Det var fedt
Krokodiller i vandet, løver i græsset, leoparder i træerne og giftigt kryb og kravl overalt. Gennem årtusinder har vildtet i Afrika vidst, at døden lurer under overfladen, i græsset, i luften eller bag den næste busk.
Ikke mindst er det livsfarligt når tørsten skal slukkes i de livsnødvendige vandhullerne. Men selv om farerne lurer overalt, skal der drikkes.
Personligt havde jeg ikke de store forventninger til at buejagt fra blindt ville være den helt store oplevelse. At sidde der og vente på at dyrene skulle komme spankulerende ind til skud, kunne da ikke være særligt spændende – jeg tog fejl!
Dyrelivet i området foran sådan et blind var helt fantastisk. Vi var tilskuere, helt tæt på. Vi kunne høre og lugte vildtet og fornemme intensiteten og spændingen.
Farverige fugle, små dyr, padder og krybdyr besøgte hyppigt vandet. Antiloper og svin kom sjældnere, og de var ualmindeligt årvågne, når de nærmede sig. Mange gange stoppede de på et halvt hundrede meter, inden de bestemte sig for, at et eller andet ikke var, som det skulle være og vendte om. Andre gang kommer de helt tæt på, slukkede tørsten på få sekunder og trak væk igen, uden på noget tidspunkt at præsenterer sig til skud.
At jage fra blind var en større oplevelse, end jeg havde forestillet mig. Jeg synes aldrig, jeg har været så tæt på naturen under andre rejser til Afrika.
Når buen skal trækkes uden den mindste lyd og skuddet sættes præcist, pumper hjertet adrenalin rundt i kroppen og gør livet værd at leve – også selv om man er i gang med at tage et!
Vi brugte flere dage i blind, inden den optimale chance til det helt rigtige dyr opstod. Faktisk var der i denne situation også en skudbar impala på vej ind, men da den blev overhalet af en gammel vortesvin-orne med knækkede tænder, var valgte, mellem hvilket af de to dyr, der skulle nedlægges, ikke så svært – ikke for mig i hvert fald!
Turen var arrangeret med: Gaspare Spanio Safaris