Klar til storvildtjagten?

I 2018 indførte Miljøministeren en 4-årige forsøgsperiode (2018-2021) med buejagt på de store hjortevildtarter: kronvildt, dåvildt og sikavildt.

Jagt på disse arter stiller en række krav til både buejægeren og det grej, der bruges. Kravene er for en del lovmæssige, men der er også en del ikke juridiske aspekter, der skal tages højde for ved buejagt på disse arter.

Grejet generelt
For at jage det store vildt er der en del krav og måske udfordringer, buejægeren skal overholde og opfylde. I Danmark har man valgt at bruge energimetoden joule, når man skal måle buens og pilens effektivitet og dræbende evne. Denne praksis går helt tilbage til 1999, hvor man lavede den første forsøgsorden på råvildt. Man kan diskutere, om det er den helt rigtige metode, og om det ikke havde været mere korrekt at bruge pilens gennemtrængningsevne (kinetiske energi), men nu er det altså joule, vi bruger, hvilket har betydet, at man har været nødt til at sikre sig den fornødne energi og gennemtrængningsevne.

Energi
Til jagt på større hjortevildt end råvildt er kravet fastsat til min. 80 joule, hvilket er et energikrav, der skal opfyldes med en pilevægt 33 gram. Denne konstellation har været brugt i mange år af danske buejægere, der er taget på udlandsjagt efter storvildt, og det har vist sig effektivt.

Pilevægt
Pilens vægt er altafgørende for succes, holdbarhed og penetration. Holdbarheden på pileskaftet og jagtspidsen ved træf i knogler eller lignende, stiger væsentlig ved blot 5 grams forøgelsen af pilevægten. Gennemslagsevnen stiger næsten med 2% for hvert gram, man hæver vægten fra 25 gram. Der findes i dag mange pile, som overholder vægtkravet på de 33 gram, og man kan i de rigtige tilfælde også forøge vægten på pilen ved at montere vægte bag indsatsen i pilen. Dette kræver dog, at pilens stivhed (spine) er høj nok til at kunne klare denne forøgelse, da selv en vægtforøgelse på blot 10-15 grains (0,65-0,97 gram) kan få pilens stivhed til at ændres, så man ikke kan få pilen til at flyve og træffe ordentligt.

Jagtspidser
Jagtspidser fås i mange varianter fra gode, til dårlige og ekstrem dårlige. Det, vi skal huske på er, at det er levende væsener, vi skyder på og samtidig store dyr, der kræver det bedste af det bedste. Der findes desværre alt for mange spidser af dårlig kvalitet, det være sig materialet, designet og flyveegenskaberne. Specielt er der problemer med billige kopier handlet hjem fra Kina. Disse spidser er af en kvalitet, der måske nok burde forbydes. Holder man sig til gennemprøvede spidser, er chancerne for succes til gengæld store. Du kan med fordel søge professionel hjælp, når du vælger dine pilespidser til buejagt på det store hjortevildt.

De spidser, der må bruges til stort hjortevildt i Danmark, skal min. være med 3 faste blade og have en skære diameter på min. 25 mm.

Indskydning
Indskydningsdelen med de fastbladede spidser og træningsspidser er en kunst i sig selv. Typisk vil man opleve, at træningsspidser og jagtspidser ikke træffer samme sted.

Den bedste og mest effektive måde at finde en perfekt jagtpil på er at prøveskyde en masse forskellige varianter af pile med forskellige spines (stivheder), vægte, længder og fabrikater. Det er en stor opgave at skulle købe sig til dette, men der findes dygtige forhandlere af buegrej i Danmark, der kan tilbyde sådan service. Hos disse kan du prøveskyde en masse forskellige pile, så der er ingen undskyldning for ikke at få den perfekte pil til buen.

Når den pil, der grupperer bedst på en afstand af 20-30 meter eller længere (du får mest ud af det hvis man skyder på lidt længere hold), er fundet, trimmes buen, så pilen flyver perfekt. Derefter sættes en jagtspids på pilen, som prøveskydes på 20-25 meter. Hvis ikke trænings- og jagtspids rammer sammen sted, kan man finjustere buen lidt eller prøve en anden jagtspids. Når det er gjort, vil du have en pil, der passer lige netop til din opsætning og skydestil.

Gøres dette ikke rigtigt, vil mange opleve store problemer med at skyde samlede grupper. Har man pile med jagtspidser, der rammer præcist, men problemer med træningsspidser, så gør man bare det som mange riffeljæger har gjort i mange år, når jagt ammunitionen ikke rammer som træningsammunitionen, man klikker på sit sigte, indtil det passer.

Skudafstande
Kronvildt er et langt større stykke vildt end råvildt. Man kunne således fristes til at skyde på længere hold, men man skal huske på, at pilen er langsommere end den pil, der bruges til råvildtet (typiske 30-40 fod/sek. langsommere). Skydes der på længere hold end de 20 meter, der er anbefalet i Danmark, bevirker det, at dyrene kan nå at flytte sig en smule. Også til stort hjortevildt er 20 meter maksimal skudafstand, på trods af målets størrelse.

Skudvinkler
En meget vigtig parameter ved skudafgivelse til stort hjortevildt er skudvinklen. Et skud skrå forfra, direkte forfra eller direkte bagfra er bandlyst. Dyret SKAL stå i rent sideskud, eller med mulighed for at et skud kan sættes en smule skråt bagfra og frem. Dette gør man for at undgå de store overarmsknogler, der ligger inde ved skulderbladet, og en anden ting er, at hvis der skydes skrå forfra, ja så vil skuddet altid gå bagud og VÆK fra de vitale områder.

Åbent til motorrummet! Når hjorten står således med forbenet, er der åbent til de vitale dele.
Lukket til motorrummet! Når hjorten står med forbenet således, lukker den store overarmsknogle for adgangen til store dele af de vitale dele.

Bekendtgørelse om forsøg med buejagt på dåvildt, sikavildt og kronvildt:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202839

Indrapporteringspligt
Læs om indrapporteringspligt på dette link: https://www.fadb.dk/husk-at-indberette/

Skriv et svar