Bornholms Buejægers 10-års jubilæum

Del indlæg

Bornholms Buejægers 10-års jubilæum

Fra FADB-medlem Susanne Kildeberg Frederiksen har vi modtaget denne beretning fra hendes deltagelse i Bornholm Buejægeres 10-års jubilæum:

I forbindelse med jubilæet havde de Bornholmske buejægere inviteret til 3D stævne og fest d. 15. juni 2019. Selvfølgelig skulle jeg derover, så familien tog med. Vi havde sammen med Kim fra Midtjylland fået lov til at campere hos Orla Hansen, hvor også banen var sat op.

Bornholms Buejægers 10-års jubilæum FADB 68877752 524552038291131 3468246702098481152 n

Vi var 19 bueskytter, der lørdag morgen blev vi inddelt i hold på 3-4 skytter. Det var en fantastisk spændende og meget jagt-realistisk bane: Bukken stod i kornmarken, kalkunen skulle skydes fra stige og lossen stod lige nedenfor, og så var der også skydning til løbende vildsvin.

Der var bl.a. også opsat en bjørn, der stod oppe på skrænten med træer og grene i vejen for et godt skud, så her var det ned på knæ. Mange af dyrene var sat på gode lange afstande, så alt ikke skulle foregå indenfor 10-15 meter.

Bornholms Buejægers 10-års jubilæum FADB 67969889 376995176562294 4966733183623102464 n

Da vi havde gået banen igennem, var der frokost og her blev der snakket om, hvor fed formiddagen havde været. Bagefter blev vi inddelt i nye hold, så man gik sammen med mere ligestillede. Da mit hold var ved at være færdige, rullede tunge mørke skyer hen over banen og gården. Det var nu bare om at blive færdig, men vi skulle da lige nå at skyde til den løbende gris endnu engang – for det var bare mega sjovt.

Regnen væltede ned efter stævnet, men holdt heldigvis op, da vi skulle spise festmiddag og sikke en aften, de havde stablet på benene.

Formanden Søren Schov, havde lavet et fantastisk stykke arbejde med at skaffe nye 3D dyr og præmier til 3D skydningen samt præmier til amerikansk lotteri. Vi fik lækkert grillet oksekød og råvildt sammen med en meget lækker buffet, som blev afsluttet med islagkage.

Til middagen var vi 32 deltagere og alle hyggede sig og snakkede om, hvor dejlig en dag det havde været. Bornholmerne tog rigtig godt imod os, der ikke kom fra øen, og vi følte os meget velkommen.

Bornholms Buejægers 10-års jubilæum FADB 67650567 1115729758616193 1371207466464837632 n

Af de 19 bueskytter, der deltog, var der tre skønne svenskere, to jyder og mig fra Sjælland. Det var virkelig et super flot arrangement og vi takker jer alle sammen for jeres måde at være på og for de dejlige præmier.

Det kan så undre mig meget, at der KUN var tre menige FADB-medlemmer, der tog turen over til klippeøen i anledningen af noget så stort som et 10-års jubilæum! Hvor var bestyrelsen eller nogle af de andre medlemmer? Jeg syntes det var sløvt, for vi synes jo alle det er fantastisk, at der HVERT år kommer 3-4 bornholmere til Buejægertræffet i Ribe.

Se mere om Bornholms Buejægere her: https://www.bricksite.com/bornholmsbuejaegere

Bornholms Buejægers 10-års jubilæum FADB Bornholm 6

Kommentarer (2)

  • Kim Parking

    Det er dejligt at høre at der har været et super arrangement på øen.. respekt..!
    Nu går jeg ikke selv personligt ind og kikker på samtlige lokalforeninger og hvilken events de har kørende.
    Var deres arrangement anmeldt eller reklameret for på vores hjemmeside..? Måske.. men det er desværre gået min næse forbi, jeg har jo familie derovre så havde jeg set det….
    Var det slået op på vores facebook..?
    Øv.. vi skal huske at række lidt ud på vores medier og fortælle hvad der sker ogmåske lave lidt mere reklame..
    Vil prøve at få tid næste år…
    BRUG GERNE VORES FACEBOOK…!!
    ??????????????

    16. august 2019 at 20:39
  • Susanne Kildeberg Frederiksen

    Har først set dit svar nu Kim. Jeg så deres invitation på FADB´s Facebook side, så tænkte at ALLE havde set det ???

    26. august 2019 at 18:53

Der kan ikke kommenteres