Det lydløse skud

Fra FADB medlem Susanne Kildeberg Frederiksen har vi modtaget følgende beretning om en bukkejagt, hvor hun lykkes med at nedlægge en rigtig flot buk. Beretningen giver Susanne et lod i en kommende konkurrence, hvor vi trækker lod om afskydning af enten en buk eller et stykke dåvildt.

Er du medlem af FADB, og vil du deltage i vores kommende konkurrence om en buejagt på då- eller kronvildt (dato, vildtart og revir ligger endnu ikke fast), så send et foto med en kort tekst eller bedre endnu en decideret jagtberetning som denne til redaktøren af vores side: tln@fadb.dk

Susanne skriver:

Mit første dyr/buk lod vente på sig. Jeg tog buejagttegn i 2007 og var afsted på jagt et par gange, men det blev ikke rigtig til noget, da jeg ikke kendte nogle buejægere i min nærhed. Jeg skulle til generhvervelse i 2012, hvor jeg ikke bestod, men her lærte jeg til gengæld Stine at kende, og hun bestod. Jeg ærgrede mig over ikke at være bestået, men var alligevel næsten afklaret med det, for jeg gik jo ikke på jagt med buen.

Et par mdr. senere snakkede jeg med Kristian, som jeg spille jagthorn med, og han syntes bestemt, at jeg skulle gå op igen. Det gjorde jeg så i foråret 2013, hvor jeg bestod. Bjarne havde opfordret mig til at deltage på et tøsekursus med bue, hvor jeg kunne få et godt indblik i, hvor fascinerende buejagt er.

Jeg havde fået lov til at skyde et stk. råvildt næsten uden for sommerhusets dør, majsen var høstet, så der skulle være store muligheder. Fredag morgen d. 31.10.2014 gik jeg på jagt, selvom det støvregnede og var lidt diset. Jeg måtte prøve lykken på en rektangulær mark, hvor den ene langside var grusvejen rundt om sommerhusområdet og den anden langside var et 3 meter bredt læbælte med gamle piletræer, som dannede skel.

Jeg pyrschede op langs et læbælte af buske, hvor der plejede at være fasaner, men dem kunne jeg ikke få hold på. De var slet ikke til at overliste, så jeg fortsatte op til enden af bæltet, her var min plan så at liste på det grønne spor mellem pilelæbæltet og de 5 rækker majs, der var tilbage hen mod en stor firkant af majs.

Kort efter så jeg, at der løb råvildt op mod majsen men 150 meter væk. Jeg så bl.a. en rå sammen med en buk løbe på den anden side af det firkantet majsstykke, men de fortsatte over sporet og ind i mod skellet. Jeg gik derfor også ind i læbæltet, men det var frygteligt svært at pyrsche derinde, for der lå mange grene under et grønt dække, og de knasede som chips, når jeg gik. Jeg gik ud igen efter at have tjekket, at de ikke løb inde på Lungholm.

Ud af øjenkrogen ser jeg et dyr til højre for mig ude på marken, det vil jeg prøve at få skud til, så jeg lister mod de 5 rækker majs, som jeg vil igennem, pludselig ser jeg rå og buk løbe over sporet og ind i firkanten med majs. Råen kommer hurtigt ud foran mig og fortsætter væk fra mig mod højre …

Jeg er i tvivl. Skal jeg sætte efter hende? Så ser jeg et dyr kommer mod mig. Hold da op, det er bukken. Jeg har 2 rækker majs foran mig, så jeg får trukket buen, men kan ikke skyde da bukken går mod mig, jeg beder en bøn om, at han skal dreje af mod højre NU, for jeg kan næsten ikke holde trækket mere.

Nogen har hørt min bøn, for det gør han faktisk. Pilen bliver sluppet og bukken løber ca. 50 meter inden han forender. Jeg kunne følge den hen over stubben, og kunne slet ikke forstå, at det var virkeligt. Da bukken havde lagt sig derude, tænkte jeg, at det var fantastisk: Derude lå en buk og ingen havde hørt “skuddet”.

Jeg fik fat på telefonen og ringede til Allan og bad ham komme med bilen, for jeg havde skudt buk. Da vi gik ned til ham, vidste jeg ikke, hvad det var for en størrelse. Det viste sig, at det var en 6-ender, der senere blev opmålt til sølv.

Jeg har ALTID den vildeste bukkefeber, og den udeblev heller ikke denne gang, men for pokker hvor jeg var oppe at ringe over ENDELIG at få skudt et dyr med buen. Det var så stort, at jeg ikke kan forklare, hvordan jeg havde det.

Da det var den første bueskudte og indtil videre eneste buk, skulle den hovedmonteres, så jeg tog bukken med til Knuthenborg fredag aften. Jeg ville gerne have hjælp til, hvor meget der skulle bruges af skind til en montering, og samtidig så kunne de andre piger også se bukken.

Lørdag fik vi undervisning i dette, inden vi blev sluppet løs efter fasaner. Der var jeg så fantastisk heldig at få skudt en fasankok lige ved Svanesøen. Ja så kunne livet ikke blive bedre og resten af det efterår, svævede jeg afsted, og jeg synes stadig, at buejagt er den mest fascinerende jagtform. Jeg har sidenhen skudt en ræv og et rålam, men håber at få held til et bueskudt dyr i dette efterår også.

Jeg har tidligere skudt en hel del bukke, kronvildt, dåvildt og afrikansk vildt, og det har været en fantastisk oplevelse. MEN min buebuk slår det hele, for det var SÅ intenst, så forbløffende at det var uden larm og han forendte hurtigt.

Jeg er solgt til buejagt, det er stort.

Træk og slip