Takt og tone, og buejagt
Emma Gads berømte bog “Takt og Tone – Hvordan vi omgås” fra 1918 bruges tit som en form for legemliggørelse af korrekt opførsel. En ofte overset pointe i bogen er dog, at takt og tone er unødvendig, når hensynsfulde og ordentlige mennesker mødes. Det er en rigtig god, og lidt sjov pointe, der med mere end 100 år på bagen fortsat er tidssvarende. Noget vi buejægere i den grad er beviset på – i alt fald hvis man skal dømme os ud fra tonen på buejagts-relateret sociale medier.
En artikel af Mathias Kolringen
www.udegodt.dk
Instagram @mathiaskolringen
Bukkejagten anno 2025 er slut og det ligner at det har det været en ganske fin sæson. Der er blevet delt mange gode og sjove jagthistorier på diverse sociale medier. De fleste historier handler naturligvis om at buejægeren skal så grueligt meget igennem, før det til sidst lykkes at få nedlagt bukke. Jeg elsker disse historier, og skrive noget i stil med ”Tak for historien, og tillykke med bukken” i kommentarfeltet. Både som anerkendelse af det arbejde, der ligger bag at nedlægge en buk med bue, og så med et lille håb om at flere byder ind med deres jagthistorier. Både for at vi får historierne ud og leve, men også fordi jeg tror på, at vi dermed styrker vores fællesskab.
Alt det vi deler
Men, det er ikke så få gange at jeg er stødt på historier om dårlig opførsel på sociale medier, noget der nok afholder mange fra at dele deres egne jagtoplevelser. Det er dog ikke tilfældet i de foraer om buejagt jeg besøger. Her oplever jeg at tonen er både god, støttende og anerkendende. Jeg oplever også, at der er plads til at spørge om hjælp og dele sine fejl, hvilket jeg personligt mener er med til at gøre os til bedre buejægere.
Om det så er det billede vi ønsker at vise den almene befolkning kan nok diskuteres, men for mig har det været fedt at opleve, at jeg ikke er den eneste, der begår fejl. Det har også været rart at få anerkendelse for de jagthistorier, jeg selv har delt. Kommentarer og likes fra folk jeg kender, men måske endnu bedre er det at opleve, at buejægere som jeg ikke kender, tager sig tid til at anerkende min indsats og mine færdigheder. Og det siger mig, at vores fællesskab er stærkt og godt.
Er det min ”JA-hat”?
Jeg har spurgt et par jagtkammerater om deres erfaringer med at dele jagt-oplevelser på sociale medier. Oplever de også at vi buejægere er gode til at holde en ordentlig tone? Den første jeg har talt med, er Gudmund Thai, som både er en jagtkammerat og så skyder vi i samme bueklub. Herudover har Gudmund stået bag kameraet på flere af de film og billeder om buejagt jeg har været involveret i. Blandt andet filmen ”Tæt på naturen – med buejagt”, som er udarbejdet i samarbejde med FADB. Gudmund fortæller:
”Jeg oplever at der er en rigtig god tone blandt bueskytter. Når det handler om buejagt. Folk er gode til at rose og anerkende hinanden, og jeg har selv kun gode oplevelser med at dele mine jagthistorier. Det er helt sikkert drevet af, at vi har samme interesse, men det kan ikke kun være det, der gør det. For mange andre steder på nettet er folk med samme interesse ikke særligt flinke overfor hinanden. Måske det er fordi vi ved, hvad det kræver at blive buejæger, og vi ved, hvad det kræver at nedlægge et stykke vildt med en bue.”
Carsten Brandbyge Olsen, der i gang med sin femte sæson som buejæger, mener også at den gode tone beror på at vi er en lille gruppe mennesker, med den samme meget nørdede interesse.
”Det at vi alle er bevidste om, at det er et svært håndværk at være buejægere, gør helt sikkert noget godt for tonen. Dernæst tror jeg også alle buejægere er beviste om at vi fejler, og at risikoen for fejl er så stor, at det giver ekstra glæde, når vi er succesfulde. Det tror jeg binder os tæt sammen i et fællesskab, der støtter og anerkender.”
En anden bue- og jagtkammerat, Morten Dausel, fortæller:
”Det er nok lidt som at køre på motorcykel, hvor man gladelig hilser på alle andre, der også kører på motorcykel. Der er noget fedt over at anerkende hinanden, og dele en tilgang til jagt, der ikke kun handler om at fylde fryseren. Jeg har nok skudt 200 rådyr med riffel, men på buejagt handler det ikke bare om at ”høste”. Det handler om oplevelser, og nu ser jeg 200 rådyr, for hvert rådyr jeg skyder med buen.”
Men, hvad med de dårlige jagthistorier? Skal vi også dele dem, spørg jeg Morten om:
”Selvom vi kan lære af de dårlige jagthistorier, så skal vi buejægere passe meget på at vi ikke ender som komiske Ali. Jeg mener, vi skal holde fast i en høj jagtmoral, og det skal de historier vi deler på sociale medier bære præg af. For mig at se, kan det være godt med nogle historier, hvor alt ikke går som planlagt, men så har vi også en forpligtelse til at vise, at vi lærer af dem.
Vi skal huske på, at vi som jægere skal kæmpe imod en lang række fordomme, og derfor er der behov for, at vi viser, at buejagt er en seriøs jagtform.”
Gentager historien sig?
Flere andre jagtkammerater fortæller om lignede oplevelser, hvor de får ros og anerkendelse af andre buejægere, men der kommer også historier frem om at det ikke altid har været sådan. Selv inden for en så relativ lille gruppe som vores, findes der nemlig mange meninger og holdninger, så snart man kommer lidt væk fra de gode jagthistorier.
Særligt kommer der en mere skarp tone, når snakken falder på lovgivning, udstyr, jagtetik og nogle af de andre elementer, der er med til at sætte rammerne for, at vi som buejægere kan dele de gode jagthistorier.
Formanden for FADB, Kirsten Andersen fortæller, at hun selv har været en del af den hårde tone på sociale medier dengang, det blev diskuteret om FADB skulle fortsætte som selvstændig forening eller blive en del af Danmarks Jægerforbund.
”Hjerteblod får hurtigt sindene i kog, og efterfølgende kunne jeg da godt tænke mig at jeg havde udvist lidt mere rummelighed, og været mere nuanceret i mine kommentarer. Faktisk har det fulgt mig siden, da den hårde tone ligger meget langt fra min personlighed. Så hvis jeg må give en anbefaling, så er det at vi buejægere fortsætter den gode tone fra vores jagthistorier, og tager den med ind i diskussionerne om hvad buejagt skal være i fremtiden. For den diskussion kommer og er en vi skal tage i fællesskab”.
På den baggrund må det være meget passende at slutte af med et fint lille citat fra Emma Gad:
”På et punkt er vi mennesker enige. Det er alle andre, der ikke ved hvordan man skal optræde – selv ved man det så udmærket”
God jagt!
