Skydning med bue til råvildt

I en række how-to-do-artikler vil vi belyse, hvilke forhold der gør sig gældende under bueskydning til forskellige vildtarter eller under bestemte forhold.

For at få den bedst mulige rådgivning har vi allieret os med Niels Baldur fra Brande, der må betragtes som en af Danmarks mest erfarne buejægere. Og det uanset om emnet er buejagt i Danmark på hjemmehørende arter eller jagt i udlandet under udfordrende forhold på mere eksotiske arter.

Med den nært forestående bukkejagt in mente, vil vi i denne artikel komme ind på bueskydning til råvildt:

I denne artikel vil vi behandle bueskydning til råvildt:

Råvildtjagt er ikke bare råvildtjagt. Tidspunktet på dagen, biotopen og tidspunktet på året er alle parametre, der bør tages med i overvejelserne, inden buen trækkes, og pilen slippes.

– Sommerbukken, der kommer en tidlige morgen, hvor der er dug på græsset, han er altså opmærksom. Der skal man tænke sig mere om i forhold til både bevægelse, lyd, skudafstand og bukkens mulighed for at reagere, begynder Niels Baldur.

– Om aftenen, hvor der har været uro i løbet af dagen, er luften tyk af forskellige lyde og baggrundsstøj, ligesom støv og højere temperaturer efter en lang sommerdag afstedkommer, at alt virker mere tungt, fortsætter han.

Han understreger pointen ved at gentage, at man er mere sårbar om morgenen, hvor det er køligt, end om aftenen hvor bukkene måske er døsige pga. af varmen.

Bevægelse i skuddet
– Mange buejægere oplever, at råvildt når at bevæge sig fra pilen slippes, til den når dyret. I alle de år jeg har optaget video af min skud, er det dog yderst sjældent, jeg ud fra optagelserne har kunnet detekterer, at dyret rent faktisk har nået at bevæge sig, fortæller han.

– Jeg mener ikke selv, at det store problem er at dyrene, når at flytte sig, men det er klart, at skyder man fra 25 meters afstand, er der større risiko for, at det kan ske, end ved skud fra 20 meter, fortsætter han.

Når Niels nu ikke detektere problemet på sine filmoptagelser, hvad kan årsagen til, at nogle buejægere oplever, at dyrene når at bevæge sig så være? Der er som bekendt mange andre parametre, der spiller ind under afgivelse af et bueskud:
– Hvordan er buen sat op?
– Hvor godt skydende er skytten?
– hvordan håndterer skytten den stressfaktor, der uomtvisteligt opstår, når man skyder på et levende dyr?
– skydes der fra en skydestige, hvor buen evt. kæntres?
– Har bueskytten erfaring med skud i vinkler fra skydestige?

– Råvildt er godt nok en lille vildtart og således et lille mål at skyde på, men alligevel er det tankevækkende, at en del oplever at skyde forbi fra måske bare 15 meters afstand. For en del er der ingen tvivl om, at det vil hjælpe med lidt mere træning, konstaterer den erfarne bueskytte tørt.

Lydløse pile
– Der er ingen tvivl om, at risikoen for at dyret kan nå at bevæge sig er til stede i nogle tilfælde, men mht. til det tænker jeg samtidig, at jo mindre pilen støjer jo mindre er risikoen. Det kan derfor også sagtens være, at det er, fordi jeg har fokus på lyden, der kommer fra min buestreng under skudafgivelse og pilens lyd i luften, at jeg ikke oplever problemet med at råvildtet, når at springe inden pilen træffer, siger han derefter.

Niels bruger eksempelvis kun lange faner på sine pile, da de beviseligt støjer mindre, ligesom buen er sat op efter alle kunstens regler, så den støjer mindst muligt.

– Ydmyghed og accept af de forhold, der gør sig gældende på den givne årstid, det givne tidspunkt eller i den givne situation er et must. God skydning til levende vildt er i høj grad en mentalt øvelse, understreger han.

Han fortæller også, at det gælder om at træne under forhold, der minder om dem, man kommer ud for på jagt. Det gælder både skydestillinger, vejr- og lysforhold. Niels selv skyder, alene på grund af den optiske oplevelse han har af sit peeb-sigte, lavere jo mørkere det bliver. Så for ham gælder det, at når lyset ændrer sig ændres træfpunktet eller måske rettere sigtet sig.

– Rent teknisk kan du forhindre sådanne faktorer i at spille ind, ved en korrekt og altid ens ankring, forstået på den måde at du gennem intensiv træning får så meget føling med den korrekte ankring, at du vil opleve samme følelse, som når du tager en venstre sko på højre fod, hvis ikke ankringen er der, forklarer han og runder dermed emnet – bueskydning til råvildt – af, med en sidste snusfornuftig bemærkning:

– Og så skal man huske, at lade være med at skyde, hvis forholdene og chancen ikke er optimal. Går noget galt, er der kun en, der kan bebrejdes …

Kan du gætte hvem?

Skriv et svar