EBF Generalforsamling med fokus på det store hjortevildt

European Bowhunting Federation har netop afholdt deres årlige generalforsamling, hvor særligt buejagt på det store hjortevildt var i fokus. Efter generalforsamlingen leverede projektleder Antti Saaranmaa et oplæg om den finske undersøgelse

Hver medlemsnation kan deltage med 1 delegeret på generalforsamlingen, og fra Danmark deltog FADB’s næstformand Morten Kargo.

Den første del af generalforsamlingen var fremlæggelse af årsberetning og regnskab, fastsættelse af kontingent samt valg af bestyrelse. Der var genvalg på alle poster. FADB lykønsker med genvalget, og takker for den store indsats der gøres for buejagt i Europa.

Hver deltager kunne bidrage med nyt fra deres eget land, og fra FADB’s side blev der orienteret om arbejdet i forlængelse af prøveperioden, og at embedsmænd fra Miljøstyrelsen forventer at sende den nye bekendtgørelse i høring før sommerferien med henblik på, den kan træde i kraft pr. 1. sept.

Antti Saarenmaa fra Finland gav et grundigt og spændende oplæg om den finske undersøgelse om buejagt vs riffeljagt på whitetail. Undersøgelsen er faciliteret af den finske buejagtforening, og forestås af PhD studerende Mikaela Sauvala. Baggrunden for undersøgelsen er, at man ønsker at få legaliseret buejagt på elg, og den finske regering forventer at skulle revidere jagtloven indenfor de næste 4 år. Derfor ønsker man videnskabelig evidens, der kan bruges som grundlag for beslutningstagningen.

De foreløbige resultater er, som bekendt, offentliggjort, og var en del af vildtforvaltningsrådets behandling af buejagt på det store hjortevildt. Der har været en omfattende dataindsamling, hvor man har registreret buetype, trækvægt, pilevægt, typen af broadhead (3- eller 4-bladet, fast eller mekanisk), diameteren på broadhead samt pilens energi. Disse data bliver nu sammenholdt med, hvilken indflydelse de enkelte parametre har på flugtdistancen. Samtidig undersøges det, om skudafstanden har nogen indflydelse på træfpunktet; om det er et godt eller dårligt skud.

Før den endelige rapport kan udgives, mangler der følgende:

• Der er optaget 15 jagtfilm med whitetail nedlagt med riffel, og 15 hvor vildtet er nedlagt bue. Disse film skal nu analyseres af veterinær Laura Hänninen, som er specialist i dyrevelfærd og -adfærd.
• Der er indsamlet en lang række blodprøver fra whitetail nedlagt med henholdsvis riffel og bue, som skal analyseres for mængden af adrenalin og noradrenalin, for at vurdere stressniveauet hos det nedlagte vildt.
• De statistiske analyser skal efterprøves af en ekstern analytiker
• Videnskabelig publikation, dvs. en artikel der skal fagfællebedømmes ifm. udgivelsen. En sådan proces tager fra artiklen bliver indsendt til et videnskabeligt tidsskrift 3 – 12 mdr. Det vides ikke, hvornår artiklen er klar til at blive indsendt.
  

Sideløbende med undersøgelserne om bue og pils effektivitet, foregår en tilsvarende undersøgelse for riffelkugler, med forskellige typer projektiler, træfpunkter mv. I den forbindelse, har man i forskergruppen diskuteret, at anbefale riffeljægere en lavere kugleplaceringen, mhp. at undgå brug af højt lungeskud/CNS-kugle, ud fra tesen om, at dyrs naturlige reaktion når de rammes, er flugt. Ved et højt placeret skud lammes dyret ofte, men dør ikke i “knaldet”. Det kan derfor ikke følge sine naturlige instinkter og flygte, og stresses unødigt med højere lidelse til følge. Denne tese vil man ligeledes bruge de indsamlede blodprøver til at få be- eller afkræftet.

Derudover var der information fra de øvrige deltagere, om arbejdet med at få legaliseret buejagt i Sverige, Norge, Letland og Rumænien. I Estland må der jages bæver og småvildt med bue, og der arbejdes på at buejagt på råvildt tillades. Italien kunne fortælle, at buejagt var blevet tilladt i yderligere 2 regioner.

Den norske deltager fremhævede deres informationsfilm Moderne Buejagt, som mange allerede har set. Filmen kan ses her: Informasjonsfilm om moderne buejakt – Norges Buejegerforbund (nbjf.no)