Testpersoner søges – er det noget for dig?

TestpersonerTil test af forskelligt buerelateret grej søger vi tre erfarne buejægere, som bedriver jagtformen ofte.

Vi vil, at du kan teste både optik, buer, pile, spidser, diverse features samt alt andet af interesse for danske buejægere.
For at komme i betragtning skal du egentlig blot være uafhængig af interesser, der kan konflikte med din objektivitet i testene, samt have interesse for grej. Og så er det selvfølgelig en fordel, at du er at finde i felten eller på træningsbanen ofte.

Som udgangspunkt ser vi helst, at produkterne returneres til producenten efter test, men accepterer dog, at der ind imellem kan indgås andre aftaler vedr. dette – så længe objektivitet i test bibeholdes.

Det bliver som udgangspunkt redaktionen, der udvælger testemner og parrer disse med testpersonen. Vi modtager på redaktionen dog gerne ideer til testemner fra både testpersoner og medlemmer!

Hvilke krav har vi ellers?
Du skal kunne:
– omsætte dine testresultater til notater eller mindre artikler, der kan viderebearbejdes af redaktionen.
– bedømme det tilsendte med objektivitet.
– argumentere seriøst for fordele og ulemper ved produktet.
– stå for modtagelse og returforsendelse af produkterne.
– indhente relevant data vedr. produktet inden indsendelse af notater til redaktionen.

Testpersonerne aflønnes ikke.

Kunne det være noget for dig, så send en kort beskrivelse af dit erfaringsgrundlag til: tln@fadb.dk

Skriv et svar