Men vi venter… Efter skuddet er afgivet

Endnu et afsnit i serien “Mens vi venter…” med uddrag fra den kommende lærebog. Denne gang om efterskudsarbejdet. Meget apropros d. 1. okt. på søndag hvor mange skal ud med buen.

Den reviderede lærebog planlægges til at udkomme i umiddelbar forlængelse af den nye bekendtgørelse, der tillader buejagt på det store hjortevildt. Dette for at de nye regler kan komme med i bogen.

Læs også Mens vi venter… skudvinkler og afstande – FADB

Uddrag fra den kommende lærebog:

Efter skudafgivelse skal du forholde dig roligt i mindst et kvarter og gerne længere. Dyret sidder ofte tæt på skudstedet, gå derfor roligt og forsigtigt frem til dette og undgå at træde i pyrschtegnene.

Hvis pyrschtegnene på anskudsstedet og pilen viser tydelige tegn på, at pilen har ramt i hjerte-lungeregionen, kan man selv pyrsche sig frem til dyret, der oftest vil findes forendt. Mangler der sikre tegn på hjerte-lungeskud, og er dyret ikke umiddelbart på skudstedet, så marker dette, og forlad straks området uden yderligere forstyrrelse. Vent med at ringe efter schweisshund o.l. til du er tilbage i bilen. Sikre tegn på pilen skal sikres imod evt. regn mv., så tag pilen med.

Kontakt en legitimeret schweisshundefører ved den mindste tvivl. Start ikke selv eftersøgning medmindre du er sikker på, dyret ligger forendt. Heller ikke med en dygtig jagthund og/eller jagtkammerat. Når du ringer efter en legitimeret schweisshundefører med det samme, vil der ved råvildt være op mod 90% chance for, at et ramt dyr findes. Søger du selv ud ad sporet, evt. med en ikke registreret hund, for derefter at måtte opgive, er der 90% risiko for, at dyret ikke findes.

Dyr i sårleje sidder i højeste beredskab og bruger alle  sanser. Det lytter i alle retninger og er opmærksom på den allermindste fært. Forstyrrelse kan få et anskudt dyr til at forlade sit sårleje, mens det uforstyrret vil blive siddende. Bevar tålmodigheden, og giv dyret ro.

Dyret sidder mere fast i sårlejet efter et par timer, når blodtabet er tilstrækkeligt til at dyret går i shock. Dyr, der er strejfskudt eller ramt i muskler af en pil, er derfor ofte hurtige til at forlade sårlejet. Har pilen har smadret knogledele, sidder dyret mere fast i sårlejet.

Eftersøgning bør generelt først starte efter et par timer.

Husk efter skudafgivelse at:
– registrere dyrets skudtegn i skudøjeblikket.
– følge dyrets flugt, da denne kan give indikation om, hvor dyret er ramt.
– nogle gange er der næsten eller slet ikke skudtegn at se, når dyret rammes af en pil.
– tag den med ro og bliv siddende i mindst 15 minutter, gerne længere.
– notere skudstedet og markere dette.
– lægge mærke til flugtretning og markere denne

Ved mindste mistanke om anskydning:
– tilkald legitimeret schweisshund
– oplys at det drejer sig om bueskudt vildt.
– forsøg ALDRIG at udrede sporet med en anden hund først.

NB: Er der ved jagt på klovbærende vildt tegn på anskydning, er det et lovpligtigt at tilkalde legitimeret schweisshundefører, hvis vildtet ikke er fundet indenfor 6 dagtimer.

Træffets lyd

Ofte høres anslaget, som en kraftig gren der knækker, hvis der er tale om et løbsskud, og et svup når der er tale om skud i dyrets bløde dele. Ligeledes høres en kraftig lyd, som når en glasstang knækkes, ved træf på hårde dele, som f.eks. boven, rygsøjlen og ribben. Vær opmærksom på, at ved skud med mekaniske spidser kan noget af lyden komme fra spidsen, når den åbner, ligesom pilefang kan give lyd.

Dyrets reaktioner

Bladskud
Dyr ramt i hjerte-lungeregionen reagerer ofte med opspring og flugt i hurtig fart med lav hovedføring, men kan også flygte uden tegn på, at det er ramt. Dyret kan smælde under flugten. Ved træf på bladet, kan der være stor forskel på dyrets reaktion alt efter, om pilen har ramt hjerte-lungeregionen, fremme på bringen, højt under ryggen, tæt på mellemgulvet eller lavt på brystbenet. Der er som udgangspunkt snithår og schweiss på pilen og anskudsstedet samt på grene m.m. langs flugtruten. Dyret findes normalt forendt uden problemer.

Waidskud (maveskud)
Dyr ramt i waiden kan opføre sig som bladskudt dyr. Ofte drejer det rundt om sig selv og flygter med krum ryg. Dyret kan leve mange timer, efter det er anskudt. Der er som udgangspunkt schweiss og maveindhold på pil og anskudssted samt på grene m.m. langs flugtruten. Eftersøgning bør først påbegyndes efter mindst 4 timer.

Kølleskud
Dyr ramt i køllerne drejer ofte rundt om sig selv og flygter. Dyret går hurtigt i sårleje, hvis det får ro. Er de store blodkar skåret over, vil dyret forende ret hurtigt, hvis ikke skal schweisshunden ofte stoppe dyret. Der er hår, kødklumper og mørkerødt schweiss på pil og anskudssted. Der er ofte strygeschweiss højt oppe på grene, træer m.m.

Tapskud
Dyr, der er tapskudt, er som regel svære at have med at gøre, idet alle fire ben og hovedet er i god behold. Dyret falder ikke altid til jorden, og det slingrer heller ikke. Det tager derimod flugten almindeligvis til nærmeste tætte buskads og ofte bliver pilen i ryggen, alt efter skudvinkel. Dyret kan leve op til flere timer med pilen i kroppen. Der er snithår og mørkerødt schweiss på pil og anskudssted. Dyret afsætter kun lidt schweiss under flugten.

Forløbsskud
Dyr ramt i forløbet reagerer med opspring, hurtig flugt på tre ben med lav hovedføring. Dyret kan smerteskrige, når det skadede forløb rammer grene m.v. under flugten. Der er schweiss på pilen og ofte ligger der lange stykker rørknogler, små kødklumper og korte snithår på anskudsstedet. Der høres ofte anslag, som en kraftig gren der knækker. Dyret vil ofte gå i sårleje efter en kort flugt til nærmeste tætte buskads. Det er vigtigt, at der herefter er ro, ellers vil dyret genoptage flugten. Schweisshunden skal ofte stoppe dyret med hetz.

Bagløbsskud
Dyr ramt i bagløbet reagerer med en haltende flugt over kort afstand. Dyret går hurtigt i sårleje, da dyrets fremdrift er baseret på bagløbene. Der er schweiss på pilen og der ligger små kødklumper, korte snithår, små knoglesplinter og marv, som ofte forveksles med lungevæv, på anskudsstedet. Marven bliver dog efter en time mere sejt og mørkerødt end lungevæv. Schweisshunden kan normalt stoppe dyret inden for få hundrede meter, hvis dyret har fået ro i nogle timer.

Kæbeskud
Dyr ramt i kæben flygter med højt hoved som kastes fra side til side, og dyret går hurtigt i sårleje. I sårlejet og på anskudsstedet ligger ofte tænder og små kæbesplinter. Dyret søger ofte sårleje i højt græs, hvor blodet ligger som et ottetal, da det sidder og svinger hovedet fra side til side. Schweisshunden kan normalt uden problemer opspore dyret, men det kræver absolut tid og ro, hvis hunden skal få mulighed for en vellykket hetz.

Strejf- og forbiskud
Ved strejf- og forbiskud, hvor pilen enten lige har ridset dyret, eller hvor dyret ikke er ramt, esser dyret ofte videre. Dyret kan evt. flygte pga. nedslaget fra pilen for herefter hurtigt at stoppe op og smælde ad det ukendte fænomen, som fløj forbi. På pilen ses ofte blot, at en enkelt fane eller skaftet er let fedtet uden nævneværdigt blod. Dyret kan ikke findes.

Skudtegn

Ved tegn på hjerte-lungeskud:
– vil du finde lyst, fedtet blod.

Ved tegn på waidskud (maveskud):
– vil det lugte af maveindhold.
– vil der være grønt og grynet sekret på pilen.

Ved tegn på leverskud:
– vil pilen lugte af lever.
– vil der findes mørkt og let grumset blod.

Ved tegn på kæbe- eller løbsskud:
– vil der findes stykker af rørknogle.
– vil der være mørkt blod.
– vil der findes korte hår.

Jagt på sociale medier

Tænk altid over, hvad du lægger op til skue for jægere såvel som ikke-jægere. Sørg for at billeder, film og tekst ikke vækker anstød, og fortæl gerne den gode historie, suppleret af smukke fotos.

Vildt nedlagt med bue og pil bløder og ofte mere end vildt nedlagt med andre våbentyper. Det er ikke alle udenforstående, der tåler at se blod på et foto. Gem derfor fotos der viser pilens virkning eller film af vildt, der bløder meget, eller er nogle sekunder om at falde, til et privat offline forum som f.eks. den lokale forening.