Spektakulær opmåling

Del indlæg

Spektakulær opmåling

For anden gang havde FADBs medlemmer mulighed for at få opmålt bue- og riffelskudte trofæer ved FADBs egen SCI opmåler Lars B. Nielsen. Opmålingerne fandt sted på det årligt tilbagevendende Buejægertræf i Ribe.

Som de fleste nok ved, så har trofæer nedlagt med bue mulighed for at blive dekoreret med foreningens helt egen medalje.

Spektakulær opmåling FADB Buk træf to

Færre opmåling
Lars B. Nielsen kunne efter lørdagens opmålinger fortælle, at der denne gang ikke blev opmålt helt så mange trofæer som i 2017. Dette skyldtes givet nyhedens interesse året forinden, samt at bornholmerne ikke stillede med det samme antal bueskudte bukke som i 2017.

Der blev i alt opmålt 10 trofæer, hvoraf de otte var bukke. Fra det store udland blev opmålt en tahr og en white tail hjort.

Fem bukke blev opmålt til guld og to til sølv. Tahren opnåede med 41 5/8 SCI en guldmedalje, mens white tail hjorten med 118 4/8 SCI tog en sølvmedalje.

Spektakulær opmåling FADB Buk Træf

Spektakulær buk
Dagens mest spektakulære opmåling foretaget, da Kim Eilif Rasch Pedersen ankom med en meget speciel bornholmsk bukkeopsats. Den abnorme opsats blev med 48 3/8 SCI opmålt til verdens næststørste bueskudte nontypical roe deer.

Læs den tidligere bragte artikel om jagten på den spændende buk: HER