Læserbrev: formlen for pileenergi

Læserbrev fra Dan Ronstrøm
17. maj 2022 14:45
Emne: Formel for piles energi

Hej fadb.

For nylig blev jeg opmærksom på, at lovens krav om piles energi bruger formlen ½mv².

Fra mit ingeniør studie på DTU ved jeg det er den forkerte formel.

Til at beregne legemers “bevægelses energi” har vi to grundformler.

p = mv beregner bevægelses-energien (inertien, nu kaldes impulsen) i legemer “som flytter sig fra sted til sted”.

Man bruger udtrykket “lineære bevægelser”, også selvom banen krummer en smule, på grund af tyngdekraft og sidevind.

p = ½mv² beregner bevægelsesenergien (inerti-momentet, nu kaldet impuls-momentet) i legemer som roterer om en akse, som f.eks en karrusel. I den formel er hastigheden “vinkel hastighed”…

Og ingen måler hvor hurtigt en pil roterer, for at beregne anslagsenergien…

Så selvom en pil roterer / spinner, mens den flyver, har vi brug for den første formel, til at beregne “hvor godt den kan holde farten, gennem luftens modstand” og til “hvor hårdt rammer den et mål”.

Ved at bruge ½mv², tillægger man farten for stor betydning, og vægten for lille betydning.

Det giver den illusion at lette og hurtige pile rammer hårdere, end tunge og langsommere pile.

For buejægere betyder det at den formel tvinger jægere til at bruge en lettere pil, end den vægt som faktisk gennemtrænger bedst.

Hvad den vægt er, afhænger af den enkelte bue…

Faktisk vil buejægere ønske at bruge den vægt som giver passende stor anslags energi, men ikke for tung, så den flyver så langsomt at den når at falde meget undervejs…

For det er lettere at ramme præcist, jo mindre pilen synker undervejs…

Fordi en fejlberegning af afstanden, får mindre betydning.

Det ved I naturligvis…

Men som grundregel får tungere pile altid mere energi fra buen.

Idet en bues ben altid har en vis masse, som skal tvinges frem, så giver buens egen masse en grænse for, hvor hurtigt strengen kan bevæges frem…

Jo lettere pil, jo mere energi “spildes på at accelerere buens ben til meget høj fart”…

Op til en vis grænse, vil tungere pile modtage mere energi fra buen, end lette…

Derfor  har en tungere pil generelt mere energi…

Kun hvis bueben vejede ingenting, ville en dobbelt så tung pil have den halve fart, men den samme energi…

Men på grund af buens egen begrænsning, får tungere pile altså mere energi…

Desuden er luftmodstanden større på de hurtige lette pile, så de taber fart hurtigst,

så efter en vis afstand, flyver den “tungere og langsommere pil” faktisk hurtigst…

Et eksempel på tunge pile med “lav” fart…

Traditionelle Manchu buer skød pile som normalt vejede omkring 100 gram.

Manchuerne var kendt som “storvildt jægere”, som f.eks jagede okser og vildsvin,

med buer med trækvægt fra 60 til 80 pund.

Idet de ønskede sælge de fleste skind, ønskede de kun lave ET hul.

Disse buer blev trukket til mellem 38 og 40 tommer, så selvom de er lidt tungere i enderne end Langbuer, giver de omkring 40% mere energi til pilen.

Mere præcist ved jeg de har ca. 53% større statisk energi.

Manchuer var høje som høje Danskere og mange var faktisk 2 meter høje…

Med lange arme og brede skuldre, kan man trække 40 tommer, “til højre skulder”…

Ligesom jeg gør. Det giver de tunge pile en “overraskende høj fart”…

Som dog er “meget lav” i forhold til en 25 gram pil fra en 60 pund compound bue.

Kun compound buer kan være mere effektive end Manchu buer.

Men regner man på en 54 gram pil fra en 50 pund Manchu bue, som flyver 50 m/s har den knap nok energi nok til at skyde kronhjorte, ifølge lovens formel og 80 Joule grænsen.

Men i virkeligheden har den samme energi som en 27 gram pil som flyver 100 m/s,

og DEN har rigeligt energi, ifølge loven, med den forkerte formel.

Jeg skriver til jer, fordi I er en vigtig organisation, som måske kan bringe problemet på bane,

i det lovgivende system.

Jeg ved mange nationer følger AMO standarden fra USA selvom den på flere områder er “for gammeldags”, og endda bruger den forkerte formel, og tillige bruger en forkert omregningsfaktor, for at konvertere formlen med grain og fod/s, til at vise Joule.

Men Dansk Lov undgår i det mindste den forkerte omregningsfaktor, ved at man skal angive vægt som kg og fart som m/s.

Men tydeligvis er der ikke mange ingeniører i “ledelsen” i bue foreninger…

Naturligvis begyndte Amerikanerne at bruge den forkerte formel, fordi “en spurgte en videnskabsmand, og misforstod svaret, og skrev en artikel i et bue blad”…

Og den misforståelse har hersket i skyttekredse lige siden…

Men det er dårligt for buejægere! Faktisk er det også dårligt for byttedyrene!

Vi og de ønsker de dør så hurtig som muligt. Tungere pile med større spidser, skaber større blødning, så de hurtigere besvimer af blodtabet.

Jeg er skytte men ikke jæger. Men jeg ønsker Danske buejægere kan vælge den pilevægt og pilespids som rent faktisk er mest effektiv.

Derfor vil jeg foreslå at fadb spørger en “anerkendt videnskabsmand”, f.eks en professor på DTU, om min “påstand” er korrekt, så I har en autoritet i ryggen, så I kan starte en kvalificeret diskussion, med de relevante lovgivere.

Med venlig hilsen

Dan Ronstrøm

Svar:

Hej Dan,

Hvor mange ingeniører der findes i bueforeninger har desværre haft forstemmende lille indflydelse på de lovfæstede regler for jagtpile.

Jeg er maskiningeniør.

Jeg sad med i maskinrummet ved lovliggørelsen af buejagten tilbage i 98-99 som bestyrelsesmedlem i FADB og redaktør for foreningsbladet ’Buejægeren’.

Jeg så med frustration på flere forskellige efter min opfattelse forkerte afgørelser i den nedsatte kommission.

Kommissionen var nedsat under forsæde af den daværende formand for jægerforbundet, som jeg anser for en fremragende mødeleder med et stærkt blik for kompromiser og det øjeblik, hvor en beslutning kan initieres.

Hensynet til embedsmænd vejede også tungt ud fra en ’rimelighedsbetragtning’ om antallet af buejægere (på det tidspunkt var vi ca 300 aktive buejægere med dispensation mod de af størrelsesordenen 200.000 ’almindelige’ jægere). Systemet ønskede den lettest administrerbare løsning, da vi jo ikke var så mange, at det berettigede alt for specielle regler.

Derfor overførte man 1:1 V₀ kravet til ’mundingsenergi’ fra riflen til buen. Hensynet til, at den skærende jagtod forender vildtet på en helt anden måde end den ekspanderende riffelkugle fik ikke lov til at veje, selvom den blev forklaret, bl.a. ved Bengt Georens glimrende artikel om emnet.

Og vi var glade for overhovedet at få buejagten.

Derfor: ½mv² [kg x m²/s² – eller Joule] (en halv gange projektilvægten gang hastigheden i anden potens) – desværre.

Et andet element, som kommissionen, som bestod hovedsagelig af personer uden erfaring med buer og buejagt, besluttede, fordi kommissionsformanden så, at der var åbent for en beslutning, var, at sigtemidler skal være faste! Dette gælder nu om dage kun for buen anvendt ved prøven. FADBs forhandlere formåede ikke at imødegå det synspunkt i kommissionen, at hvis sigtet kunne indstilles, så var fejlmuligheder for store. Vi buejægere ved jo, at hyppig træning og indgående kendskab til jagtredskabet er afgørende. Klassiske compoundbuer har flere sigtepinde – hvilket kommissionen var præsenteret for (om de forstod implikationen står hen i det uvisse). Hvis man ikke er i god træningsform, kan man lige så vel tage fejl af de forskellige sigtepinde og derved afstedkomme en anskydning.

Vi har i FADBs bestyrelse øje for problemet og vil taget det op med embedsværket hvis og når vi ser en åbning. I og med, at det vil dreje sig om lovgivningsarbejde, gør vi os ikke forhåbninger om, at det kan ske i nær fremtid og i og med, at der er nok af andre tungtvejende emner at tage fat på, fx det store hjortevildt og stadig højnelse af buejægernes etik, er det et punkt, der må komme, når et vindue åbner sig.

Venlig hilsen

Peter Bue Westh

Næstformand

Foreningen af Danske Buejægere