Nålestik under overfladen – buefiskeri i Texas

I tusindvis af myg danser i det tiltagende mørke over den grøngrumsede sø. Lydløst og langsomt glider vi under broen, inden kaptajnen på det lille fartøj, trækker gashåndtaget tilbage. Den fladbundede båd løfter snuden en smule, mens den med hvide skumsprøjt fra boven skyder hen over søen. Farten og lyset fra båden får myggene, der suser forbi os, til at minde om regulært snevejr. Vidste man ikke bedre kunne scenen være taget direkte ud af en vinterjagt på en dansk fjord, men illusionen kan næppe være fjernere fra virkeligheden. Vi befinder os nemlig i Texas, temperaturen er over 30 grader celsius og nattens jagtobjekt er et par af statens invasive karpearter.

Den svære start
De fiskebuer, vi skal skyde karperne med, minder i nogen grad om en traditionel bue. Min erfaring med den type bue er ret begrænset, og da man pga. af lysets afbøjning i vandet skal sigte mere eller mindre under fisken – alt efter hvor dybt den står, og i hvilken vinkel der skydes – får jeg en relativt svær start.

Seth, der har prøvet det før, skyder hurtigt et par gode fisk, mens Heath, ligesom undertegnede, også er nybegynder og derfor kæmper lidt med det. Jeg er så uheldig, at jeg allerede i andet skud trykker pilen af strengen, da jeg stemmer mod nokken med tommelfingeren, da jeg trækker. Amatøroptrinnet resulterer i, at jeg tørskyder buen og slasker strengen godt og grundigt hen over venstre underarm. Autsj. En fiskebue kan åbenbart godt tåle at blive affyret uden pil på strengen, så jeg slipper med en blålig underarm og røde kinder.

Ud over karper, så skyder vi også ind i mellem en pansergedde. De ses som lyse streger under overfladen og er typisk op til en meter lange. De kan dog blive meget store, op til flere meter lange, men dem, vi får chance til i denne sø, er dog ikke specielt imponerende. Alligevel gælder det om at passe på, da pansergeddens tænder stikker ud af den næblignende flab, og strejfer næbbet en arm, et ben eller ansigtet, skæres der hul. En enkelt gang vrider en af gedderne på Seths pil sig så meget, at kaptajnen strejfes på hånden – den blodig pointe understreges.

Countrymusik og slingshot
Et par timer går, hvor jeg hver eneste gang, jeg skyder, sigter lige på fisken og derfor skyder over. Det er bare som om, min hjerne ikke vil fatte teknikken. Seth har til gengæld tur i den og lander den ene fisk efter den anden, mens Heath også nu synes at have fanget og indlært sig teknikken.

Vi når at se et par flotte whitetail bukke, en nutria, en bæver og tre vaskebjørne på bredden, inden det endelig lykkes mig i to ud af tre skud at fange karper. Den ene er ikke så stor, hvilket i grunden er i orden, da den jo selvsagt er sværere at ramme, mens den anden er pænt stor. Jeg holder en lille pause og nyder succesen og lyden af de mange cikader i træerne langs bredden, ligesom selve natursceneriet synes unikt.

Vi møder meget hårvildt på bredden undervejs, ligesom slanger, skildpadder, store ugler og fiskeørne er blandt de arter, vi nyder. Men så tænder Marty for radioen, countrymusikken overdøver nu lydkulissen, mens den slangebøsse han finder frem af gemmerne, sender alt levende på flugt omkring os. Ret irriterende, men åbenbart en del af oplevelsen med ham. Fiskeriet går det ikke ud over, så vi må vel leve med det.

Smørhullet
Fiskeriet, eller jagten om man vil, foregår ved, at vi i roligt tempo glider rundt langs kanten af den store sø. Om natten trækker karperne ind på lavt vand for at ”græsse”, men selv om det lyder let, er det langtfra tilfældet. Ikke alene er skydningen en disciplin for sig selv, også det at se fiskene er svært.
Da de store fisk står tæt på bunden og vandet er grumset, ses de ofte kun som nogle let gullige skygger. At regne ud, hvor store de er, hvor dybt de står og dermed, hvor der skal sigtes, er groft sat pissesvært. Andre gange kommer de højere op i vandet, men er så til gengæld i bevægelse, hvilket også betyder særdeles udfordrende skud.

Kaptajnen følger kanten ind i en lagune med rørskov langt ud i vandet. Mellem det åbne vand og rørskoven er en hel masse algebevoksning, der gror op fra bunden og bredder sig hen over overfladen. Hurtigt går det op for os, at her vil der være fisk, store fisk, for det vrimler allerede med mindre karper under båden. Seth skyder en mindre karpe i flugt lige under overfladen, mens Heath holder udkig mod den side, der er tættest på land. Seth har lige fået fisken af pilens modhage og vippet den ned i fadeburet, da en bølge fra bevægelse lige under overfladen fortæller os, at en stor fisk er i bevægelse på lavt vand 20 meter fremme. Begge spænder de op i kroppen, griber lidt hårdere om buen og sikrer sig, at pilen sidder korrekt på strengen.

Intenst holder de øje med tegn på kæmpens nærvær, mens vi nærmer os. Heath opdager den store karpe, trækker buen op og tager sigte. Den står helt stille under nogle vandplanter i kanten af det område, bådens lamper lyser op. Vandet er ret klart, der hvor den står, og den står højt i vandet. Det er en oplagt chance, måske den mest oplagte og flotteste af alle, over de to dage vi er ude. Heath koncentrerer sig, slipper pilen og virker til at føle sig ret sikker, men kan ikke se noget for opsprøjt fra pilens nedslag. Så ser vi pilens nok over vandet, mens pileskaftet skærer sig gennem vandoverfladen væk fra os, agterud. Efter en fight over et par minutter kan Heath forsigtigt gribe pilskaftet og løfte turens største fisk indenbords. Fed, fed situation.

Smertefuld, men succesfuld slutning
Sidst på anden nat glider vi roligt gennem en kanal mellem luksuriøse lake-view-villaer. Jeg ser en pænt stor karpe helt inde ved bredden, den står helt stille ved bunden. Det snurrer i fingrene, da jeg for sidste gang på denne tur, trækker buen, sigter under målet og slipper pilen – karpen når aldrig at opfatte, hvad der rammer den, til gengæld ser det ud til, at jeg endelig har fanget teknikken. Buefiskeri kan helt sikkert anbefales. Har du chancen, bør du gribe den og nyde den stejle læringskurve, som ”jagtormen” tilbyder nybegyndere.

Højre hånds pege- og langfinger er ikke bare ømme, huden er sågar slidt af min pegefinger langs neglens inderside. De to nætters fiskeri og de mere end 100 skud, jeg har afgivet – for at nedlægge 10 fisk – med den recurve-lignende fiskebue, sidder i kroppen. Omvendt så har de mange ligeved-og-næsten situationer, for ikke at nævne de succesfulde skud, været det hele værd. Om der så skal gå en halv, en hel eller flere dage, inden ømheden forsvinder, så er der ikke et eneste sekund af denne buefisketur, jeg ville undvære.

Da vi takker af efter dette eventyr, kan jeg blot konstatere, at det har været et par adrenalinfulde nætter, der har givet blod på tanden efter mere – jeg vil helt sikkert prøve buefiskeriet igen, hvis jeg engang kommer tilbage på disse kanter.
tln@fadb.dk

Vil du på buefiskeri i Texas:
Det er lidt langt at rejse til Texas kun for at buefiske, men er du alligevel på de kanter på et tidspunkt, kan det varmt anbefales at bruge et par nætter sammen med Marty McIntyre og bowfishing adventures. Turene kostede 100 US$ pr. person pr. nat, og prisen er inklusive leje af fiskebue. Du kan læse mere på Garquest.com eller kontakte Marty på e-mail: garquest@aol.com

Skriv et svar