Tænk over hvordan du træner!

At bevæge sig fuldt camoufleret gennem terrænet med buen i hånden er som timer på anstand i en simpel skydestige, er på mange måder den enlige ulvs jagt.

Ofte vil denne forudseende, enlige buejæger kunne udregne sine muligheder for at afgive skud fra en optimal skydestilling.
Sådan er det dog ikke altid – hverken at buejægeren er alene eller at skydestillingen er den optimale – Annette Olsen fortæller her om sin første buejagtsoplevelser under en trykjagt i vinterskoven.

Anette fortæller:
Vi startede med at sidde på anstand, det var minus seks grader fra morgenstunden, så man kan roligt sige, at der var knas under skoene. Jeg havde sat næsen op efter at nedlægge ræv på dagens trykjagt, men her fra morgenstunden virkede udsigten til at nedlægge et stykke råvildt heller ikke helt dårlig.

Jeg sad i stigen en halv time før solopgang. 10 minutter senere så jeg tre stykker hjortevildt i krattet lidt fra min position. Til at begynde med troede jeg det var råvildt, hvorfor jeg krydsede fingre for at de ikke ville have passeret mig inden solopgang, for de havde retning lige mod mig.

Da jeg opdagede, at det rent faktisk var tre stykker dåvildt, krydsede jeg – selvom det selvfølgelig ikke kunne hjælpe mig lige i situationen – fingrer for at også, de store dansk hjortevildtarter snart måtte indfinde sig i jagttabellen over danske buejagtsarter.

Kl. 10.00 var det så tid til at blive sat på post til drivjagten, hvor de fleste af os stod posteret på jorden. Jeg blev sat af på en skråning med meget fint overblik, men det var første gang jeg selv skulle finde det helt rigtige sted at stå, da jeg er vant til at sidde i tårn og stiger. Tårn og stiger står der jo i forvejen, så der er ikke meget at tage stilling til der, men her i skovbunden gjaldt det pludselig om at finde det rette sted at stille sig.

Jeg valgte at stille mig lidt skjult, således at jeg kunne orienterer mig nedad, ned mod mosen, hvorfra jeg regnede med råvildtet – eller endnu bedre ræven – ville komme fra.

Vi havde en driver med hund, og da han var 200 meter væk, rejste han et stykke råvildt – en enlig rå – i noget bøgepur. Dyret kom direkte mod mig, men fra en lidt anden retning end jeg havde gjort mig klar til. Og jeg kunne ikke længere ændre min position. Jeg måtte bare stå stille.

Ved første mulighed trækker jeg buen. Dyret kommer stadig lige mod mig, men passere rundt om mig og standser først op lidt bag mig, hvor det står lidt og orienterer sig mod driverens retning. Råen står lige på kanten af forsvarligt skudhold og ydermere skal jeg vride overkroppen rundt for at kunne afgive skuddet skråt bagud. Mine fødder peger fremad og nedad pga. af det skrånende terræn.

Jeg står kort sagt ikke i den perfekte stilling. Dyret er oppe, mine fødder peger nedad, overkroppen er drejet, og jeg har ikke trænet i sådanne skydestillinger før. Jeg lægger buen ned igen, må opgive og får ikke skudt.

Andre havde måske skudt og nedlagt det dyr. Men for mig blev det blot en erfaring mere i min udvikling som buejæger. Efterfølgende har jeg tænkt over, hvor vigtigt det er at træne i at afgive træningsskud fra skydestillinger, man ikke er vant til.
Jeg skulle også i situationen beslutte mig hurtigt for, hvad jeg skulle gøre, hvilket selvfølgelig er en almindelig del af den meste jagt, men jeg synes alligevel, at jeg i denne situation også var lidt under tidspres. Og det til trods for at jeg på forhånd havde udstukket afstande til mange punkter i terrænet omkring mig. Men bytte, der bliver trykket frem eller presset, byder ikke på samme rolige muligheder, som jeg har oplevet under anstandsjagt i stiger.

Så mit råd lyder:
Træn i at afgive skud fra forskellige vinkler og skydestilling inden din første drivjagt med buen og sæt dig mentalt op til at tage lynhurtige beslutninger. Læs terrænet omkring din post og forestil dig, hvad der kommer til at ske samt hvad, hvor, hvordan og hvornår du har tænkte dig at gøre dine forskellige træk …

Et enkelt dyr bliver leveret på dagen, som derudover bød på sol over et snedrys i skovbunden. De fleste af jagtens deltagere havde eller var tæt på skudchancer – meget fin oplevelse!