Miljøstyrelsen inviterer til møde om buejagt
På opfordring fra FADB har Miljøstyrelsen (MST) inviteret DJ og FADB til et teknisk møde om buejagt. Mødet foregår i Odense sidst i september.
På baggrund af flere henvendelser fra medlemmer til FADB’s bestyrelse, har vi samlet en liste, over de ønsker og idéer buejægerne har til forbedringer af buejagtens vilkår.
FADB’s bestyrelse har inviteret DJ til et formøde, for at begge organisationer kan samstemme og prioritere de punkter vi hver især har, så vi får indfriet vores ønske om at sende et klart budskab til MST.
Ingen lovændringer for nuværende
FADB’s bestyrelse er helt klar over, at der ikke kommer til at ske ændringer i loven eller bekendtgørelsen om buejagt umiddelbart, men vi anser det for vigtigt, at holde gryden i kog, som FADB har gjort de sidste 48 år, og at vi så tit vi kan, er i dialog med de embedsmænd i MST, som er et vigtigt led i kommunikationen til Miljøministeren, som er jagtens minister.
Som bekendt er jagten på det store hjortevildt blevet permanent tilladt, og emnet bliver helt sikkert også vendt på mødet ifm. flere de punkter FADB har fået på dagsordenen. – Se nedenstående liste.
Du kan få indflydelse
Herunder de emner som bestyrelsen ønsker at drøfte med Miljøstyrelsens embedsmænd. Sidder du med andre emner, som du anser, er vigtige at tage op, hører vi gerne fra dig.
Send en mail med dine ideer til formanden kia@fadb.dk.
- Krav til udstyr
- Regulering
- Oversigt over buejagtkursuslærere
- Erhvervelse til flere/andre buetyper
- Buejagtkursuslærere skal indberette personnummer på kursister. Ønske om at bruge jæger-id i stedet.
- Buejagt på alle jagtbare vildtarter
- Metoder til at optimere effektiviteten af buejagt
Træk og slip.