Slutspurten er sat ind

Over det seneste halve år har vi kørt en konkurrence, hvor præmien fra begyndelsen var en optimistisk baseret mulighed for at deltage i en buejagt på dåvildt – det er nu ved at være sidste chance for at deltage.

Så send gerne en beretning og et foto fra de en af de sidste dage af bukkejagten eller en anden stor oplevelse … NU 🙂

Vi trækker lod blandt alle, der har optjent lodder d. 25.08.2018.

KONKURRENCEN:
Hvad skal du gøre for at deltage?
For at deltage i konkurrencen skal du blot sende en beretning eller et foto med et par linjer fra en god jagtdag til redaktøren af FADBs hjemmeside: tln@fadb.dk
Bliver indlægget bragt på FADBs hjemmeside, deltager du i lodtrækningen.

Hvem kan deltage i konkurrencen:
Alle, som er medlem af FADB, og som får et indlæg offentliggjort på FADBs hjemmeside, deltager i lodtrækningen – man har et lod pr. offentliggjort indlæg – så det gælder bare om, at få nogle indlæg sendt af sted. Jo flere, jo større vinder chance!

Præmien:
Den heldige vinder får mulighed for kvit og frit at deltage i en jagt på dåvildt på Aalholm Gods’ vildtrige arealer på Lolland.
Arrangementet afvikles som anstand og pyrschjagt fra solopgang til solnedgang.
På jagten må der nedlægges et stk. dåvildt (då eller dåkalv)
Forplejning er inkluderet i præmien.
Præmien har en værdi af 3.200 kroner.
Jagten afvikles 6. og 7. okt. 2018.

Dato for udtrækning af præmien:
Vi trækker lod om præmien d. 25.08.2018 blandt alle, der opfylder kravene for at deltage. Vinderen får direkte besked.

Skriv et svar