Første danske medaljehjort

Så har FADB’s trofæopmåler Lars B. Nielsen haft fornøjelsen af at opmåle sin første danske kronhjort. Hjorten, som tidligere er omtalt på siden her, blev nedlagt af Dan Vetter. Den er opmålt til 211 4/8 SCI, hvilket betyder, at den – når den er skudt med bue – opnår en Sølvmedalje.

Dan Vetter med den første danske kronhjort opmålt af FADB’s trofæopmåler Lars B. Nielsen

Om selve jagten fortæller Dan:
Den 8. januar havde en jagtkammerat og jeg lejet os ind på Røgegård Jagtfarm i Jylland. Det så ud til at ville blive et par stormfulde dage, der var os i vente, eftersom DMI havde forudsagt 18-20 m/s fra nordvest. Dertil lovede de tunge regnbyger, hvilket skulle vise sig at komme til at holde stik.

Vi blev indkvarteret i en fed hytte med brændeovn og tre soveværelser, der var også et skideskur og køkken. Hytten var lækker og groft indrettet med de mest basale og nødvendig ting. Der var nu dømt mandehørm over de tre dage, vi var der, og det eneste grønne vi fik til måltiderne, var vores dækservietter.

Første morgen stormede det som lovet, men jeg fik alligevel pyrschet mig til skud på då med kalv. Det var dog kronhjort, jeg var kommet efter, og chancen var ikke helt optimal. Jeg havde ellers chance til kalve, men da dåen stod og sikrede, kom tvivlen den til god.

Senere kom en då med kalv og en halvskuffel på skudhold, men igen var det ikke helt optimalt. Det skulle dog vise sig at være de eneste chancer, jeg fik de første par dage.

Jeg prøvede eller alt, lige fra pyrsch til at lægge mig i baghold forskellige steder på de 86 ha med remisser og bakker, men intet syntes at virke. Til trods for at det stormede og regnede, var dyrene på mærkerne og opførte sig fuldstændig som vilde dyr.

Sent på eftermiddagen på dag to, lavede jeg en plan for jagt i en større remisse, som vi vurderede dyrene oftest var i sidst på dagen.

Henrik Teglskoven og hans søn sad i et skydetårn cirka 100 fra mig og kunne nøje følge situation hos mig. Og jeg håbede selvfølgelig, de vil få nogle oplevelser med chancer hos sig.

Cirka 15 minutter før lukketid kom en større rudel kronvildt frem i lysningen mellem os. Jeg kunne se Henrik gøre klar til at skyde, men han slækkede buen igen, da der opstod lidt panik i rudlen. Til mit held løb to sika, en kronhjort og en hind lige over i skærmen på mig. De stod 20-30 meter fra mig og sika dyrene kun 10 meter væk. Alle havde de øjnene så store som tekopper.

Til mit held trækker hinden den hjort – jeg netop har fået opmålt – med tættere på mig. I et baglæns rullefald, som gøres i slowmotion, får jeg bragt mig i skudposition. Hjorten står roligt og fouragere, så jeg trækker buen, samtidig med jeg rejser mig op. Jeg lader sigtet glide op langs forbenet til pinden møder bladet. Med en puls så rolig som hos en dybhavsdykker slipper jeg pilen, der finder sit mål. Jeg ser i et glimt lysnocken forsvinde igennem den 180 kg tunge krop.

Selfie af en glad buejæger lige efter kronhjorten er nedlagt

Skudafstanden var 22 meter og hjorten spurtede som pisket cirka 60 meter, inden den stoppede brat op og kiggede tilbage imod mig. Fem sekunder senere begyndte han at vakle som en fuld svensker der har bundet en flaske Johnny Walker og kollapsede fuldstændig som en ko skudt med boldpistol.

Da mærkede jeg tilstanden i min egen krop, og følelserne der pressede sig på. Jeg fik tåre i øjnene og blev blød i knæene. Fuck, jeg har skudt en kronhjort i Nordjylland med bue og pil … det var ikke til at forstå.

Henrik og hans søn, som have overværet hele seancen, kom løbende og sønnen Valdemar udbrød: Hvorfor græder du Dan?

Skriv et svar