Drømmen, der brast

I disse dage er der nok ikke nogen, som i en eller anden grad er påvirket af Corona-pandemien: Sundhedsvæsnet er spidsbelastet, private virksomheder truet på deres eksistens og offentligt ansatte hjemsendt med aflysning af bueprøver m.m. til følge.

For bestyrelsesmedlem Tom Buxbom har sygdomsudbruddet også fået konsekvenser, idet en længe ventet buejagtstur til New Zealand måtte aflyses i sidste øjeblik. I dag – d. 25. marts – skulle Tom og jagtkammeraten Jens Pedersen (også kaldet Fasan-Jens) have boardet Singapore Airlines i København med destination Christchurch på New Zealands sydø, men sådan blev det altså ikke.

– Vi havde ikke et helt fastlagt program for turen, men vi var sikrer på, at vi fra d. 6.-10. april skulle på kronvildtjagt med Per Jacobsen, der oprindeligt kommer fra Næstved, men som bor i New Zealand. Per driver outfitterfirmaet Vikingguide, og han havde givet os et rigtig godt tilbud på jagt i hjortebrunsten. I grunden var det uden betydning, om det blev hjort, kalv eller hundyr, vi nedlagde, vi ville bare gerne jagte kronvildt i brunsten, fortæller Buxbom.

Udover selve jagtoplevelsen havde Tom også glædet sig til at fejrer Fasan-Jens’ 65-års fødselsdag sammen med Per, for rygtet vil vide, at en fødselsdagsfest fejret i selskab med den vilde udenlandsdansker aldrig er kedelig – Per er næsten lige så stort et festmonster, som han er en dygtig jæger!

– Turen skulle have taget mere end en måned, og efter planen skulle vi først være fløjet hjem d. 29. april. Vi havde lejet en autocamper, således at vi kunne køre fra sted til sted, fra jagtoplevelse til jagtoplevelse. Vi ville skyde kaniner, geder, grise eller hvad der nu måtte vise sig muligt, og vi ville have taget et par helikopterture ind i bjergene for at jagte ud fra en primitiv lejer og nedlægge, hvad der måtte komme for foran pilespidsen, fortsætter han.

Forud for turen var gået mere end to års planlægning og bl.a. gik jagtkammeraterne fra Stubbekøbing til Gedser, en tur på 46 km. Den tur endte med ømme fødder og blodvabler.

– Den tur gik vi, for at teste om der skulle trænes … og det skulle der, fortæller han.

Erkendelsen resulterede i, at Tom gennem det sidste år har trænet to gange to timer om ugen i motionscenter, ligesom skydeevnerne med buen er holdt ved lige med bueskydning på Idalund hver onsdag.

– Derudover havde jeg forberedt mig, ved at lave 80 pile, så der var lidt at gøre med på turen. Så jeg var sådan set klar … fuldstændig klar, til min drømmetur, fortsætter han.

Få dage inden afrejse lukkede verdens grænser ned, flyruter blev indstillet og planeten gik – som alle ved – helt af lave. Tom måtte sluge en meget bitter pille og erkende, at drømmeturen ikke blev til noget. Men heldigvis er hen ikke typen, der græder over spildt mælk.

– Jeg er selvfølgelig ærgerlig over det, men jeg piber ikke, for næste år fylder jeg 60, og det vil jo være perfekt at fejre den runde dag med en tur til New Zealand. I år gælder det så i stedet jagten på Knuthenborg til sommer, og så skal jeg indtil da fange en masse havørreder fra kysten, slutter han.

Og for nu er der vel ikke andet at gøre, end at opfordrer til, at myndighedernes opfordringer og krav følges, så vi kan komme tilbage til normaltilstand hurtigst muligt … ikke mindst så alle de drømme, der lige nu ikke kan blive udlevet, holdes i liv og kan blive til virkelighed snarest muligt.

Læs andre buejagtberetninger fra New Zealand:
Så er den ged barberet
Tahrjagt med bue
Natjagt efter opussum
Kalkunjagt
Vildgeder med buen – film

Skriv et svar