Vildtforvaltningsrådet behandler sagen om climbers

Del indlæg

Vildtforvaltningsrådet behandler sagen om climbers

Vildtforvaltningsrådet (VFR) holder møde d. 25. – 26. sept., hvor bl.a. sagen om, hvorvidt climbers, hang-ons og saddles kan tillades til jagt er på dagsordenen.

Brugen af climber, hang-on treestand, og indenfor de sidste år også saddle, har været et helt naturligt jagtredskab for buejægere, og har været anset som lovligt, efter samme regler som gældende for jagtstiger, selvom stigen ikke har været fastmonteret på platformen/sædet, men i stedet monteret direkte på træet, og for climberens vedkommende integreret i. Denne praksis blev i februar 2024 bekræftet som lovlig af Miljøstyrelsen. Imidlertid blev denne vurdering omgjort primo 2025 af jurdister i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som har overtaget ansvaret for jagt-området. Vurderingen var nu, at kun et sæde monteret på en stige var lovlig, og buejægernes foretrukne typer af hochsitz blev betragtet som kunstigt skjul, og dermed erklæret ulovlige. Læs mere om SGAV’s vurdering her

Sagen skal nu behandles af VFR, og for at kvalificere sagsbehandlingen har FADB indsendt en grundig redegørelse og nærmere beskrivelse af, hvordan jagtredskaberne fungerer i praksis, og hvad deres formål er. I brevet står bl.a.

Formål
Climbers, hang-ons og saddles har ved buejagt helt samme formål som skydestiger og skydetårne, nemlig at komme på en vertikal afstand af vildtet. Derved undgås det at vildtet skræmmes, hvilket giver større mulighed for et etisk korrekt skud og det giver samtidigt et sikkert pilefang.
Buejagtens etiske grundlag bygger på vildtets uvidenhed om jægerens tilstedeværelse. Når vildtet ikke opdager jægeren, skræmmes det ikke og det forholder sig roligt. Et roligt vildt optimerer muligheden for sikkert træf, så vildtet hurtigt forender på en etisk korrekt måde. Climbers, hang-ons og saddles er ikke et skjul, men jagtredskaber der hæver brugeren fra grunden og giver ham mulighed for at falde i med det træ den er fæstnet til.
Derudover sikrer den vertikale position et fornuftigt pilefang, der forhindrer skade på andre personer eller andet vildt end målet. Pilefanget giver også jægeren mulighed for at finde og inspicere pilen og derved få oplysninger om dens nøjagtige placering på vildtet.

Foretrukne jagtredskaber
Skydestiger og jagttårne er som oftest designet og bygget til jægere med riflede våben og i mindre grad til buejægere. Deres udformning besværliggør at trække en bue, endsige affyre den sikkert.

Climbers, hang-ons og saddles minimeres de gener, der kan føre til dårlige afsendelse af pilen. Disse jagtredskaber giver større bevægelighed og mulighed for god fodposition og derved optimeres muligheden for det rene skud.

Dyrevelfærd

Ved brug af climbers, hang-ons og saddles minimeres risikoen for anskydninger og forøges muligheden for et godt træf til et roligt vildt. Et godt træf sikrer at vildtet forender hurtigt og minimerer derfor også vildtets flugtafstand.


Konklusion
I BEK 1652 omtales jagttårne og skydestiger. Disse bør defineres ud fra deres anvendelse og ikke efter deres fysiske udformning. En mere korrekt måde at omtale disse jagtredskaber i BEK 1652, kunne være som jagtplatforme og jagtsæder, hvilket også giver plads til brugen af sammenlignelige jagtredskaber som climbers, hang-ons og saddles.
Anvendelsen af climbers, hang-ons og saddles ophøjer de i jagtloven ønskede parametre for ansvarlig og etisk buejagt, bedre end skydestiger.

Brevet til VFR kan læses i sin helhed her

FADB takker Thomas Kirkebæk og Jørgen Haller, der har bidraget med baggrundsviden til brevet.