Klar til bukkejagten – skudtegn

Ved et pileskud såvel som et kugleskud reagerer bukken forskelligt i skudøjeblikket, alt efter hvor dyret træffes – bliver klogere på de forskellige skudtegn

Et voksent rådyr har cirka 1.8 liter blod i sig og kan leve med tab på cirka 0,7 liter eller cirka 38% blodtab. Falder blodtrykket hurtigt, vil dyret forende med det samme, men bliver blodet eksempelvis i bughulen, vil det ofte leve i flere timer, og her sidder dyret i sårleje og bliver mere og mere kold i kropstemperaturen. Forbliver blodet med at stå i bughulen, kommer man ofte tæt på med hunden, før man opdager, at dyret er levende. Mange gange må schweisshunden slippes til hetz. Årsagen hertil skyldes, at dyret hurtig har fået sårfeber, idet der er kommet bakterier i bughulen fra tarm- og maveindhold.

I og efter skudøjeblikket er der en del tegn, der kan give en ide om, hvor dyret er truffet. Her får du en gennemgang af disse

Bladskud:
Et dyr, der er bladskudt med pil reagerer ofte med opspring og flugt i hurtig fart samt lav hovedføring, men kan også flygte uden tegn på, at det er ramt, og dyret kan smæle under flugten. Ved træf på bladet, kan der dog være store forskelle på dyrets reaktion alt efter, hvor pilen er placeret. Alt efter om det er i hjerte/lunge regionen, om det er fremme på bringen, højt under ryggen, tæt på mellemgulvet eller lavt på brystbenet. Der er som udgangspunkt snithår og schweiss på anskudsstedet og på pilen og grene m.m. langs flugtruten. Dyret findes normalt forendt uden problemer.

Waidskud (maveskud):
Dyr, der er ramt i waiden opfører sig ofte som et bladskudt dyr, men flygter med krum ryg bag om sig selv. Dyr, der er skudt i waiden med pil, lever ofte op til 6 timer, efter det er anskudt, hvorimod et dyr, der er ramt med en kugle samme sted dør efter et par timer. Ved waidskud skal man altid være opmærksom på, at pilen sekundært kan have passeret – alt efter skudvinklen – i lever og nyrer, men det ændrer ikke på, at dyret vil forende hurtigere. Der er som udgangspunkt schweiss og maveindhold på anskudsstedet, på pilen samt på grene m.m. langs flugtruten. Schweisshunden kan normalt stoppe dyret inden for få hundrede meter, hvis dyret har fået ro i nogle timer.

Kølleskud:
Dyr, der er ramt i køllerne med pil, opfører sig ofte som ramt af en kugle, hvor dyret drejer rundt om sig selv for herefter at tage flugten. Dyret går hurtigt i sårleje, hvis det ellers får ro. Som schweisshundefører har forfatteren af dette afsnit oplevet kølleskud, hvor pilen sad fast i køllen, og hvor rekvirenterne forklarede, at de havde hørt dyret smæle under flugten. Hvis de store vener i køllen er skåret over af pilen, vil dyret forende ret hurtigt, men hvis de store vener ikke er beskadiget, skal schweisshunden ofte stoppe dyret. Der er snitsår, kødklumper og mørkerødt schweiss på anskudsstedet og på pilen. Dyret afsætter ofte strygeschweiss højt oppe på grene, træer m.m.

Tapskud:
Dyr, der er tapskudt med pil, er som regel svære at have med at gøre, idet dyrene har alle fire ben og hovedet i god behold. Dyret falder ikke altid til jorden, som et dyr der bliver ramt af en kugle, ligesom det heller ikke slingrer, som et dyr der er revet omkuld af en kugle. Det tager derimod flugten almindeligvis til nærmeste tætte buskads og ofte bliver pilen i ryggen, alt efter skudvinkel. Dyret kan leve op til flere timer med pilen i kroppen alt efter anvendt pilespids. Der er snithår og mørkerødt schweiss på pilen og anskudsstedet og dyret afsætter kun lidt schweiss under flugten.

Forløbsskud:
Dyr, der er truffet i forløbet med pil, reagerer meget som, hvis de havde været skudt med kugle, altså opspring, lav hovedføring og en hurtig flugt på tre ben. Dyret kan smerteskrige, når det skadede forløb rammer grene m.v. under flugten. Alt efter pilespids ligger der ”store/lange” rørknogler, små kødklumper, korte snithår og schweiss på pilen og på anskudsstedet. Rekvirenterne har ofte hørt anslag som en kraftig gren, der knækker. Dyret ved ikke, hvad det er ramt af, og vil ofte efter en kort flugt til nærmeste tætte buskads gå i sårleje. Det er vigtigt, at der herefter er ro, ellers vil dyret genoptage flugten, som ofte kan ende med, at schweisshunden skal spore flere hundrede meter, og ofte skal hunden stoppe dyret med hetz.

Bagløbsskud:
Dyr, der er truffet i bagløbet med pil, reagerer – alt efter anvendt pilespids – meget som med kugle. En haltende flugt over en kort afstand. Dyret går hurtigt i sårleje, da dyrets fremdrift er baseret på bagløbene. På skudstedet ligger der, små kødklumper, korte snithår, små knoglesplinter og marv som ofte forveksles med lungevæv. Marven bliver dog efter en time mere sejt og mørkerødt end lungevæv. Schweisshunden kan normalt stoppe dyret inden for få hundrede meter, hvis dyret har fået ro i nogle timer.

Kæbeskud:
Dyr, der er truffet i kæben, reagerer på samme måde, som hvis det var skudt med kugle. Dyret flygter med højt hoved som kastes fra side til side, og dyret går hurtigt i sårleje. I sårlejet, ligesom på anskudsstedet, kan man ofte konstatere, at der er tale om kæbeskud, idet der kan ligge tænder og små kæbesplinter. I sårlejet ligger blodet som et ottetal, da dyret sidder fremadrettet og svinger fra side til side med sit hoved. Dyret søger ofte ud i noget højt græs, når det går i sårleje. Schweisshunden kan normalt uden problemer opspore dyret, men det er finalen, der er afgørende for, om man får dyret med hjem. Kæbeskudte dyr kræver absolut tid og ro, hvis hunden skal få muligheden for en vellykket hetz.

Strejf- og forbiskud:
Ved strejf- og forbiskud, hvor pilen enten lige har ridset dyret, eller hvor dyret ikke er ramt, er det som med en kugle. Her esser dyret ofte videre uden at fortage sig yderligere. Dyret kan dog også flygte på grund af nedslaget fra pilen for herefter hurtigt at stoppe op og smæle af det ukendte fænomen, som fløj forbi. På pilen ses ofte blot, at en enkelt fane eller skaftet er let fedtet uden nævneværdigt blod. Dyret kan ikke findes.

ER DU I TVIVL?
TILKALD EN REGISTRERET SCHWEISSHUNDEFØRER!

Skriv et svar