Buejagt på det store hjortevildt fra 1. januar 2024

Del indlæg

Buejagt på det store hjortevildt fra 1. januar 2024

Ministeren underskrev tirsdag d. 5. december den nye bekendtgørelse, der tillader buejagt på sika-, då- og kronvildt pr. 1. januar 2024. Bekendtgørelsen er netop offentliggjort på Retsinformation.

Kravene til bue- og pil er uændrede, dvs.:

  • Min. 33 gram pilevægt
  • Min. (E0) 80 joule
  • Fastbladet spids
  • Min. 3-bladet
  • Skærende diameter min. 25 mm

Samtidig med buejagten på det store hjortevildt bliver lovligt, er der vedtaget en indberetningspligt, hvor alle afgivne pile skal indrapporteres. Indrapporteringen foretages på miljøstyrelsens hjemmeside. Klik her

Formand Kirsten Andersen udtaler:

Dette er nok Buejægerens bedste julegave i 2023. Jeg glæder mig på buejagtens vegne og over, at tilladelsen kom tidsnok til, at der er mulighed for at jage det store hjortevildt i januar 24.

Når jeg ser på det store billede af muligheder for at udøve buejagt i Europa, er vi en lille gruppe meget heldige buejægere i Danmark. Vi kan nu jage hele palletten af hjortedyr. Normændene og svenskerne kæmper fortsat en stor kamp for bare at få buejagt lovliggjort. Og flere lande i Europa står i sammen situation.

Jeg sender en varm tanke til mine forgængere og tidligere bestyrelser, der i snart 50 år har arbejdet for at sikre bedre forhold for buejagten i Danmark og fik den endelig godkendt i 1999.

Tillykke med det alle sammen!

Læs om de anbefalede skudafstande og skudvinkler her, hvorfra du også kan også klikke dig videre til anatomibilleder af vildtarterne.

Læs den nye bekendtgørelse her