Jæger med langbue … år 0

I min jagtdagbog, der blot er et almindeligt Excel ark, er indføjet 20 linjer. Hver især beskriver de i stikord mine første 20 dage som jæger – jæger med langbue.

Da bukkesæsonen 2017 startede, tog jeg mine første skridt i 3D-tøj med kogger på ryggen og buen i hånden. Tempoet var alt for højt, pilene raslede, og jeg skræmte en hel del vildt uden at få mulighed for at afgive skud.

I områdets mange skydetårne og -stiger udførte jeg akrobatiske øvelser uden sikkerhedsline for at finde mulige skudvinkler. En langbue kan virke meget lang, når den ikke må røre ved tårnets eller stigens sider og gelændere! Nu kan jeg på afstand se, om et tårn er egnet til jagt med langbue eller ej, helt uden at jeg behøver klatre derop.

I årets løb har jeg været i kontakt med en stribe venlige (bue)jægere, der har givet mig gode råd om pürsch og anstand, brug af kikkert og god beklædning. Og i Excel arket kan jeg læse, at det har bragt mig tættere og tættere på mere og mere råvildt.

De gode råd har lært mig at falde i et med omgivelserne på en måde, der har givet gyldne øjeblikke. F.eks. den lune sommerdag, hvor jeg sad i lav granplantage, mens en flok på 10-15 fuglekonger fouragerede forbi i roligt tempo. Småpippende og i konstant bevægelse fortsatte de forbi og rundt om mig, uden at ænse min tilstedeværelse.

Eller dagen hvor jeg (forklædt som busk) midt i en pyrsch på en rå med lam ikke blev set af den aftenfalk, der i en halv meters højde patruljerede langs en skovsti og satte sig på en gren to meter over mit hoved. Efter et par minutter fortsatte vi hver vores jagt i modsatte retninger. Kort efter kunne jeg så undre mig over, at en fasan opdagede mig på 60 meters afstand. Den forsvandt i skovbunden, inden jeg overhovedet var begyndt at nærme mig den. Havde jeg været i bil, ville den ikke have været til at drive af vejen – der er helt sikkert noget at lære på det område!

I sommers gik ferien til Skotland, og i håbet om at jagtloven ville blive ændret med mulighed for jagt på de store vildtarter, lagde vi vejen forbi Border Archery.
I en skov nogle kilometer udenfor den lille landsby Gordon har Sid Ball med hjælp fra sin kone Ann siden 1975 udviklet nogle af markedets bedste recurve- og langbuer … deres hjemmeside er til gengæld ikke blevet udviklet siden 2010 ?

Parret tog meget venligt imod vores ikke-annoncerede besøg, og Sid tog os på en times rundtur i de gamle staldbygninger, hvor produktionen af buer til hele verden foregår. Han laver dem på alt fra traditionel høvlebænk til computerstyret vandkølet high-tech udstyr.

Jeg kom derfra med en 58 punds superlet 62” Hawk Hunter GL, som jeg fortsat arbejder på at blive gode venner med. Den er hård ved skulderen, men skyder fantastisk. Forhåbentlig når jeg det, inden bekendtgørelsen, der skal fortælle os om kravene til udstyr og leverede joule, når det danske ”storvildt” skal nedlægges, er på plads.

Som ny buejæger var jeg så heldig, at være en af vindere af en trykjagt udloddet af Naturstyrelsen Vestsjælland. Jagten blev holdt i Skjoldeungernes land i Høveskovene, hvor vi efter morgenmad og fællesinstruktion blev vi sat af på poster i det smukke område. Vi var 13 jægere, og selvom jeg ikke er overtroisk, kunne vi efter fire timer konstatere, at det blev en ”nul-jagt”.
Afslutningen på jagten foregik med beretninger om det rå-, då- og kronvildt, der var blevet set, mens den båltilberedte sammenkogte ret gav farve i kinderne på flokken af glade buejægere. Vidnesbyrd om endnu en dejlig dag i skoven med buen i hånd.

Der er plads til mange linjer i mit Excel ark, og jeg glæder mig til at tage hul på næste sæson, som forhåbentlig bliver den, hvor det første stykke vildt forender for en af min hjemmelavede pile.

Knæk og bræk til jer alle
Ulrik Bak Dragsted

Med denne beretning sikrer Ulrik sig et lod i konkurrencen om en jagt på dåvildt. Læs mere om konkurrencen: Vind en buejagt på dåvildt