Guldregn i Ribe

Del indlæg

Guldregn i Ribe

Guldregn i Ribe FADB Hyæne nr. 3 i veden BrianFor første gang i FADB’s historie havde vi ved Buejægertræffet i Ribe en trofæopmåling i eget regi. Opmålingerne blev lavet i samarbejde med Master Measurer Lars Bjerregaard Nielsen – den blev en stor succes!

FADB’s egen medalje
I forbindelse med det fremtidige samarbejde med Lars B. Nielsen har vi lavet en opmålingsmedalje, der er FADB’s helt egen. Medaljen blev for først gang præsenteret ved Buejægertræffet først i april i Ribe. Og der var travlhed ved opmålingsbordet.

Lars opmålte hele 27 trofæer, hvoraf de 25 var nedlagt med bue. Flere af disse trofæer blev opmålt til at være blandt de største i verden.

Bl.a. havde Ronny Lund en råbuk med, som blev opmålt til en placering lige uden for topti, som den ellevte største buk skudt med bue.

Flere i topti
Jespers Hild Hansen stillede med en kronhjort, der placerede sig som nummer 10, mens Brian Lisborgs hyæne placerede sig som nummer tre på verdensranglisten. Derudover medbragte Brian en pukuantilope, der gik ind som nr. otte på listen.

Ved træffet blev uddelt 20 guldmedaljer, fire sølvmedaljer og to bronzemedaljer.

Desuden kan det nævnes, at Orla Hansen havde medbragt et udvalg af sine flotte bornholmske bukkeopsatser nedlagt med bue. Orlas bukkeopsatser scorede ni guldmedaljer og en sølvmedalje.

Book en opmåling
Siden er der lavet flere opmålinger. Du kan følge med på www.trofae.dk – hvor FADB har fået sin egen side.

FADB opfodrer til, at du får dine trofæer opmålt. Du kan kontakte Lars på 20 32 06 22 og aftale en tid, eller booke ham til en klubaften eller lignende.

Tak for den store opbakning blandt medlemmerne i forhold til dette nye tiltag lyder det fra Lars Bjerregaard Nielsen og FADB’s bestyrelse.

Opmålingerne blev foretaget efter SCI’s regler.

Se opmålingsliste for FADB her: FADB opmålinger