Det går godt – men slå alligevel koldt vand i blodet

Selv om det politisk set har været et godt år for buejagten, og det efter sidste møde i Vildtforvaltningsrådet ser ud til, at der vil blive åbnet for debatten om buejagt på de store hjortevildtarter, er det vigtigt vi ikke taber hovedet.

Selv om medvinden blæser friskt i vore pilefaner, og man kunne fristes til at juble hist, her og alle steder, er der ingen grund til at hovere – hverken på sociale medier med hæmningsløs debat eller andre mindre fremtrædende medier.

I en tid med fremgang for buejagtens sag er det vigtigt, at vi fortsat holder armene ind langs siden og fortsætter en sober, positiv debat med samarbejdspartnere såvel som de foreninger, der måtte være af en anden mening end vi.

Ingen kommer langt ved at løfte armene over hovedet og hovere: vi vandt. Den eneste sikre vej frem er træning, uddannelse og vore sædvanlige høje etiske standarder på jagt såvel som i andre sammenhænge.

Med udsigten til flere arter på listen over jagtbare buearter er der kun ét at sige: nyd det … men slå nu også koldt vand i blodet!

Og sørg så for at dit grej, dit træningsniveau og dine jagtlige evner lever op til de standarder, der eventuelt vil blive krævet for at jage de store hjortevildtarter – når den tid kommer!

Følg med her på siden, hvor vi fremadrettet vil bringe flere artikler med fokus på optimering af grej og jagtteknikker m.m. i forhold til buejagt på de store hjortevildtarter.

Træk og slip
Brian Lisborg, formand FADB

Skriv et svar