Sommerbuk

’Svung’, pilen tilbagelægger de 18 meter hen til råbukken i løbet af ingen tid. I samme øjeblik bukken hører lyden fra buen, reagerer den og er væk et i nu. Alt jeg hører er brusen i ørene og nogle meget høje pulsslag. Registrerer at bukken løber gennem det tørre løv, så bliver alt stille. Hvad skete der egentlig?

Den aften havde jeg som så mange andre aftener forsøgt at anbringe mig tæt på en veksel, hvor jeg formodede at bukken ville komme. En hel forårsmåned var brugt på bukkejagt, indtil nu uden held, så jeg opsøgte en helt ny plads. Det var her, at jeg først så bukken i små glimt inde i skoven, blot 30 meter væk. Nå ja, og nåede at ærgre mig over ikke at sidde lidt tættere på. Sådan er buejagt tit. Med en rækkevidde på ikke over 20 meter, så kræver det tålmodighed og en smule held at være på rette sted på rette tid – det lærer man som buejæger, oftest på den hårde måde – og belønnes med oplevelser tæt på naturen.Jørgen Haller buk

Havde opgivet bukken og i stedet nydt naturen. En ræv satte sig foran mig og loppede sig, fuldstændig uvidende om min tilstedeværelse. Hvis mikkel ikke opdager mig, så sidder jeg fint camoufleret bag lidt grene tænkte jeg og smilede indvendigt i mit camouflagemalede ansigt. Ikke underligt, at man ind imellem bliver mødt af et skeptisk blik og et stort smil, når man møder andre skovgæster. Man ligner jo en bevæbnet busk. De færreste er klar over, at man faktisk kan gå på jagt med bue og pil og megen jagttid er blevet brugt på at forklare, at det både er muligt og lovligt.

De fleste ikke-jægere har en anden holdning til buejagt end de har til jagt med gevær. De synes, at ”det er mere fair”. Det er jeg absolut ikke enig i. Har været af sted mere end 25 gange i en sæson, har haft en buk på skudhold 5 gange, men hver gang har bukken ’snydt’ mig! Er det fair? Tja, det er det selvfølgelig, for når det så lykkedes, så føles belønningen så meget større.

Og mens man venter, så nyder man at være så tæt på det hele og være en del af det. Nyder, når en træløber sætter sig på buestrengen med hovedet nedad eller en anden småfugl, som man aldrig finder ud arten på, går rundt på mit hoved i flere minutter. Den nyder måske den har fundet en knold med varme i?

Jeg har en forkærlighed for at kravle i træer. Engang tilbragte jeg flere dage i træk menge timer i et egetræ. Kravlede op og satte mig på en gren med udsigt til en stensikker veksel. Det var et sted, hvor jeg ofte så bukken, når jeg var på vej hjem, så den var sikker. Endelig en aften hører jeg ham komme ned af vekslen, men i stedet for at følge vekslen, går han bagom træet. Lydløst, som en orm på vådt mos, får jeg mig vendt og kigger ned på ham. Lige under træet står en grævling. Den opdager mig ikke og fortsætter ufortrødent med at lede efter orme, larver og andre lækkerier.

Da ræven er væk bliver der stille. Der er kun 20 minutter til solen går ned og jeg har så småt indstillet mig på at gå de 2 km tilbage til bilen. Men ud af øjenkrogen, kan jeg se, at et rådyr nærmer sig skovkanten. Det er en buk, ikke en stor buk, men jeg kender ingen buejægere, der ikke er lykkelige for en buk, uanset hvad bukken har på hovedet. Buen er parat og da bukken er næsten fri trækker jeg lydløst buen. Men så stopper bukken, med kun hovedet og hals fri.  Så kan jeg ikke afgive et forsvarligt skud, selvom afstanden er under 20 meter. Holder buen trukket, men bukken bliver stående og nipper til grene. Må slække buen og det er altså sin sag at slække en bue der er trukket med 65 pund, uden at blive opdaget. Så tager bukken 2 skridt frem og står perfekt. Jeg trækker uopdaget buen, sigter bag forbenene på bukken og lader pilen flyve.

Det var et godt skud og placeringen var god. Efter en stund lister jeg hen og finder pilen, der som altid går lige gennem dyret. Pilen og fjerene er farvet rød af blod og ud fra blodet kan jeg se, at den er ramt i hjertet eller lungerne. Perfekt, og da jeg følger blodsporet finder jeg også bukken efter bare 10 meter. Bukken er død af blodtabet i løbet af ganske få sekunder. Nyder min naturoplevelse. Brækker bukken. Der er stadig 2 km hen til bilen, nu med 20 kg ekstra på nakken, men det føles ikke spor tungt. Hvis jeg går en lille omvej møder jeg måske nogle og får lejlighed til lidt pral. Sådan er jægere og lystfiskere uforbederlige. Selv en stor oplevelse kan vi lave lidt større.

Sagde det egentlig ’svung’ eller var det noget jeg bildte mig ind. Næste gang må jeg altså lytte bedre efter.

Skriv et svar