Jagt med buen i New Zealand – film

Del indlæg

Jagt med buen i New Zealand – film

Jagt med buen i New Zealand – film FADB 01 JKK filmSammen Jens Kjær Knudsen brugte jeg i foråret 2017 nogle dage i New Zealand med bue, video- og fotokamera.

Vi havde på en 6.000 hektarer stor farm mulighed for at jage bl.a. kronhjort og dåhjort såvel som vildged og kalkun med riffel og bue. Der var tale om jagt på fri vildtbane med en tæt bestand af de to førstnævnte og en meget tæt bestand af geder.

Hjortevildtet er svært at jage med buen, men i den periode, hvor brunsten topper, er det muligt at kalde kronhjorten, ligesom dåvildtet kan pyrsches på brunstpladserne.

Desværre var vi der lige efter brunsten, men vi forsøgte selvfølgelig jagt på hjortevildtet alligevel.

I et par situationer var det lige ved og næsten med dåvildtet, ligesom en 10-ender kronhjort ”snød” os, ved at præsentere sig på skudhold for buen – men den dag, gik vi efter dåhjort og kun med riffel.

En eftermiddag arrangerede vores ekstremt dygtige guide Marcel – der i øvrigt også er meget dygtig buejæger – en jagt kun med buen efter dåvildt og vildgeder. Målet for jagtens start var en lysning langt oppe i bakkerne, på en lokalitet hvor Marcel ved, at der næsten altid står dåvildt.

Det var på listefødder og med pil på strengen, Jens og Marcel gled over den sidste stigning. Da de stak hovedet over kanten og kunne se lysningen, var der da også vildt. Men ikke dåvildt – vildgeder.

Der var en god buk i flokken, Jens nikkede til Marcel – han var klar til at prøve jagten på den, og det gjorde de.

I denne lille film, kan du se, hvordan det gik!

Træk og slip

Vildged New Zeland – YouTube