Buejæger med tålmodighed.

Fra FADB-medlem Bo Nielsen har vi modtaget denne fine artikel om værdien ved at besidde lidt tålmodighed

Bo fortæller:

Jeg starter første jagtmorgen med, at der to minutter før solopgang render en spidsbuk med cirka 10 cm høje stænger lige bagom min lille gule skydestige. Den stopper ikke på noget tidspunkt.

Da jeg har siddet i skydestigen en lille halv time, ser jeg et rådyr lige bag det træ, jeg sidder op af. Ud af øjenkrogen fornemmer jeg, at den har et lam med og nysgerrigheden overvinder mig selvfølgelig. Jeg får kikkerten op, tjekker dyret ud og konstaterer, at et lam er det ikke – der står en ulige gaffelbuk i bast. Opsatsen rækker cirka to cm over ørehøjde.

Jeg får buen op og spændt strengen, men dyret vender ryggen til mig og går ind i det tætte tjørnekrat – væk er den.

Stort set det hele
Da klokken er cirka syv, bliver jeg til fulde understøttet i mine forhåbninger, om at jeg sidder i et godt hjørne. 15 meter fra stigen kommer en stor flot seksender løbende. Den løber ud og stopper op 40 meter fra mig.

Stille og roligt forsøger jeg at tage kikkerten op, men inden jeg når så langt, er bukken væk.

10 meter fra, hvor den stod, står nu en spidshjort, hvilket sikkert er grunden til at bukken stoppede op i første omgang.

At se en spidsbuk, en rå, en ulige gaffelbuk, en flot seksender og en spidshjort på første morgen er fantastisk. Det eneste, der mangler for at det bliver den perfekte start på sæsonen, er altså blot trofæet!


Lysnock gennem dyret

Tre dage senere sidder jeg samme sted. Omkring klokken 5.15 dukker der en buk op 50 meter fra mig. Han står og fejer i hjørnet af skoven. Jeg får kun lige kikkerten op, inden den stopper med at feje og løber i min retning.

Jeg vurderer, at det er den samme bastbuk, jeg så første morgen. Den stiller sig nøjagtig samme sted, som den stod tre dage forinden, men denne gang er buen i anslag og strengen spændt.

Jeg hører anslaget, ser lysnocken gå gennem dyret, og synes det tegner virkelig godt. Bukken slår omkring og løber 30 meter tilbage fra, hvor den kom. Her står den helt stille et øjeblik og vælter så om på siden.

Det køre godt i kroppen, så jeg har svært ved at holde kikkerten stille og se den lille brune plet i skovbunden, men jeg har masser af tid. Da jeg endelig for et godt kig på dyret, kan jeg se, at der ikke er noget, der rører sig derude eller spræller, så jeg er sikker på, at det var et godt skud.

Jeg er meget sikker i min sag, så jeg bliver siddende en halv times tid og nyder mit liv. Da jeg tænker, at nu vil jeg ned og se, hvad der er sket, og jeg rejser mig fra skydestigen, rejser bukken sig op igen. Jeg spærrer øjnene op og sætter mig hurtigt igen, men inden jeg får kikkerten op, er den væk.

Et lille klik
Nu begynder tankerne for alvor at køre. Der er kun et at gøre, at få gang i en cigaret. Jeg får med rystende hænder håndrullet min cigaret og tænker over, hvad det lige er, der er sket.

Da jeg har røget en halv cigaret, kommer den store seksender listende ned gennem skoven fra det modsatte hjørne med kurs lige mod mig. Jeg slukker min cigaret og tager afstandsmåleren op, den står 24 meter fra mig. Og hold nu op, det er en flot buk!

Buen hænger på en krog på siden af stigen, så jeg får langsomt fat på den og rejser mig op. Afstandsmåleren kommer langsomt ned i lommen, samtidig med at bukken vender sig og kommer helt ind på cirka 20 meter.

I det øjeblik jeg kommer helt op at stå, falder afstandsmåleren helt ned i lommen, hvor den rammer telefonen, som ligger i bunden. Det giver et lille klik, som bukken hører. Den laver nærmest hjulspind for at komme væk.

Øv, det var lige ham har jeg siddet og ventet på i 29 år. Så hvis jeg ikke er en tålmodig buejæger, så ved jeg ikke, hvad jeg er.

Stort blodtab
Nå, jeg havde jo lavet ”ulykker” nok i modsatte retning. Det var tid til at komme ned for at se, hvad der var sket.

Jeg kom hen og fandt pilen, der stadig sad og lyste i skovbunden. Den er meget mørk, men ingen tvivl om, at den har været tværs gennem dyret.

Jeg går nu op til anskudsstedet, hvor jeg ved, at bukken havde lagt sig. Jeg kunne konstatere, at den, allerede da den havde rejst sig, havde tabt en del blod.

Jeg listede forbi blodet uden at træde i det og kiggede ind i tykningen, der er lige bag stedet. Ingenting.
Så tager jeg selvfølgelig telefonen og ringer til schweisshundeføreren, Claus. Tiden er dog knap for ham, så han kan først komme hen over middag.

Perfekt hund
Tiden er lang den formiddag, men da han endelig kommer og jeg får ham forklaret, hvad der er hændt og mine andre oplevelser, tager vi hen til skoven.

Hans hund går perfekt på sporet og efter de 30 meter, fra hvor jeg vidste anskudsstedet var, følger vi stadig sporet cirka 70 meter.

To steder fortæller hundeføreren mig, at hunden viste at bukken havde prøvet på at finde sig et leje. Han kravler til sidst ind i en tæt tjørnebusk og råber, at den er der.

Så spørger han:
– Øhh Bo, var det en ulige gaffelbuk du havde skudt? Fordi så har vi fundet den forkerte buk. Det her er altså en pæn 6-ender.

Det viser sig, at pilen sidder lidt for langt tilbage og det er et waidskud. Den nye Toxic-pilespids havde dog givet den kraftige indre blødninger alligevel.

Sweisshundeføren var glad for, at vi havde givet den nogle timer.

Det var så min 3. buk med bue og pil på 29 år og min første seksender. Det har dog aldrig gjort mig så meget, fordi jeg har haft mange fantastiske oplevelser.

Skriv et svar