Moskus med buen – film
Gennem en årrække arbejdede jeg som jagtguide i Grønland, hvilket kombineret med buejagtens indførsel i den del af Kongeriget gav mig flere gode muligheder. Bl.a. oplevede jeg sammen med kollegaer en spændende sommerbuejagt på de omkring 350 kilo tunge moskusokser.
Vi lavede efterfølgende en lille film om jagten, hvor vi først ankommer til Sdr. Strømfjord, dernæst sejler til camp og jager ud derfra.
Under jagten så vi en flok moskusokse med køer og kalve samt et par tyre omring fem kilometer borte – vi begav os af sted med håbet om, senere at kunne indlede en pyrsch på en af tyrene.
Selvom moskusoksen ikke er den mest årvågne art, er det klart sværere at komme på skudhold med buen, når dyrene befinder sig i flok end alene. Vi ændrede derfor taktik, da vi så en gamle tyr, der lå ensom i en fugtig fordybning.
Gennem åbent terræn nærmede vi os oksen, som til sidst var blot otte meter borte. Med en lyd adviserede jeg tyren om, at jeg var der, han rejste sig, snurrede rundt og jeg slap pilen, på det tidspunkt hvor jeg syntes jeg havde en god åbning for et sikkert skud.
Skuddet gik gennem begge lunger på det store dyr, og pilespidsen kunne ses et godt stykke ude på modsatte side. I klipningen af filmen har jeg ladet optagelsen køre, fra dyret træffes, til det falder, forendt – det tager 40 sekunder, så er det er slut.
Da jeg efterfølgende har set klippet, hvor jeg skyder, må jeg indrømme, at den måske står lige spidst nok, men jeg udnyttede – som beskrevet – den åbning, jeg fornemmede, jeg havde, i det splitsekund hvor beslutningen skulle tages. Træfområdet er trods alt stort og der var fin plads til at sætte et godt skud ind, og det sad som det skulle.
Du kan se filmen her: