Yngste kvindelige hagl-, riffel- og buejæger?

Del indlæg

Yngste kvindelige hagl-, riffel- og buejæger?

Yngste kvindelige hagl-, riffel- og buejæger? FADB 2 11Emilie Kjær på 17 år vil rigtig gerne på buejagt. Derfor skriver jeg lige et par ord om hendes vej til buejagttegnet, så hun kan deltage i konkurrencen om en buejagt på dåvildt.

Sådan skriver Emilies far, Søren Kjær. Han fortsætter:

Emilie fik sit jagttegn som 16-årig i 2017 på DHE efterskolen i Skjern. Kort efter bestod hun haglprøven på Bække flugtskydningsbane, og lidt senere riffelprøven.

Hun ville allerhelst have taget bueprøven som det første, men dette kunne ikke lade sig gøre, da tilmelding til buejagtkursus allerede skal ske i januar. Man kan ikke tilmelde sig dette kursus før man har taget jagttegn inkl. haglskydeprøve.

Dette medførte, at hun ikke kunne komme til buejagtprøven, da man naturligvis skal have gennemført kursus først.

Heldigvis kunne hun deltage i buejagtkursus 11.03.2018 i Vejen. En rigtig hyggelig dag.

Endelig fredag 23.03.2018 kunne hun få lov til at aflægge buejagtprøve i Vejen. Et godt arrangement, med de bedste grillpølser vi har smagt længe? En dejlig dag for Emilie, som nu endelig kan kalde sig buejæger.

Heldigvis har hun i mellemtiden været inviteret på klapjagt, hvor hun har haft lejlighed til at spille jagthorn. Og så har hun været et par gange på jagt med riflen, hvor hun har haft held til at nedlægge to stk. råvildt på pyrsch med skydestok – men det er jo en helt anden historie.

Hun er blevet spurgt, om hun så er den yngste kvindelige buejæger i DK. Det aner vi ikke, men muligvis er hun den yngste kvindelige jæger med tilladelse til både bue, riffel og hagl.

Nu står den på træning hos Egon, så hun er helt klar til den kommende sæson.

Træk og slip

Søren Kjær

Med denne beretning sikrer Søren sig et lod i konkurrencen om en jagt på dåvildt. En jagt, som man godt kunne mistænke ham for at give videre til Emilie, hvis han vinder.
Læs mere om konkurrencen: Vind en buejagt på dåvildt