Bukken fra ”Strandhytten”

Han skulle egentlig have haft et par år mere, men vinterens kraftige angreb af pelslus ændrede denne beslutning. Jeg havde kendt ham i tre år, og dagligt nydt ham og hans råers færden rundt på markerne og på græsplænen ved ”Strandhytten”.

Den mindre gaffelbuk som også havde overvintret i området, havde han smidt på porten, og gik nu som enehersker over sit harem på tre flotte råer.

Jeg har for 3-4 år siden og efter samråd med sagkundskaben samme sted, bortskudt en rå som var kraftigt angrebet af pelslus, og da det smitter voldsomt, var der ikke så meget at betænke sig på: Han skulle væk.

Råvildtets døgnrytme ændrer sig i takt med solens op- og nedgangstider, så morgenen var ikke ret gammel, før jeg var på plads. Cirka 15 meter fra en meget benyttet veksel sad jeg op ad et mindre æbletræ med lavthængende grene. Med en svag nordøstlig vind i ansigtet, og iklædt camo og ansigtsmaske var jeg helt klar.

Håbet var, at han sædvanen tro, stille og roligt ville komme gående ad vekslen og derved give mig en regulær skudchance. Det skete bare ikke.

Ud af øjenkrogen ser jeg et dyr komme gående ad en gammel veksel inde i noget tæt krat til venstre for mig. Det er bukken, og han vil komme fri af skrubbet mindre end 10 meter fra mig. Jeg sidder på en skråning og derved lidt lavere i forhold til vekslen, så mit pilefang er en mark med meterhøjt græs til hø, altså ikke det mest optimale for eventuel eftersøgning af den afskudte pil.

Kort før han er fri, får jeg trukket, og da han stopper op for lige at orientere sig, slipper jeg pilen.

På den afstand både ses og høres resultatet, og selv om han hurtigt springer tilbage i den tætte bevoksning, er jeg ikke i tvivl: En god pil.

Nu ved jeg, hvad der menes med at søge efter en nål i en høstak!!

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg var tilbage ved skudstedet for at genskabe retningen, men efter laaaang tids søgen, fandt jeg endelig en total blodindsmurt pil. Puha!!

Pilen skulle absolut findes, for hvad sker der, hvis en pulveriseret kulfiberpil kommer med i en balle hø til heste?

Nu kunne jeg så begynde at se efter bukken, hvilket snart viste sig at blive lige så nervepirrende.

Kort fra hvor han var forsvundet ud af synsfeltet, forsvandt også schweissporet. Ikke en dråbe var at se på den tørre bund inde under krattet. Jeg gik op ad skråningen og forsøgte at se ned gennem bevoksningen, men det duede ikke. Nedefra kunne jeg heller ikke se opad gennem muren af visne torne og gamle brombærranker.

Der var kun et at gøre: Ned på alle fire og så ind i denne tornede verden. Han var gået omkring 50 meter med et perfekt gennemskud lige over hjertet.

Træk og slip Leif

PS:
Bukkens far blev otte år, hvilket var for gammel, men han snød mig de sidste to år, inden det endelig lykkedes.

KONKURRENCE:
Med denne beretning sikrer Leif sig et lod i konkurrencen om en jagt på dåvildt. Læs mere om konkurrencen her: Vind en buejagt på dåvildt

Skriv et svar