Fællesjagt med fair fordeling

Da Niels Baldur sidst i november besøgte Sydsjælland med et hold buejægere, lå det ikke – som det aldrig gør under buejagt – i kortene, at alle skulle komme til skud.
Det blev en rigtig fin jagt, med individuelle præstationer præsteret fra skydestiger såvel som fra jorden. Der blev af de syv jægere nedlagt flere arter lige fra skovdue til råvildt.

Jeg mødte holdet af buejægere d. 28. nov. om morgenen. De var lige vendt hjem fra en iskold morgen og den anden af i alt fire ”outings”.  Flere af jægerne havde tidligere været på jagt sammen og kendte således hinanden godt. Snakken gik derfor for fuld damp hen over det veldækkede morgen/frokostbord.

Bukkelam på klos hold
Arrangøren af jagten, Niels Baldur fra Brande, kunne fortælle, at han allerede aftenen før på den første outing havde haft højtryk i oplevelsesbarometret.
– Jeg var på vej til stigen, da jeg så, der stod et dyr lige ved den. Jeg så ikke noget skørt, så pulsen faldt hurtigt lidt, da jeg konstaterede, at det var et bukkelam, begyndte han.

På jagten, som var overvejende anstandsjagt, måtte der nedlægges enlige, gamle hundyr eller dyr, som var i dårlig foderstand og lign. Der måtte nedlægges rålam eller et bukkelam, hvis disse optrådte to eller flere sammen. Derudover måtte der, når situationen var rigtig, nedlægges småvildt, hvilket primært ville sige harer og fasankokke. Af sidstnævnte to stk. pr. mand.

– Jeg pürschede mig ind på 10 meter af dyret, inden jeg gav en lille lyd, der fik lammet til at trække væk, fortsatte han.

Niels går op i ikke alene at nedlægge vildt, men også at filme situationen, så efter at være kommet op i tårnet, og efter at have rigget kameragrejet m.m. til, var han klar.

– Kort efter kom en rå med bukkelam og stillede sig rigtigt godt. Jeg måtte jo ikke skyde nogle af dem, men der gik ikke længe, så kom et enligt dyr, jeg egentlig gerne måtte nedlægge, men det nåede jeg ikke, da kameragrejet lige skulle flyttes og rigges til igen, fortalte han.

Ved at filme skudscenerne kan Niels ikke alene genopleve situationen, han kan også bruge filmen i en konstruktiv gennemgang af skudforløbets hændelser m.m.

– Jeg havde også nogle fasaner lige under stigen og lidt råvildt for langt ude, inden jeg fra majsen hørte et dyr komme ud mod min position. Da det brød kanten af majsen, så jeg kunne se det ordentligt, vurderede jeg det til at være et skudbart dyr. Jeg slap pilen og træf dyret, der stod 16 m fra mig. Råen sprang 25 m efter en perfekt pileplacering, hvorefter hun forendte, sluttede Niels, der i øvrigt efterfølgende havde endnu et bukkelam og en enlig rå for. Men råen så ud til at være i meget fin stand – han skød ikke.

Dobbelt hale
Samme aften nedlagde Puk Larsen fra Kerteminde en hare og så en enkelt fasan, som han ikke skød på. Også Henrik Nicolajsen fra Billund havde held i sprøjten, idet han skød en harer, der helt enkelt kom hoppende ud af skoven.
– Det var faktisk helt let, sagde Henrik om oplevelsen.
Ikke så langt fra de to sad Karsten Jensen fra Svendborg. Han nedlagde et rålam i de sidste minutter inden lukketid.

– Det kom faktisk forbi mig tidligere, men var for langt ude. Da det kom retur lige før lukketid, passerede det stigen. Det var blevet stødt af et eller andet og kom i god fart, inden det standsede på 13 meters afstand. Jeg slap pilen, men på trods af et dobbelt lungeskud og en overskudt hjertepulsåre løb det alligevel 60 m, inden det forendte, fortalte Karsten.
– Jeg tror, at der allerede ved skudafgivelsen var adrenalin i blodet, da lammet var i hastig bevægelse, lige inden det stoppede foran mig, lød hans vurdering.

Han fortalte derefter, at det var meget let at følge schweisssporet, der var spredt på begge sider af, hvor dyret havde løbet.
Karsten understregede afslutningsvis, at han hele aftenen havde nydt revirets flotte fasankokke, der er både store, farverige og med imponerende haler.
– De har dobbelthale her på stedet, skytten er virkelig dygtige til at bringe topklassefugle frem her, sluttede han.

Grøn pil
Næste morgen var det bidende koldt. En kombination af skarp vind og temperaturer på frysepunktet gjorde nogle poster uudholdelige at sidde på. Undtaget var dog posten, som Cristian Mohr trak som sin den morgen.
– Jeg sad i god læ inde i en grantykning, og den første time ville jeg simpelthen have fået sved på panden, hvis jeg tændte for mit elektrisk opvarmede undertøj, sagde han med slet skjult ironi over for de jagtkammerater, der alle havde frosset et vist sted af.

– Jeg så tre seksendere inden solopgang og havde 15 dyr rundt om stigen stort set til at begynde med. Da fasanerne forlod nattesædet væltede de ud af skoven, fortalte Kristian, der senere den morgen endelig fik skudchance til et bukkelam ud af to.
– Dyret forendte inden for synsvidde, så jeg blev siddende og ventede på en ny mulighed. Efter et stykke tid ringede jeg dog efter skytten, så han kunne hente mig. Jeg havde kun lige ringet, da en rå med dårlig mave nærmede sig, fortalte han.

Kristian satte, hvad der lignede en god pil og kunne ikke være mere tilfreds, før han fik fundet pilen igen.
– Den var helt grøn, glæde blev afløst af en lidt trykket stemning. Jeg lagde mig på maven, bare for at se om der skulle være noget at se under grangrenene. Og der kun 25 meter væk lå dyret forendt. Helt perfekt, sluttede buejægeren, der senere kunne konstatere, at dyret var truffet med en dobbelt lungepil, som dog samtidig havde haft træf gennem spiserøret. Dette var trukket med ud til udgangshullet, hvorfor pilen var farvet grøn.

Jagtens mindste
Samme morgen nedlagde Jens Morsing fra Brønderslev et noget sjældnere bytte for en buejæger. Han fortalte:
– Der var koldt, hvor jeg sad. Jeg havde vinden lige ind i hovedet, men alligevel var der dyr overalt omkring mig. Jeg havde dog svært ved at vurdere, om der var skudbare imellem, så jeg fik ikke sluppet pilen til nogen af dem.

– Jeg havde siddet i skyggen hele morgenen, så jeg klatrede ned af stigen for at få lidt varme, og så kort efter en skovdue til venstre for mig. Det lykkedes mig at ramme den, hvorefter jeg satte mig ud i solen og nød morgenstunden, mens jeg ventede på, skytten skulle hente mig. Mens jeg sad der, kom en buk helt op til mig. Den var helt inde på fire meter af mig, sluttede nordjyden.

Sidste mand med succes denne morgen var Jes Rhode fra Jelling, han nedlagde en fasankok. Jes er ny buejæger og havde nedlagt et par bukke over sommeren. Men kokken var hans første stykke fuglevildt med bue.

Samtlige syv mand havde på denne jagt således efter to outings nedlagt vildt. Humøret var helt forståeligt i top, da jeg atter forlod dem, med ønsket om endnu et par gode outings i reviret. På dette revir forstår man at levere gode selektivt jagter for buejægere – jagter, der byder på mange lige-ved-og-næsten oplevelser, samtidig med, at der stilles krav til jægerens jagtlige evner på mere end et plan.