Fremtidens buejagt i Danmark

Af Kirsten Andersen Fra FADB, Nyheder

FADB og Danmarks Jægerforbund har den 18. november været til møde med Anders Larsen og Søren Egelund fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, tidligere Miljøstyrelsen.

Mødet tog udgangspunkt i de ønsker om ændringer af vilkårene for buejagt der forud var indsendt af FADB. Ønsker som FADB som bekendt har indhentet fra de danske buejægere.

Mødet viste stor enighed mellem deltagerne fra DJ og FADB, og blev taget meget godt og positivt i mod af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. En proces er sat i gang henimod ændring af nogle vilkår for buejagten. Hvor det ender er vanskeligt at spå om, men vi er i gang. Nogle punkter/ønsker kræver politisk behandling i Vildtforvaltningsrådet, andre punkter kan der arbejdes med internt i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, og ligger lige til højrebenet at ændre.

Via et årelangt stærkt politisk arbejde fra FADB og nu også DJ er buejagt ved at blive en del af det etablerede jagtbillede i Danmark, og det betyder, at de særlige regler der er for buejagt nu kan problematiseres, drøftes og sættes i fokus. FADB ønsker, at buejagt ligestilles med andre jagtformer. Samtidig er det sket stor udvikling på udstyret til buejagt, siden lovgivningen blev skabt og formuleret og vi arbejder på at lovgivningen tilpasses dette. Buejagten står stærkt i Danmark, og vi står som foregangsland for landende omkring os, hvilket bl.a. skyldes, at vi har en stram lovgivning, høj jagtetik, sikkerhed og effektiv ombringelse af vildtet, hvilket giver accept fra dyreværnsorganisationerne.

Et af de vigtigste emner vi drøftede på mødet, handlede om måling af pilens kinetiske energi (Joule) vs. pilens bevægelsesmængde (impuls også kaldet momentum). Da buejagt blev godkendt tilbage i 90’erne, tog man udgangspunkt i lovgivningen for riffeljagt, hvor kravene til kuglens energi bliver beregnet i Joule. Der er dog rejst berettiget tvivl om rigtigheden af at bruge denne måleenhed til at beregne en jagtpils dræbende evne. Bl.a. har FADB i 2022 modtaget et læserbrev fra Dan Rontrøm der går i rette med brugen af joule og påpeger at momentum vil være mere korrekt, og Dr. Ed Ashby afviser, at pilens kinetiske energi (Joule) siger noget om pilens penetrationsevne, da han i en af sine utallige artikler baseret på årelang forskning i emnet, oplister de 12 vigtigste faktorer for pilens penetrationsevne.

Ved at arbejde hen imod at gå væk fra joulekravet og fokusere på momentum – altså pilens bevægelsesmængde, vil man få et mere retvisende mål for pilens penetrationsevne, og det betyder (afhængig af hvor kravet sættes) bl.a. at buer der ”kun” leverer 40 – 50 Joule, kan levere momentum nok, også til det store hjortevildt, når man hæver pilevægten med nogle få gram, og det giver dermed mulighed for at buejægere med mindre muskel styrke / kort træklængde og traditionelle buer også kan leve op til kravene. Endvidere styrkes det mentale overskud og præcisionen, når man skal trække og holde færre pund inden man afgiver en pil mod byttet. Jo færre pund på buen, des større mentalt overskud og dermed sikrere skudafgivelse.

Med udgangspunkt i at buejagt netop er en del af jagtpraksis i Danmark og at momentum er en mere korrekt og hensigtsmæssig måde at måle på, inviterede Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø DJ og FADB til at lavet et fælles oplæg til styrelsens videre arbejde med emnet. Hvilket begge parter nikkede ja til.

På mødet drøftede vi endvidere:

Regulering med buen – muligheden for at buen bliver fuldt implementeret på lige fod med hagl og riffel. I områder som kirkegårde, golfbaner, parkanlæg og bynære områder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at bruge skydevåben, vil det være en fordel at regulere med buen.
Uhensigtsmæssige regler bør revideres. F.eks. må mårhund og vaskebjørn i perioden 1. feb. – 31. aug. reguleres med buen på lige vilkår med riffel/hagl, dvs. der må reguleres om natten med brug af kunstigt lys på anlagte foderpladser, men i perioden 1. sept. – 31. jan. må den med bue kun jages efter jagtloven, hvorimod man med riffel/hagl må regulere hele året efter de skitserede regler.
Politisk og etisk set er regulering bekæmpelse af skadevoldende vildt og formålet er, at vildtet skal bekæmpes mest effektivt. Opfattelsen er, at riffel og hagl er det mest effektive, samtidig med der er en skræmmeeffekt ved brug af skydevåben. Man skelner kraftigt mellem jagt og regulering, og regulering er og bliver regulering. Regulering må ikke blive en jagtform.
Aktuelt er der en ekstern arbejdsgruppe der arbejder med regulering af skadevoldende vildt. Anders Larsen og Søren Egelund mente at dette spørgsmål hører til i denne gruppe.
Jagt på alle vildtarter; også vildsvin og muflon. Det giver ikke mening at disse to vildtarter er udelukket for jagt med bue – hvilket Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kunne anerkende. At ændre på dette er en politisk beslutning via Vildtforvaltningsrådet, som vi ikke skal forvente der bliver rørt ved før buejagten på det storehjortevildt skal evalueres i 2029. Dette er FADB opmærksom på og vil fremføre ønsket op til evalueringen skal foregå.
Buejægeren der vil generhverve med en anden buetype efter udløb af aktiv godkendelse til buejagt, skal først generhverve den sidst udløbne tilladelse. Er det f.eks. langbue, skal man bestå med langbue, før man kan erhverve til compound eller recurve og vice versa. Har man en aktiv godkendelse, kan man gå op med den buetype der ønskes. Det giver jo ikke mening – og det anerkendte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Det kræver en bekendtgørelsesændring, hvor man også vil fjerne bestemmelsen om, at buejagtlæreren skal indberette hvilken buetype aspiranter skal gå til prøve med, så buejægeren selv indberetter dette ved tilmelding til prøven. Det forventes at en sådan ændring kan implementeres i jagttegnsbekendtgørelsen senest i 2026.
Der har fra buejagtlærerne i flere år været et ønske om at de kunne indberette aspiranter, der havde gennemgået buejagttegnskurset til prøven via deres jæger id (det som står på alle jagttegn). Det gør det lettere for buejagtlærerne ift. GDPR reglerne, ikke at skulle bruge aspiranternes cpr.nr. Dette forventes ligeledes ændret senest i 2026.
FADB fremlagde ønske, om at der måtte bruges elektronisk og indstillelige sigte til bueprøven, ønske om at reglerne for stabilisatorer fjernes, så den enkelte kan bruge den/de stabilisatorer man ønsker. Både til prøven og til jagt, så man kan gå til prøve med det udstyr, man vil bruge til jagt.
Samtidig har der været et ønske fra FADB at listen over godkendte buejagtlærere blev offentlig – så aspiranter kan se og vurderer hvor de helst ville gå på kursus. Dette ønske skal rettes til politiet, idet det er dem der bremser offentliggørelse af kontaktoplysninger på jagttegnsindehavere i Danmark. Og her er man meget påpasselige, da det handler om sikkerhed for hele landets befolkning. FADB overvejer, om det er noget vi skal gå videre med, så listen over buejagtkursuslærere bliver offentlig, ligesom f.eks. listen over schweisshundeførerne.
Spørgsmålet om hvilke jagtspidser der er lovlige blev også vendt. Også her er der sket stor udvikling, og vi ønsker lovgivningen tilpasses dette,
At man tænker buejagt ind, når jagten på statens arealer udbydes. Ønsket skal rettes til Naturstyrelsen.
Herudover fortalte vi om nogle af de øvrige forslag der er indkommet fra buejægere:
- Buejagt på det store hjortevildt fra kunstigt skjul, for at sikre en så vandret skudafgivelse som muligt, jf. Kanstrup-rapporten
- Buejagt på småvildt fra tårn/stige, så man kan nedlægge det jagtbare vildt, der nu kommer forbi
- Særlige jagttider for buejagt
- Buefiskeri i ferske vande

Nye krav til uddannelsen af buejagtkursuslærere

I slutningen af mødet fremlagde Anders Larsen grundlaget for den nye uddannelse for buejagtkursuslærere, jf. jagttegnsbekendtgørelsen.

Historisk set og op til i dag har det været sådan, at FADB godkendte og indstillede nye buejagtkursuslærere til Miljøstyrelsen. Det er foregået ved, at en buejæger der ønskede at blive buejagtkursuslærer, gik i mesterlære i en lokalforening og fulgte en ”gammel” og erfaren buejagtkursuslærer i undervisning af aspiranter og i den praktiske undervisning på skydebanen, og i de fleste tilfælde også selv deltog i en del af undervisningen. Den ”gamle” buejagtlærer dokumenterede at buejagtkursuslæreaspiranten havde gennemført mesterlæreperioden til FADB, samtidig med at buejagtkursuslæreaspiranten indsendte sit CV til FADB, der efterfølgende indberettede det hele til MST.

Dette bliver nu ændret, og der bliver oprettet en ny uddannelse for buejagtkursuslærere. Som vi er oplyst om, er det kun helt nye buejagtkursuslærere, der skal igennem denne uddannelse, idet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ikke ser nogen grund til at allerede eksisterende buejagtkursuslærere skal igennem uddannelsen. Man vurderer at nuværende lærere har de fornødne kvalifikationer, på baggrund af den høje beståelsesprocent blandt buejægeraspiranter, og der ikke har været klager over kvaliteten af undervisningen.

Indholdet af den nye uddannelse er endnu ikke fastlagt, men første udkast indeholder:

Godkendt buejagttegn hos underviseren og deltagerne på kurset.
Max. 10 deltagere pr. hold.
3 hele dages undervisning = 21 timer gerne opdelt over enkeltstående flere dage.
Gennemgang af relevante pædagogiske undervisningsmetoder, didaktik, kommunikation og formidlingsprincipper.
Gennemgang af relevant lovgivning og teori, jagtetik – eks. Lærebog til Buejagtprøven.
Gennemgang og praktisk håndtering af alle buetyper, skydeteknik med fokus på at lære at ramme, trænings krav, og trimning af buen og pilen, og fejlfinding på buen/buejægeren.
Gennemgang af bueprøven.
Afgivelse af minimum 50 skud til forskellige mål.

Udbydere af uddannelsen skal varetage eksamen af buejagtlæreraspiranter. Eksamen skal bestå af en skriftlig prøve og en prøve hvor aspiranterne viser deres undervisningsfærdigheder, efter nærmere beskrevne regler fra Naturstyrelsen. Efterfølgende indstiller udbyderen af uddannelsen den beståede buejagtkursuslærer til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Uddannelsen gives fri på markedsvilkår, så alle private og organisationer kan byde ind som aktører. Der ydes ikke offentligt tilskud til oprettelse af denne uddannelse. Dette giver tanker om, at det er en meget lille niche at uddanne buejagtkursuslærere – 2024 var der ca. 200 aspiranter der modtog undervisning hos de 20 buejagtkursuslærere der findes i dag. Det er, hvis alle var aktive (det er de imidlertid endnu ikke) 10 aspiranter pr. lærer. Set ud fra en økonomisk vinkel, er det næppe attraktivt at udbyde uddannelse af buejagtkursuslærere.

FADB er bekymrede over, at princippet med Mesterlære forsvinder, da det har været en væsentlig faktor i at sikre den høje kvalitet af undervisningen hos de eksisterende buejagtlærere. At være i mesterlære og have et tilhørsforhold til en lokalforening/gruppe og kende til mangfoldigheden af buejægere og de udfordringer som viser sig i samværet og bueskydning i en forening er meget anderledes end at møde op og tage en uddannelse over tre dage i et undervisningslokale.

Hvordan kommer vi videre?

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø var meget lydhøre overfor de ønsker som vi fremførte. Invitationen til FADB og DJ om at lave et fælles skriv vil vi arbejde for kommer i stand og gerne hurtigst muligt.

Vi skal skrive om:

Argumentation for at bruge momentum frem for joule.
Argumentation for flere stabilisatorer.

19.11.2024
Kirsten Andersen, formand FADB