VFR sparker climber-sagen til hjørne
På møde ultimo september har Vildtforvaltningsrådet behandlet sagen om climber og saddle uden at nå frem til en endelig konklusion men med et ønske om at få området bedre belyst.
Efter en debat i rådet er der opbakning fra Skovforeningen der gør opmærksom på, at mobile skydeplatforme er et værktøj der har været brugt de sidste 25 år, og er en integreret del af undervisningen til buejagttegn. Yderligere undgår man at skæmme naturen med halvrustne stiger etc,, hvilket bakkes op af Danmarks Naturfredningsforening (DN) der generelt er imod faste installationer i skoven, og dermed ser climbers mv. som et bedre alternativ.
Men der blev der også udtalt bekymring om sikkerheden for både jægere og skovgæster fra DN og Friluftsrådet.
Formand Jan Eriksen mener det er interessant at få området belyst, hvortil Jens Skovager fra SGAV svarede, at når styrelsen modtager en henvendelse, vil de se på denne, og jo mere materiale man får ind, jo hurtigere vil man kunne vende tilbage.
Jan Eriksen konkluderede, at der er opbakning i rådet til, at rådet sender en forespørgsel til styrelsen, med henblik på behandling på VFR mødet i januar.
På baggrund af ovenstående vil FADB rette henvendelse til SGAV, dels med den redegørelse FADB tidligere har fremsendt til VFR, og dels for at forhøre os om, hvad styrelsen mangler for at kunne belyse sagen. Læs også Vildtforvaltningsrådet behandler sagen om climbers – FADB