Skal bue og pil reguleres under våbenloven?
Efter 2 uheldige episoder med bue og pil i 2021 – har justitsministeriet foretaget høring af Rigspolitiet og Rigsadvokaten med henblik på at få afklaring på om bue og pil, herunder jagtodder skal reguleres under våben- eller knivloven.
Der er nu kommet svar fra myndighederne, og det konkluderes, at Rigspolitiets samlede vurdering er, “at der ikke på baggrund af konkrete sager for nuværende ses at være identificeret et behov for regulering af buer og tilhørende pile, herunder jagtodder.”
Justitsministeriet har bedt berørte organisationer, om at komme med eventuelle bemærkninger til konklusionen og det samlede billede af høringssvarene fra organisationerne er, at der bakkes op om Rigspolitiets konklusion.