Krydset er sat

Efter det netop overståede folketingsvalg, hvor der som bekendt blev sat millioner af krydser, satte Eigil Frey fra Grenaa et helt andet kryds. Og det blev sat helt præcist – læs hans beretning her:

– Jeg havde været afsted en del gange efter bukken, da jeg besluttede at prøve en ny skydeplatform, vi har lavet i konsortiet. Den står i kanten af en aflang lysning midt inde i skoven.

– Jeg kom på plads ved 18.30-tiden, da meteorologerne havde lovet, at det ville regne indtil ved 20.00-tiden. Min tanke var, at dyrene ville trække ind i skoven i ly for regnen, men der kom ingen regn, og der skete heller ikke det store.

– Klokken 21.10 – der var solnedgang 22.08 – så jeg en lille gaffelbuk til højre for mig. Han havde ikke travlt med noget, han bare fejede og fouragerede.

– Klokken 21.45 trak han ind i skoven og var væk. Je tænkte lidt over, hvordan min kone altid driller mig med, at jeg kommer tomhændet hjem, hvilket jo er helt naturligt for os buejægere, kontra riffeljægere. Hvilken våbentype, man jager med, er jo et valg, og begge jagtformer er efter min mening på hver deres måde fantastiske.

– Pludselig bliver jeg revet ud af mine tanker. Jeg ser ham inde i skoven på et spor skråt til højre for mig. Uret siger 21.58, og han kommer tættere og tættere på. Jeg kan se, han er på vej ud imod lysningen. ”Nu er det nu, tænker jeg”. Nu skal det ske!

– Han skal forbi et træ lige før lysningen, og der vælger jeg at trække buen. Han er 25 meter fra mig, lige da har er forbi træet. Han kommer skråt imod mig, inden han finder en lille gren, som får en tur med opsatsen. Der står jeg altså i fuldt optræk og tænker, at det var for tidligt at trække, men samtidig også at det er for sent at gøre noget ved.

– Efter hvad der føles som evigheder, men nok kun er et lille minut, går han ud i lysningen. Han går på 16-20 meters afstand og for at afgive et bueskud til hjortevildt, skal dyret som bekendt helst skydes inden for 20 meters afstand. Han er altså tæt nok på, men i en dårlig skudvinkel.

– Jeg syrer til i skulderen og tænker, at han må gerne vende sig ordentligt nu. Og det er som om, han hører det, for lige efter vender han siden til og stopper op. Jeg slipper pilen og føler, det var et godt skud. Jeg var lidt oppe at køre, da jeg skød, men alligevel ret sikker.

– Jeg har tidligere talt med schweisshundefører, som har fortalt mig, at selv om jeg ved, hvor dyret ligger, vil de meget gerne gå sporet med deres hunde, da der ikke er så mange schweisshunde, der har erfaring med at gå på bueskudte dyr.

– Jeg går ned og finder pilen, som ser godt ud med en masse schweiss på. Alligevel ringer jeg altså til Preben – schweisshundemanden – får ham ud på sporet. Der er masser af schweiss og hunden finder bukken lynhurtigt kun cirka 30 meter fra skudstedet.

– En kæmpe oplevelse for mig, hunden og føreren! Og pilespidsen havde sat et kryds i hjertet, et kryds, der er kunne sættes meget bedre.

Eigil Frey
Grenaa Buejægere