Fejl i buejagtprøven 2026
Er du dumpet til buejagtprøven efterår 2026 så læs her.
FADB fik i august en henvendelse fra en buejæger, der netop have bestået buejagtprøven med en enkelt fejl. Denne fejl handlede om compoundbuens ”Let off ” og hvor meget trækvægten reduceres med fuldt optrukket bue.
Prøvesvaret var 1/3, men typisk er let-off på 75 – 85 % som det fremgår af lærebogen.
Da vi i bestyrelsen var ret sikre på, at det drejede sig om en reel fejl i prøven og efter at have konsulteret et par eksperter – skrev vi til SGAV.
SGAV tog dette meget alvorligt og kvitterede meget hurtigt med at undersøge sagen.
Efter en uges tid kom der svar – det var helt rigtig, som det blev bemærket af buejægeren der henvendte sig, der var en reel fejl i efterårets buejagtprøve på Sjælland.
SGAV er nu i gang med at undersøge om hvor mange aspiranter, der er dumpet på netop denne fejl og vil henvende sig til de berørte som vil få tilbudt en ny prøve.
Er du tilfældigvis en af dem, der er dumpet med 3 fejl og et af spørgsmålene du er dumpet på, er spørgsmålet om ”Let off”, skal du ikke foretage dig noget. Du vil automatisk får besked fra SGAV.
Tak til den vågne buejæger, der på trods af at han havde sit på det tørre og var bestået sin prøve, tog kontakt til FADB, så vi kunne handle. Og ikke mindst tak til SGAV for hurtig sagsbehandling.
Træk og Slip
Kirsten Andersen, formand.