Polens vilde prøve

Peter Majgaard er inkarneret buejæger, men bor i Polen, hvor buejagt ikke tilladt. En mulig åbning af jagtformen i landet synes dog forestående, hvorfor Peter har været til bueprøve med polske instruktører – det blev lidt af en test!

Peter fortæller:
– Jeg har i mange år været medlem af FADB, men bor i Polen, hvor buejagt endnu ikke er tilladt. Jeg fik i sin tid dispensation til jagt med bue af Landbrugsministeriet tilbage i 1988, men har boet i udlandet i mange år og derfor ikke holdt det ved lige. Igennem de sidste 15 år har jeg været medlem af et polsk jagtselskab med 36.000 ha, hvor vi går på jagt med riffel og haglbøsse … og der er mange bukke, kronhjorte og vildsvin i reviret.

Et livsmål
– På et par jagtmesser i Polen mødt den polske buejagtsforenings repræsenteret Zimowit Tokarski, der også er præsident for foreningen. Han havde let ved at overtale mig til, at blive medlem af den polske forening, som hedder Polskie Stowarzyszenie Myślistwa Łuczniczego. Foreningen er en underafdeling af PZŁ – den polske nationale jagtorganisation.

– Jeg begyndte at træne med min Howard Hill 70” 60# langbue i bambus, men må indrømme, at mine evner langtfra stod mål med mine ambitioner. Jeg tog kurset i Danmark, bestod den teoretiske del, men dumpede med et brag skydeeksamen i Danmark, hvor mit andet skud blev forstyrret af, at jeg ramte en gren med toppen af min langbue. Derefter ramte nervøsiteten mig som en hammer, og det gik galt.

– Et af mine livsmål er at skyde en kronhjort i brunst med bue. Da det ser ud som om, det går den rigtige vej med legalisering af buejagt i Polen, var tiden ved at være kommet til at komme i gang. Jeg meldte mig derfor til EBEP buekursus i Wroclaw i den sydvestlige del af Polen. Kurset var arrangeret af de Polske Buejægere og forløb over tre dage med 20 kursister.

Bedre end nogensinde
– Jeg talte med de fem dygtige instruktører, som fortalte, at de arbejder på at få legaliseret buejagt med compound bue. De har den holdning, at buejagt ikke er for alle og slet ikke for alle buer. De har skelet til dårlige erfaringer i Baltikum, hvor der blev lukket op for hurtig og derefter lukket ned igen. Der er samtidig en stærk antijagt-bevægelse i Polen, som ville være “glade”, hvis man kunne få nogle grimme anskydninger med bue i medierne.

– Som langbueskytte syntes jeg naturligvis, det var en kedelig besked at få. Jeg pakkede min langbue sammen og spurgte, om der var en compoundbue jeg kunne låne. Jeg fik en ny bue i hånden og skulle for første gang i mit liv skyde med sådan et monstrum. Den er ikke smuk, men jeg må jo nok indrømme, at jeg i løbet af et par timer var bedre, end jeg nogensinde har været med en langbue.

Omfattende prøve
– Kurset bestod af en teoretisk del med undervisning i alt omkring bue, sikkerhed, etik, praktisk jagt, førstehjælp. Den Polske Buejagt Forening har igennem mange år lejet flere revirer i Slovakiet og Ungarn og har derfor mange erfarne buejægere at trække på. Det blev tydeligt, da vi blev vist selvfilmede videoklip fra buejagt i vores nabolande. Vi blev derefter stillet 85 spørgsmål omkring det teoretiske materiale, der var blevet gennemgået.

– Den praktiske eksamen var noget anderledes end i Danmark. Alle deltagere stiller i jagtpåklædning. Eksamen startede med 5 skud til skive på 18 meters afstand, hvor målet var en sort cirkel på 18 cm i diameter. Første skud skal ramme, hvorefter 3 af de resterende også skal ramme. Derefter er der en 6-måls jagtsimulation, hvor man “pürscher” rundt i terrænet under ledelse af en instruktør. Korrekt træf giver 10 point, ramt i hjertet giver 10 point mere, anskudt betyder minus 10 point, mens forbiskud eller ikke afgivet skud giver 0 point. Der måtte ikke bruges optiske hjælpemidler eller afstandsmålere.

Meget udfordrende praktisk jagtskydning
– Første mål var en hjort på 25 meter, der skulle skydes to skud fra toppen af et dige og ned over en græsmark. Det første skud måtte afgives efter, at man havde holdt buen spændt i et minut. 2 skud var frit. Målene var 3D hjorte mål med organerne synlige. -Næste mål var en hjort på 27 meter, hvor man kravlende nåede frem til kanten af et stort træ med lavthængende grene, som skulle undgås. Her skulle skydes 1 skud.

– Tredje skud var igen fra toppen af en skydebanevold på 35 meter efter en liggende “anskudt” hjort. Det er et langt skud, som mange måske ville undgå at tage, men da hjorten er anskudt, skal skuddet tages ellers får man 0 point.

– Derefter skulle man i fladt terræn frem mellem en række høje buske og skyde til en hjort på 23 meter. Videre til en skråning under et stort træ, med udsigt over en eng, hvor det var svært at få et godt fodfæste. Her skulle afgives et skud til en då på 27 meter. Derefter var det siddende skydning fra et camouflagetelt mod en hjort på 22 meter. Sidste skud var fra et 5 meter højt skydetårn på en hjort, som stod 10 meter væk fra tårnet.

Som på jagt
– Der var strenge krav om jagtlig optræden, som total stilhed, forsigtig gang, håndtegn og opførsel præcis som på jagt. Ved brud på førnævnte blev man idømt armbøjninger, for at indskærpe alvoren. Alle jagtlige fejl blev noteret og efterfølgende nævnt. Et par eksempel kunne være at forberede et skud i frit syn til målet, når man kunne have gemt sig bag en stor busk lige ved siden af. Det kunne være at skubbe pil med fieldpoint ind mellem kabler og streng, hvilket i en jagtsituation ville have haft katastrofale følger. Flere kursister havde problemer med at få buen til at passe ind i omgivelserne uden at ramme på skydetårn eller grene. Og vi måtte også være meget forsigtige med at nocke vores pile, da dette også skulle være lydløst.

– Ved ankomsten var vi alle blevet spurt om, hvilken afstand vi ville afgive skud på en überläufer, og svarene blev skrevet ned og gemt. Ved afslutningen af den praktiske eksamen blev den såkaldte “stålgris” stillet op på skydebanen. Grisen var en udskåret stålplade, som lignede et vildsvin monteret med et rigtigt vildsvineskind og hjerte/lungeregionen var skåret ud. Vi blev nu alle kaldt frem og skulle afgive skud med broadheads på den afstand, som vi havde meldt. Det er svært at finde bladet på sådan en lille gris som ser helt anderledes ud end en skive, hvilket resulterede i en hel del “PLINGGG”-lyde og smadrede broadheads og pile.

– Skydningen blev afsluttet med en påmindelse om, at vi skyder på levende dyr og derfor er vores evner til at vurdere egne skydefærdigheder meget væsentlige. Jeg tror, det var en god øjenåbner for de fleste.

Stor professionalisme
– Mit hovedindtryk fra kurset er, at buejægere og buejagtinteresserede i store træk er ens på tværs af Danmark og Polen. Det er en passion, som kræver en stor indsats og et højt vidensniveau. Det var tydeligt, at den polske buejagtforening havde lært flere ting af FADB, eksempelvis indsamler man med jernhånd statistik om det vildt, foreningens medlemmer nedlægger for at kunne styrke en faktuel dialog med ministerier og offentlige myndigheder. Jeg var imponeret af det faglige niveau og måske i særdeleshed den professionalisme og ånd, som instruktørerne lagde for dagen.

– Jeg glæder mig til, at buejagt bliver legaliseret i Polen, så jeg kan komme afsted med min nye compoundbue. Der er desværre ikke sat nogen dato på endnu, hvilket så betyder, at jeg heldigvis har tid til at træne og blive bedre endnu.

Træk og slip
Peter Majgaard