Acornland Grand Slam

Da tidligere næstformand Dennis Havsager og to jagtkammerater i begyndelsen af november besøgte Spanien med deres buer, var de heldige med vejret. Ualmindelig megen regn var faldet inden ankomsten, hvilket havde gjort området meget frodigt og gav perfekte forhold til at pyrsche lydløst. I perioden var de tre arter, der findes på reviret – kronvildt, muflon og vildsvin – i brunst, og Havsager hørte flere gange muflonvæddere støde hornpryden sammen i kamp, han så en keiler besprænge en so og pyrschede en hel dag i en lydkulisse af konstant brølende kronhjorte.

Her får du Dennis Havsagers beretning fra turen:

Dag 1:
Vi ankom torsdag lige over middag på Acornland, pakkede ud og tjekkede alt var i orden. Derefter foretog vi lodtrækning om, i hvilket af de otte områder vi hver især skulle jage. Man kan gå ud fra indkvarteringen til alle områderne og sidste gang var jeg på den nordlige del, mens jeg denne gang fik område i den sydlige. Det drejer sig om at finde de smalle frodige slugter, hvor dyrene ofte befinder sig, og jeg havde kun pyrschet en time, da jeg hørte grisene ganske tæt på. Jeg trak buen og nærmede mig toppen, og da jeg kom over den, stod de kun 10 meter fra mig. Da de opdagede mig, kom flere af grisene med et lille grynt, som de ofte gør, når de bliver overraskede af noget. De sprang et par meter og stoppede igen i to sekunder, og da den ene stod på 12 meter, skød jeg den lige i bringen. Der var fuldt gennemskud på langs af dyret.

Jeg er sikker på, den er forendt, men går alligevel lige 20 meter til venstre for at se, om der er schweiss at spore. Da jeg kommer over en lille top, ser jeg endnu et rotte vildsvin, som er cirka 20 meter borte og iblandt dem en giga keiler, men den står i en vinkel, så jeg ikke kan skyde, men da den drejer til højre og går ned mod en stor bunke sten, går jeg den anden vej omkring stenbunken. Da jeg kommer rundt om stenbunken, står keileren blot 20 meter væk, men på ryggen af en so. Jeg hverken nænner eller tør skyde i den situation, og det ender med, at keileren trækker det længste strå.

Da jeg bestemmer mig for at finde den første gris og min rygsæk, finder jeg ud af, at jeg ikke helt ved, hvor jeg er. Jeg leder i mere end en time, før jeg finder rygsækken igen og derefter finder jeg så min første keiler.

På vej hjem ser jeg en flok mufloner, jeg lægger rygsækken og kommer så tæt på, at jeg kan skyde til et hundyr, men så ser jeg, at der også står en vædder. Tre gange pyrscher jeg mig ind på vædderen, men hver gang opdager den mig. Men endelig kommer jeg så tæt på, uden at den opdager mig, at jeg kan slippe pilen. I samme øjeblik jeg slipper den, drejer vædderen hovedet, hvormed pilen træffer direkte ind i hornet med et højt klonk for derefter at falde til jorden. Ærgerligt, men alligevel alt i alt en god dag.

Dag 2:
Jeg pyrscher rundt fra morgenen af og har en pyrsch på et muflonfår, som jeg kommer ind på 25 meter af. Jeg trækker, slipper pilen og hører sekundet efter et højt klonk, da pilen træffer stenene, lige der hvor fåret lå. Det når simpelthen at springe, fra jeg slipper pilen, til den er fremme ved dyret. I løbet af dagen oplever jeg flere lige ved og næsten situationer, men uden at det lykkes yderligere. Det bliver en resultatløs dag for paraden, men trods alt endnu en rigtig god dag.

Dag 3:
Igen pyrscher jeg fra morgenstunden af og ser flere dyr, som dog alle opdager mig, inden jeg ser dem. Om eftermiddagen opdager jeg i en bevokset kløft nogle ben under de nedhængende grene samt noget af et gevir i et hul i grenene. Det er mørkt i kløften og svært at se noget, men jeg finder et hul, hvor jeg kan skyde igennem. Hullet er ikke større end bunden af en kaffekop, men jeg kan se, at skyder jeg lige gennem det hul, rammer jeg rent på bladet. Jeg trækker buen, tager sigte og slipper pilen, der suser gennem hullet og træffer kronhjorten rent på skulderen. Hjorten løber cirka 40 meter nedad skråningen, inden den falder forendt.

Dag 4:
Jeg starter sammen sted, som jeg startede på dag et. Efter en halv times pyrsch ser jeg to muflonvæddere på 40-45 meters afstand. Da jeg lægger an til skud, ser de bevægelsen, men jeg vælger desværre alligevel at skyde, og da pilen når frem, er de allerede over og drikke kaffe i det næste sogn. Derefter pyrscher jeg på en kronhjort, der brøler ikke så langt fra mig, men det kikser også.

Der er både regnvejr og lidt vind på dagen, så jeg bevæger mig ned mod en eng, hvor der er læ. Her ser jeg en flok mufloner, som er på vej mod mig. Jo nærmere de kommer, jo mere stiger min puls. De kommer helt ind på 21 meter, men situationen ender dog alligevel med ikke at lykkes.

Jeg pyrscher videre og efter en times tid, ser jeg to væddere ude på 60 meter. Jeg pyrscher tættere på dem og kommer ind på omkring 40 meter, hvorfra jeg har perfekt skud. Da jeg slipper pilen, kan jeg se, at den ene vædder tager pilen, hvorefter de løber. I kort tid kan jeg se dem stå bag en busk, hvor de forsvinder fra lidt efter. En halv times tid senere sporer jeg vædderen, og da jeg finder den, kan jeg konstatere, at jeg på de fire dage har formået at nedlægge en såkaldt Acornland Grand Slam – altså har jeg nedlagt trofæbærende handyr af samtlige de tre arter, der findes på området, som vi kalder Acornland.

Senere, da jeg er på vej hjem, får jeg kontakt med en rudel krondyr på en åben eng. I rudlen er en 14-ender hjort, men da jeg allerede har nedlagt en hjort og i øvrigt har haft ualmindeligt godt jagtheld, beslutter jeg, at jeg i stedet vil prøve at nedlægge et hundyr. Kort efter får jeg chancen til en smalhind, som jeg nedlægger med et skud fra 40 meter. Hun løber ganske kort, inden hun falder.

Efter den situation pakkede jeg sammen og begav mig hjemover. Det havde været en god tur, hvor der skete noget hele tiden og alt stort set lykkedes for mig. Også min to venner havde succes på turen. Jens Morsing skød en muflonvædder og Torben Faurholdt en 10-ender kronhjort.

Fakta:
Dyrene synes meget rolige i jagtreviret, hvilket antageligt skyldes, at der alene drives buejagt på området, ligesom jagttrykket er langt mindre end på de omkringliggende statslige arealer.
Stedet kan huse otte jægere på sammen tid, men Havsager vurderer, at det halve antal vil være perfekt, da man så kan veksle mellem terrænerne fra dag til dag.
Grundprisen for afhentning i lufthavnen og fire dages jagt på egen hånd med afskydning af hundyr ligger på 8.000-9.000 kroner. Havsagers tur kostede cirka 20.000 kroner, hvoraf cirka 12.000 kroner var til trofæafgifter for de tre trofæbærende dyr, han nedlagde. Ønsker man at jage med guide, kan en sådan tilkøbes for 100 Euro pr. dag.

Skriv et svar