Bjergjagt og bueskydning

I en række how-to-do-artikler vil vi belyse, hvilke forhold der gør sig gældende under bueskydning til forskellige vildtarter eller under bestemte forhold.

For at få den bedst mulige rådgivning har vi allieret os med Niels Baldur fra Brande, der må betragtes som en af Danmarks mest erfarne buejægere. Og dette uanset om emnet er buejagt i Danmark på hjemmehørende arter eller jagt i udlandet under udfordrende forhold på mere eksotiske arter.

I denne artikel vil vi behandle bueskydning i bjerge:

– I og med der kommer flere buejæger, er der også flere, som rejser ud på jagt, og blandt dem er der også efterhånden en del hardcore buejæger, der gerne vil forsøge sig i bjerge, begynder Niels Baldur.

Han forklarer derefter, at når vi taler bjerge i bueskydningsmæssige forstand, behøves der i grunden ikke at være tale om andet end en stor bakker, for at det kan få betydning for pilens flugt i luften og følgende placering.

– Jeg tror ikke, det er ret mange, der rent faktisk er klar over hvilke parametre, der spiller ind på denne form for skydning, men det har kort sagt noget med the third axis (den tredje akse, red.) at gøre, forklarer han og lover, at det skal vi nok komme tilbage til det begreb.

Men inden han fortsætter ned af den vej, fortæller han, at vi under jagt herhjemme, hvor vi skyder ud til 20 meter i princippet ikke bliver påvirket af skydning op og ned. Og det selv om vi har områder i eks. Silkeborgbakkerne og lign., der rent bueskydningsmæssigt kan bevirke at man skyder under bjergjagtlignende forhold. Men den korte skudafstand minimerer altså forholdenes påvirkning af pilens flugt.

Third Axis
Anderledes ser det ud under bjergjagt i udlandet, hvor man typisk jager større arter og dermed bør kunne træne sig op til, at kunne skyde ud til omkring de 60 meter.

– The third axis handler i grunden om den tekniske opsætning af buen, helt fra begyndelsen. Buen skal være i lodret, når man skyder ligeud såvel som op- og nedad. Krænger man buen, når der skydes op- eller nedad vil man typisk sætte pilen til enten højre eller venstre, for sigtepunktet, forklarer han.

Med en forkert teknisk opsætning af buen vil skuddets placering altså selv hos skytter med meget gode skydeevner, ikke altid sidde som tilsigtet.

– Hvis du sætter buen i en holder, så den står lodret, skal selve sigtearmen være lodret og libbelen og sigtehuset være vandret. Problemet opstår når, der trækkes op så vrider buen, hvis den ikke er sat korrekt op, i den vinkelrette linje på skudretningen. Når dette vrid rettes op glider libellen ud af vatter og buen kæntres igen for at rette dette op. Først når den er sat op så alt dette spiller sammen, har man styr på den tredje akse … og det kræver jo nok assistance fra en fagmand, siger Niels med et lille smil på læben.

Baldur taler af erfaring. I mange år skød han og vennerne med denne højre-/venstrekompensation, indtil det gik op for dem, hvad det var, der var galt.
I de år skød de således med sigtepinde, der når de var indskudt til ”bjergskydning” var skråtstillede. Efterhånden begyndte man at bukke sigtehusene, mens disse i dag laves fra fabrikken, så de kan sættes op til bjergjagt.

Ballistik
Under buejagt, skal der akkurat som under riffeljagt i bjerge kompenseres i forhold til ballistikken, blot er denne kompensation mere udtalt med buen end med riflen.

Groft sagt regner Niels med at skulle trække cirka 15 procent fra ved skydning op og ned i vinkler på omkring 25-30 grader. Således vil han indstille sigte på cirka 51 meter ved et skud på en faktisk afstand på 60 meter i nævnte vinkel – og dette gælder både op og ned.

– For lige at sætte det med vinkler lidt i relief, så har de fleste nok en fornemmelse af, hvor stejl en skihopbakke er. Og den har altså blot omkring 40 grader hældning, forklarer han og løfter måske nok dermed sløret for at beretninger om bjergjagter, hvor jægerne har bevæget sig ad 45-50 grader stejle skråninger, måske ikke altid holder vand – eller vinkel om du vil. For 45 grader er rigtigt stejlt.

Hans indskydelse sætter dog begrebet grader på en vinkel i relief. Mange vil nok have en tendens til, at overdrive hvor stejl den vinkel, der skal skydes i, er, hvorfor en afstandsmåler, der kan udregne vinklen og måske endda pilens faktisk fald på den givne afstand i den givne vinkel, godt kan anbefales.

Idealskydestilling
Når du skyder stående mod et vandret placeret mål, er det ikke det store problem at skyde i idealskydestillingen. I hvert fald ikke efter lidt træning og så længe målet ikke er bevægeligt.

– Anderledes svært kan det være at bevare idealskydestillingen, når der skydes op- eller nedad. Idealskydestillingen opnås ved at bøje i benene og en smule i lænden, således at den strakte overkrop ikke trækkes ud af sin idealopstilling. Bøjer du for meget af i lænden og bøjer overkroppen med frem eller tilbage, vil idealskydestillingen blive vredet ud af vinkel, forklarer den jyske bueskydningsekspert.

Herefter forklarer han, at hvis du, hvis skuddet ikke afgives i din idealskydestilling, ikke kan gå ud fra din ballistiske beregning efter afstandsmålingen, ligesom højre- eller venstreplacering af dit skud er næsten uundgåeligt.

– Holder du ikke ideelopstillingen, vil du lægge trykket anderledes på buen, kigger anderledes gennem pibsigtet, ligesom trækket også bliver anderledes, fortæller Niels og fortsætter:
– Buen fødes ganske enkelt anderledes.

Herefter forklarer han, at det stadig godt lade sig gøre at skyde uden at være i idealskydestillingen, men udregningen af hvor man skal holde i forhold til afstand og vinkel, kan man kun finde ud af ved at prøve sig frem og dermed danne sig nogle praktisk erfaring i, hvordan buen reagerer, og pilen flyver, under det tryk, der lægges på den.

Kort sagt: Idealskydestillingen giver dig altså mulighed for at udregne dit skud nøjagtigt på baggrund af målinger i felten, mens det modsatte kræver langt større forudgående praktisk erfaring i grejets reaktion!

Og her til sidst er det måske også lige værd at nævne, at skudholdet ofte må afkortes meget i bjerge, da vindafdrift kan vær en væsentlig faktor, da det jo ofte blæser en del på toppene.

Skriv et svar