Min mest følelsesladet jagt til dato.

Er du medlem af FADB og sender du et indlæg (foto, tekst eller gerne begge dele) og dette bliver publiceret på vores hjemmeside deltager du i konkurrencen om en weekendjagt på Knuthenborg. Læs om konkurrencen HER.

Fra Michael Guldager Nielsen har vi modtaget følgende beretning om en fantastisk buejagt. Michael skriver:

Jeg var klar. Som i 100% klar. Jeg havde trænet og følte mig sikker i min skydning. Det eneste, der manglede, var bare, at bukken skulle komme. Det viste sig dog ikke, at være så lige til!

Jeg havde mange ligeved og næsten oplevelser og havde bl.a. en rå inde og spise af bladene på små tre meters afstand, uden at den lagde mærke til mig. Bag mig hørte jeg noget knase og der kom en rå med to lam. Bag den stod bukken. Jeg trak buen og sendte en pil afsted. Jeg hørte også anslag, men da jeg kom ned til stedet, var der intet blod. Jeg havde ramt en træstamme og på filmen kunne jeg se, at jeg skød over.

Et par dage senere var jeg ude igen. Denne gang sad jeg på marken med lidt buske omkring mig. Bukken kom ud ca. 50 meter væk. I den efterfølgende time kom den tættere og tættere på. Den endte inde på 12 meters afstand.

På den afstand vil jeg ikke andet end kunne jeg ramme. Jeg trak buen og sendte pilen afsted, men ak. Jeg hørte intet anslag. Jeg skød simpelthen igen over bukken.

Jeg besluttede mig for at tage en pause. Jeg følte mig ikke længere mentalt klar – jeg gik i mental og praktisk træningslejr.

14 dage senere var jeg klar igen. En varm junidag tog jeg efter arbejde ud i den stige, hvor jeg året før havde skudt min første buk med bue.

Efter ca. 1.5 time var der bevægelse i området. Jeg så en buk ude på 35 meter i noget krat. Jeg håbede, han ville vælger at gå i min retning, men han luntede stille en anden vej. Lidt senere kom den dog tilbage, og denne gang med kurs direkte mod mig.

Den gik forbi et træ ude på 19 meter. Der trak jeg buen, lige inden den kom frem igen. Jeg sad og venter på, den skulle tage et ekstra skidt, så den stod rigtigt.

Efter hvad der føltes som en evighed, tog den endelig det ekstra skridt. Jeg slap pilen og hørte den ramme bukken, som løb fra stedet. Efter ca. 10 sekunder hørte jeg den falde inde i krattet.

Jeg faldt sammen i sædet. Endelig lykkedes det. Efter et par store fiaskoer, en masse mental og fysisk træning, lykkedes det endelig – det var en kæmpe befrielse!

Skriv et svar