Fasan nummer 200

56-årige Mads Rahbek har gået på jagt fra første dag, hvor han var gammel nok, men indtil for 15 år siden kun med haglbøsse. Efter en buejagtssafari til Sydafrika i 2003, tog han dansk buejagttegn i 2004 og hængte derefter haglbøssen på hylden for at hellige sig jagten med strengevåbnet. Det første stykke vildt han nedlagde med buen var et stykke råvildt, nedlagt nytårsaften 2004. Da han i 2005 nedlagde sin første fasan med buen, fangede jagten på den smukke asiat ham i en grad, at han her 14 år senere, stadig ikke er blevet træt af jagtformen.

– Riffeljægere oplever sikkert den samme stilhed og samhørighed med naturen, som vi oplever under buejagt, men da jeg, inden jeg fik buejagtegn, aldrig havde oplevet stilheden på den måde, tiltalte buejagten mig bare rigtigt meget, begynder den erfarne soldat og buejæger.

– Jeg startede som medlem i et konsortie på Orupgård, derefter Knuthenborg og er nu med i jagten på Søllestedgård sammen med min hustru Anne-Cathrine Riebnitzsky og Mette Rosgaard, fortsætter han.

Efter at Rahbek havde nedlagt sin første fasan med buen i 2005, blev han grebet af den udfordring, der ligger i jagten på den årvågne fugl, men hvorfor?

– Fasanjagt inspirerer mig særligt, fordi fuglen er så svær at komme på skudhold af. Den er årvågen, har godt syn og god hørelse, og så synes jeg også bare, at det er en utrolig smuk fugl, som jeg nyder at studere i naturen. Træfpunktet omkring de vitale dele er ikke særligt stort, hvorfor man skal tæt på fuglen, og når man først er det, er det meget svært at komme til at trække, forklare han

Efterfølgende understreger han, at også tilgængeligheden spiller en rolle i forbindelse med fasanen tiltrækningskraft. Men selv om der på steder er mange fasaner, er det langt fra så let som det nogle gange ser ud.

– På Knuthenborg var jeg med til at lave nogle kurser for begyndere indenfor buejagt samme med Bjarne Elkjær. Når nyjægerne så de mange fasaner i parken, tænkte stort set alle, at der var tale om et skydetelt og at det da skulle blive let, men så vidt jeg husker, var det kun en enkelt af kursusdeltagerne, som fik nedlagt en fasan, fortæller han.

D. 1. december 2019 nedlagde han på Søllestedgård sin fasan nummer 200 med buen, en grøn kok. Med det antal fasaner på tasken er der mange store jagtoplevelser at vælge mellem, men for Rahbek er der specielt to, der stikker ud:
– I den ene situation – i 2015 – satte jeg mig på knæ i nogle brændenælder. Det var tidligt på sæsonen, hvorfor de var meget tætte, og der var ligesom en veksel eller et spor ind gennem brændenælderne, hvor jeg tænkte, at fasanerne nok ville komme … og det gjorde de Gud hjælpe mig. Jeg kunne tidligt skimte fasanen gennem brændenælderne og trak på forhånd, så jeg var klar, da den kom til syne 15 meter fra mig. Den faldt på stedet, fortæller han og uddyber, at det netop er det at læse terrænet og udtænke en plan, som også er et stort element i fasanjagt med buen.

Året forinden havde han en anden oplevelse, hvor han fik kontakt med en fasan, der stod i morgensolen foran nogle graner, et smukt syn. Den var lidt vel langt ude – omkring 35 meter – men han havde god tid til at justere grejet, gøre sig sine tanker og få afgivet et perfekt skud.

– Jeg følte det som om, pilen fløj i en evighed, men da den nåede fasanen, var træffet perfekt, og den faldt på stedet, fortæller han og fortsætter:
– Jeg vil ikke anbefale andre at prøve så lange skud og heller ikke selv gøre det igen, men jeg gjorde det altså, og det lykkedes. I dag er det en af de jagtsituationer, jeg husker allerbedst, slutter fasanjubilaren sin beretning.

Fasangrej Mads Rahbek bruger:
Ifølge den erfarne fasanjæger giver en Spitfire-spids – med et højt skud så ryggen brækkes – det bedste resultat. Han medbringer dog også blond, hvis der opstår muligheder, hvor han skal skyde gennem lidt græs eller lignende, og hvor den mekaniske spids måske vil folde sig helt eller delvist ud og dermed slå af.