Regulering med buen

Del indlæg

Regulering med buen

Regulering med buen FADB Rævreg

Efter bekendtgørelse om vildtskader § 29 stk. 1, kan Naturstyrelsen nu tillade regulering med bue. Vi har spurgt forstkandidat og vildtforvalter Anders Jensen fra Naturstyrelsens jagtteam nærmere ind til emnet. Du kan også læse formandens kommentar til interviewet sidste i artiklen.

– Hvorvidt, der kan gives tilladelse, vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af situationen, da tilladelse kun vil kunne gives i situationer, hvor reguleringen ikke lader sig udføre på andre måder, af hensyn til fx sikkerhed eller støj, eller hvis færdsel med skydevåben i det hele taget ikke er hensigtsmæssig, begynder han.

Han forestiller sig umiddelbart, at der kan være tale om regulering på eks. kirkegårde, hvor det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at affyre en riffel (eller et haglvåben), og hvor buen af hensyn til fremtoning over for besøgende, ligeledes vil være at foretrække.

– Udgangspunktet er således at buen visse steder kan være et fornuftigt supplement til brug af skydevåben, men ikke i stedet for skydevåben, hvor de uden videre kan anvendes, siger han.

Det kunne eksempelvis være ved regulering af mårhund, hvor buen i de fleste tilfælde vil blive betragtet som et dårligere alternativ, da man med riffel vil kunne udnytte skudchancer uden for buens rækkevidde.

Han kan fortælle, at de vildtarter, der vil kunne gives tillades til regulering af med buen, er de arter der i øvrigt er tilladt at jage med våbentypen, jævnfør Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. §4, stk. 2.

– Gives der tilladelse til regulering med bue, er kravene til reguleringen de samme som i Bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. §5. De samme som ved jagt i øvrigt, siger han.

Ansøgning sker, som ved al regulering, der kræver tilladelse, elektronisk i VILREG systemet, hvor der er adgang via: http://mst.dk/friluftsliv/jagt/skadevoldende-vildt/
I vinduet Situation og metoder vælges Art XX i andre situationer, hvorefter der i tekstfeltet under Naturstyrelsen kan endvidere, hvis særlige grunde i øvrigt taler herfor, give tilladelse til regulering i andre situationer. Hvis du i listen har valgt “Andre situationer” beskrives den relevante situation her: skriv at der ønskes at anvende bue ved reguleringen.

– Efter ansøgning sagsbehandler vildtkonsulenten denne og kan i tvivlstilfælde vælge at gå i dialog med ansøgeren, med mindre der direkte kan gives enten afslag eller tilladelse, forklarer Anders Jensen.

Alt andet lige er det den lokale vildtkonsulent, som sagsbehandler, der foretager den konkrete vurdering. Hvorfor det i en aktuel situation kan anbefales at tage en dialog med denne, om hvorvidt der rent faktisk er et behov for at anvende buen, slutter han.

Formandens kommentar:
Fra formand af FADB Brian Lisborg har vi indhentet følgende kommentarer til artiklens indhold. Kommentarer, som vi uden held har forsøgt at få besvaret i Naturstyrelsen.
Har nedenstående relevans for dig, er der altså, som Anders Jensen også slutter, være en fordel at tage en dialog med din lokale vildtkonsulent med håb om positivt svar.

Formandens spørgsmål til Naturstyrelsen:
1:
Vil det efter Naturstyrelsens overbevisning være muligt i forbindelse med bukkejagt at ansøge om regulering med buen af eks. mårhund eller rævehvalpe i områder, hvor de er til skade for den øvrige fauna. Her vil buen selvsagt være eneste og dermed bedste alternativ mod en art, der bør reguleres?
2:
Kunne man forestille sig, at der kan gives tilladelse til regulering med buen i dyrehaver og hjortehegn, hvor det i dag ikke er tilladt at bruge bue, hvis dyrehaven ligger i umiddelbar nærhed af bebyggede områder eller af hensyn til de øvrige dyr i hegningen?