Husk dine trofæer

Del indlæg

Husk dine trofæer

Husk dine trofæer FADB MedaljeIgen i år vil det på FADBs buejægertræf i Ribe – som det var sidste år – være muligt at få opmålt dine trofæer ved Master Measurer Lars B. Nielsen.

Trofæopmålingen finder sted lørdag den 8. september kl. 14.00 – 18.00 og trofæerne opmåles efter Safari Club International’s regler, idet organisationen har separat registrering af bueskudte trofæer.

Prisen pr. opmåling er 200 kroner. Dette er er inklusiv FADBs egen opmålingsmedalje.

Ønsker man medalje fra Nordisk Safari Klub ved samme opmåling kan denne tilkøbes for 100 kroner.

Lars B. Nielsen oplyser, at alle trofæer er velkomne, også fra vildt nedlagt med riffel. Disse kan dog ikke måles op til en FADB Medalje, da denne er forbeholdt buejægere.

Lars B. Nielsen kort:
Lars er ud over at være trofæopmåler også indehaver af jagteforretningen MacNab i Grindsted. Han har siden 2014 været opmåler for SCI (Safari Club International) og bestod i feb. 2015 prøven som opmåler for CIC (Conseil Internationale de la Chasse). Han har gennem de sidste par år opmålt mere end 1.000 jagttrofæer fra et bredt udvalg af forskellige arter. Han kan således opmåle trofæer efter både CIC og SCI standarder.