Ny traditionel buejæger, del 1
Den første af to artikler om de første skud, træningen frem mod buejagtprøven, selve prøven og et par historier fra den første tid som buejæger. Artiklerne henvender sig primært til dig, der ønsker at gå på jagt med recurve- eller langbue, også kaldet traditionelle buejægere, men kan fint læses af alle kommende buejægere.
Af Mathias Kolringen
instagram: @mathiaskolringen
De først skud
I 2019 gav jeg mig selv en langbue, og en drøm om at blive buejæger i julegave. Hvorfor ved jeg ikke helt, da jeg hverken har bueskytter eller jægere i min nærmeste familie. Til gengæld har jeg masser af eventyr i blodet, er vild med at udfordre mig selv, og så elsker jeg at være aktiv i naturen.
Hvorom alting er, så var det kærlighed fra første skud. Og kærligheden voksede. I takt med at jeg blev bedre, og i takt med at bueskydningens mange facetter åbenbarede sig. I april 2022 gik det hele op i en højere enhed, og jeg bestod buejagtprøven og fik jagttegn til langbue. Siden har jeg brugt mest muligt tid ude i naturen på buejagt, og den glæde det har givet mig, har til fulde levet op til forventningerne. Og mere til.
I starten af min bue-karriere brugte jeg dog rigtig meget tid på at finde rundt i bueskydningens utallige detaljer. Og udover tiden, kostede det mig også en hel del lærepenge. Hensigten med denne artikel er at spare dig for en del af dette.
Dette en artikel som jeg selv gerne ville have læst, dengang jeg skød mine første pile. Udover at læse artiklen, vil jeg anbefale at du bliver medlem af diverse buejægergrupper på sociale medier, hvor du hurtigt kan få svar på dine spørgsmål.
Den første tid
Jeg købte en voksen-begynder langbue på nettet, med 12 tilhørende glasfiberpile, og så brugte jeg ellers de første juledage på at skyde poser med gavepapir i smadder. Det gik dog hurtigt op for mig, at sikkerheden skal tages seriøst. En pil gik gennem posen med gavepapir, videre gennem hækken og ud på vejen. Herefter gik jeg over til at skyde på en halmballe, der blev stillet op ad et træ-rækværk. Det hjalp lidt på sikkerheden, men hvis du skal skyde i haven, vil jeg anbefale at du allerede fra start køber en rigtig ”skydeblok” og et bagstoptæppe, som kan hænges op bagved skydeblokken. Bagstoptæppet skal hænge løst, så det tager energien ud af pilen.
Buen jeg købte, var en højrehåndsbue (skrevet RH og betyder at du holder buen i venstre hånd og trækker strenge med højre hånd), den var 65 tommer høj og havde en trækvægt på 35 pund, ved en træklængde på 28 tommer (skrevet som 35# ved 28@). Hvor hårdt en bue skyder er forsøgt standardiseret ved at måle hvor hård buestrengen er at trække, med en pil på 28 tommer. Sjov lille historisk ting, at buer fortsat beskrives efter engelsk målestok, men også lidt forvirrende i starten.
Betydningen er dog ganske lige til. Hvor langt du trækker, har betydning for hvor hårdt en bue skyder, og alt andet lige, vil det afhænge af længden på dine arme. Det betyder ikke så meget i starten, men senere hen skal din bue og dine pile passe til dig – samt kunne levere nok kraft til at overholde reglerne for en jagtbue. Mere om det i artikel 2 – Buejagtprøven.
De første måneder brugte jeg på ”bare” at skyde. Lidt efter lidt blev jeg mere målrettet, og begyndte også at fokusere på at opbygge styrke i både muskler og sener, og efter ca. seks måneder følte jeg mig stærk nok til en ”tungere” bue. Jeg valgte en langbue med en trækvægt på 42# ved 28@ og nogle træpile på 30 tommer. Du skal lægge 2 – 3 pund til buens trækvægt for hver tomme pilen er længere end 28 tommer – og omvendt skal du trække 2-3 pund fra trækvægten for hver tommer pilen er kortere end 28 tommer.
Med den nye bue i hånden var jeg klar til buejagtprøven. I alt fald i teorien.
Skal man ikke sigte?
Jeg havde læst om ’instinktiv skydning’, hvor man ikke sigter, men bare ser på det sted man gerne vil ramme og så skyde. Ligesom når man kaster en sten. Efter ca. to års træning med den nye bue, og flere dumpede buejagtprøver bag mig, kom jeg frem til at instinktiv skydning ikke virkede for mig. For nogle gange ramte jeg alt hvad jeg ville, og andre gange var jeg ikke i nærheden af at ramme noget som helst. Og hvis man gerne vil gå på jagt, og herunder bestå buejagtprøven, så går den ikke med gode og dårlige dage.
Skydestil er for mange en religion, og det kan helt sikkert diskuteres. Men hvis jeg kunne gøre én ting om fra starten af min bue-karriere, så ville jeg ’gap-skyde’ fra den første dag.
Skydestil
Uanset din skydestil skal du først finde dit ankerpunkt. Dit ankerpunkt skal være et sted på ansigtet, som du trækker hånden med buestrengen hen til hver gang du skyder. Det kan være til kanten af din mundvig, så pegefingeren rører den ene fortand eller hvad der nu passer dig. Det skal bare være det samme sted hver gang, for så skyder du lige hårdt hver gang du skyder.
Herfra skal du vælge om du vil sigte eller bare se på det sted du gerne vil ramme. Der er helt sikkert noget super sejt i at kunne fokusere på et punkt, og så ramme det. Prøv det, og se om det virker for dig.
Som nævnt, vil jeg dog anbefale at du starter med at ’gap-skyde’. Her sigter du ned langs pilen, og bruger pilespidsen til at pege på det sted du gerne vil ramme. Afhængig af hvor tæt eller langt fra målet du står, vil du i teorien ramme over, under eller lige på det punkt du sigtede på. ’The gap’ er engelsk for mellemrummet mellem punktet din pilespids peger på, og der hvor du rammer.
I teorien vil du på 10 meters afstand altid ramme det samme punkt, hvis dit anker- og sigtepunkt er det samme. Og dermed ved du også hvor meget du skal flytte dit sigte-punkt, for at ramme der hvor du gerne vil. Herfra handler det så bare om at finde dit ’gap’ på forskellige afstande – og huske det.
På en linje
At kende sit ’gap’ er derfor et super værktøj i forhold til at lære, at skyde præcist. Problemet er bare, at du jo ikke kun skyder for lavt eller for højt. Du skyder sikkert også til højre og til venstre. Da jeg hverken er født med en bue i hånden, ikke er bue-ekspert eller lignende, vil jeg begrænse mig til to råd, der har virket for mig.
- Tænk på, at alt skal være på en lige linje. Fra pilespidsen til spidsen af din albue, på den arm der trækker strengen. Så når du trækker op til dit ankerpunkt, består den sidste lille bevægelse i at presse albuen bagud, så skulderbladene bliver presset sammen. Så bør spidsen af din albue være på linje med spidsen af din pil, og så skulle du gerne rammer, der hvor du sigter.
Og hvis det ikke virker…
- Læs om det, eller se YouTube videoer. Der findes masser af litteratur om bueskydning, også nogle rigtig gode danske bøger. Blandt andet Jes Lysgaards bog; ”Instinktiv Bueskydning 2”, der trods bogens titel beskriver forskellige skydeteknikker, herunder gap-skydning, og tilgange til bueskydning. Blandt andet også trimning (tilpasning) af dine pile. Herudover kan jeg også anbefale YouTube filmen ”The Push – A Traditional Archery Film”.
Hold fokus
Sidst råd i denne indledende artikel om at blive buejæger, handler om antallet af pile du skyder. For glæden ved at skyde mange pile er stor, og hvis du skyder flere pile mod det samme mål, så skal nogle af pilene nok ramme nogenlunde det du sigter på. Og det er der også stor glæde ved. Men, ofte mister man koncentrationen, når man skyder mange pile. Og så mister du muligheden for at rette dine fejl. Jeg vil anbefale, at du efter den første bue-forelskelse har lagt sig, kun skyder to – fire pile ad gangen. Hold pause mellem hver pil, tænk på hvad der gik godt/dårligt og gå så i gang med det næste skud. Fokusér på at trække rigtigt op, på at der spænding i dine rygmuskler så alt er på linje og tænk over dit sigtbillede (dit gab).
Artikel nr. 2 handler om buejagtprøven og bringes fredag d. 18. aug.
Om Mathias Kolringen:
Mathias bestod buejagtprøven med langbue i april 2002 i sit 4. forsøg, og kom i sommeren 2023 på 3D landsholdet med langbue.