Min oplevelse fra FADBs kaninjagt på Endelave 2025

Ved FADBs traditionelle 3D årsskydning, blev der trukket lod om pladser på den årlige buejagttur til Endelave. De heldige vindere fik i år to dages jagt på kaninøen inkl. overnatning, forplejning og hyggeligt jæger-samværd. I alt var vi otte mand afsted: Peter, Nicolaj, Gert, Erik, Jan og mig selv samt Birger og Morten, der stod for jagten og opholdet … og de sørgede rigtig godt for os 😊

Skrevet af Christian de Thurah
Se også filmen Kaninjagt Endelave 2025

Fredag den 31. oktober ankom vi alle til øen og blev indlogeret. Allerede fra færgen og på vej til huset så vi de første kaniner gå rundt i folks haver og på markerne omkring, så umiddelbart tegnede det godt. Efter aftensmaden holdt vi parolen og med et kort over terrænet fik vi gjort os nogle tanker om hvor vi hver især ville placere os, så vi i ly af mørket kunne snige os ud inden solopgang næste dag.

Vi sad på vores pladser kort før solopgang, men det viste sig allerede at være for sent til kaninjagt. Kaninerne løb ikke længere omkring, som vi tidligere havde set og når vi kiggede op på himlen, forstod vi godt hvorfor. Rovfuglene kom med lyset og der var mange. Aldrig før har jeg set så stor koncentration af musvåger, havørne og andre store bevingede jægere og det var tydeligt at kaninerne havde lært at gemme sig. Men kaninerne er der, de har bare ikke så travlt med at løbe frit omkring.

Når kaninerne har lært, at de enten skal blive i deres huller eller være i bevægelse hele tiden, så forringes chancerne betydeligt for os buejægere, men det var nu alligevel et fantastisk scenarie at følge med i fra sit skjul.

Men så sker det! Under et brombærkrak dukker der pludselig en kanin frem. Den er stor og indenfor sikker skudafstand. Jeg tænder mit GoPro kamera. Der ligger en pil med blunt på pilehylden og buen bliver forsigtigt trukket. Kaninen vender med siden til og har ikke set mig. Jeg tager sigte og trækker roligt armen bagud indtil releasen går af. Pletskud! Kaninen vælter rundt og spræller lidt og ligger så stille et splitsekund, hvorefter den vender rundt på benene igen og løber tilbage til indgangen i brombærkrattet, som om intet var hændt. Nedtur! Men så havde jeg den erfaring: En 28 grams pil med blunt affyret fra en moderne 60 punds compoundbue, kan ikke med sikkerhed nedlægge en stor kanin.

Ved frokosttid samledes vi ved basen og fik maverne fyldt god op og fik fortalt formiddagens lige-ved-og-næsten-historier. Jeg fortalte om kaninen, der trodsede blunten og rendte væk og viste filmoptagelserne af hændelsen. Kun Nicolaj havde taget en skalp. I nærheden af huset var der pludseligt hoppet en kanin ud foran ham på to meters afstand. Recurven blev trukket, strengen blev sluppet og pilen gjorde sit arbejde. Så det var altså muligt og Nicolajs kanin gav os andre håb til eftermiddagens jagt.

Om eftermiddagen havde jeg byttet mine blunts ud med skarpe spidser og gik igen ud og satte mig på mit valgte spot, men der var ingen kaniner at se. Det kolde og blæsende vejr havde fået dem til at søge i ly i deres varme underjordiske reder. Vi skulle helt hen til solnedgang før der igen begyndte at vise sig lidt aktivitet, men desværre udenfor vores rækkevidder. På vej hjem til huset begyndte de små skygger at vise sig igen her og der, men nu var det jo også efter solnedgang …

Ved aftensbordet blev vi enige om, at det var godt at vi ikke skulle leve af de kaniner vi selv havde nedlagt, for så var vi gået sultne i seng. Men ingen gik sultne i seng, for Morten havde sørget for god mad og der var rigeligt af den. Aftenen bød på jæger-hygge med udveksling af erfaringer og jagthistorier, sådan som det bør være, når sådan en flok buejægere er sammen.

Tidligt op næste dag og denne gang så tidligt, at vi kunne nå at sidde bag vores buske, mens det stadig var nogenlunde mørkt. Morten og jeg havde valgt at sidde på samme stykke, men på hver vores siden af en bevoksning. Det var tydeligt at det var kanin-habitat, men kaninerne blev fortsat i deres huller, så igen en formiddag uden at slippe en eneste pil. Til gengæld var vi ved at få en stor havørn ned i hovedet, da den jagtede en kanin, der løb i fuld fart lige foran os.

Lige over middag tittede solen lidt frem. Vi var spændt på om det ville højne aktivitetsniveauet hos kaninerne. Først skulle det lige regne lidt, men da de sorte skyer var drevet væk, kom de små langørede op af hullerne.

Jeg havde fundet et spot mellem to krat, der tidligere havde vist tegn på aktivitet og havde placeret mig, så jeg havde nøjagtig tyve meter til dem begge. Nålen blev sat på tyve meter, pilen blev lagt i hylden og så var det bare at vente. Endelig dukker der en op, men den har for meget fart på. Lidt efter er der en anden der kommer ud af busken og denne gang får jeg trukket buen, sigter og slipper, men kaninen dukker sig og pilen flyver lige over ørene på den. Træls, men sådan er buejagt sommetider. Så er det bare at vente igen … Et par gange ser jeg bevægelse inde i krattet, men jeg kan ikke se om det er en fugl eller kanin, men kort efter jeg ikke i tvivl. Dér, præcis tyve meter foran mig sidder der igen en kanin. Jeg trækker buen, sigter, slipper og denne gang rammer jeg perfekt. Efter få sekunder ligger den stille og jeg kan gå hen og hente den.

Eftermiddagen er ved at være gået og vi skal tilbage til huset. Da vi gør byttet op efter to dages jagt, så er der ikke meget til paraden, men tre af os fik da kaniner med hjem. <nu er der kun tilbage at pakke bilerne og køre til færgen, så vi kan komme tilbage til fastlandet.

Kaninjagt er spændende, men det er en jagtform der kræver at man er dygtig og tålmodig. Historierne fra gamle dage om hvordan man dengang skød dusinvis af kaniner, når man var på buejagt, de holder ikke mere. Alene det at jagten er flyttet fra september til november, har nedsat chancerne for at have bytte med hjem og når vi så tæller det store antal rovfugle med, så bliver chancerne endnu færre.

Det ændrer ikke på at humøret var højt og der var historier at fortælle, da jeg kom hjem til familien og kunne byde på kanin til aftensmad. Det der buejagt, det kan nu noget og får jeg muligheden for at komme med FADB på kaninjagt på Endelave igen, så er jeg med!

Hvis du kunne tænke dig at komme med på buejagt på kanin-øen, så kom og vær med på FADB’s årlige træf for buejægere, måske bliver du udtrukket som en af de heldige vindere af en kaninjagt på Endelave. Under alle omstændigheder så er der altid god stemning med hyggelig samværd og venskabelig 3D konkurrence. I 2026 bliver det den 24-26. april af arrangementet afholdes ved Ryekol ved Gammel Ry og alle interesserede er velkommen.