Afrikansk vildt og bueskydning

I en række how-to-do-artikler vil vi belyse, hvilke forhold der gør sig gældende under bueskydning til forskellige vildtarter eller under bestemte forhold.

For at få den bedst mulige rådgivning har vi allieret os med Niels Baldur fra Brande, der må betragtes som en af Danmarks mest erfarne buejægere. Og det uanset om emnet er buejagt i Danmark på hjemmehørende arter eller jagt i udlandet under udfordrende forhold på mere eksotiske arter.

I denne artikel vil vi behandle bueskydning til afrikansk vildt:

Selv med kuglevåben i pænt store kalibrer skal nogle afrikanske vildtarter ind imellem have mere end et enkelt skud, for at bringe dem til jorden. Ud over at afrikanske arter virker skudstærke (hvad alle arter dog i princippet er, hvis kuglen eller pilen ikke placeres optimalt), så er mange afrikanske arters kropsopbygning også lidt anderledes end eks. nordamerikanske eller europæiske vildtarters.

– De vitale dele som hjerte og lunger sidder på mange afrikanske arter helt fremme i kroppen og dermed bag skulderbladet. Dette bevirker, at hvad der normalt ville være en god pileplacering til europæiske arter, i mindre grad er det på det mørke kontinents arter. Placeres pilen lige bag skulderbladet, vil man på afrikansk vildt ofte kun træffe allerbageste i lungerne, hvorimod denne placering ville være meget fin på vores hjemmehørende arter. Står dyret tilmed en smule skråt, kan helvede bryde løs, da kun den ene lunge træffes … og så går afrikansk vildt rigtig langt, begynder Niels Baldur.

Pileplacering
På trods af at riffelkugler i de fleste kalibrer vil kunne yde den ønskede effekt ved korrekt kugleplacering, oplever mange afrikanske outfitter, at tilrejsende jægere er udstyret med kalibrer i den svære ende for arten. Pileplaceringen er som kugleplaceringen her som ved al anden buejagt vigtigere end noget andet. Alligevel er der lidt flere udfordringer i forhold til både skudplacering og grej, når det kommer til vores jagtform.

Den bedst mulige situation i forhold til gode pileplacering er, når dyret står lidt skråt med hoved væk fra bueskytten. I den situation kan pilen placeres lige bag skulderbladet med indskud, der sigter mod benet på modsatte side af dyret. Og jo større dyr jo vigtigere er det at udnytte sådanne situationer. Med et sådant skud træffes ingen store knogler og de vitale dele skades i en grad, der føre til nærmest momenttal død.

Ro på
– Arter som impala og vortesvin er om end små også lynhurtige. Sidder du i et blind ved et vandhul, kan det derfor være en god ide, at give dyrene god tid til at falde til ro. Afrikanske arter har gennem tusinder af år nedarvet stor påpasselighed når de besøger vandhullet, ja, påpasselighed grænsende til det paranoide. Ved vandhullet lurer rovdyrene, her er døden en del af det livgivende, fortæller Niels og uddyber efterfølgende med en pointe:

– Denne nervøsitet kan bevirke en hurtig refleks reaktion hos bytte, som ud over en risiko for anskydning også bevirker, at den spændte vildtkrop absorberer mere energi end ellers.

Han fortæller, at det derfor ofte er bedre, at lade dyrene gå fra vandhullet igen, for at lade dem komme tilbage lidt senere og dermed lade dem falde til ro. Det er sammen med god pileplacering og kort skudhold den bedste løsning.

– Sørg også for at fugle og andre levende væsner ved vandhullet ikke forstyrres af din tilstedeværelse i blindet, da et naturlig liv omkring vandhullet er med til at indgyde, dyr der kommer til vandhullet, en ide om, at alt ånder fred og ro. Og så er det jo samtidig en del af oplevelsen at se naturen leve omkring blindet, fortsætter Niels.

Og som nævnt, hvor riffeljægere kan have en tendens til unødigt at opgradere kaliberet, kan det – ifølge Niels – ofte være en god ide for buejægeren at opjustere på dette punkt.

– Til afrikansk vildt vil jeg anbefale en pilevægt på omkring 33 gram, også til de små arter, som måske ikke har så kraftige skulderknogler, at denne vægt burde synes nødvendigt, men som nævnt tapper det energi ud af pilen, når de små arter med en hurtig reaktionsevne spænder vildtkroppen op, forklarer han.

Skudhold og træning

Ved et blind må man altså tage højde for, at vildtet er nervøst og kan nå at reagere.
– Ved et blind, hvor vildtet kan være nervøst og måske nå at reagere, vil jeg holde mig til en maksimal skudafstand på 20 meter, til de arter der kan reagere hurtigt, mens jeg på pürsch, hvor dyrene er mere rolige godt kan optimere denne afstand til samme arter til omkring 25 meter, siger han.

Han uddyber dog, at den maksimale skudafstand har meget at gøre med, hvilken art der er tale om. De mindre dyr er hurtigere i reaktionen, ligesom målet er mindre, mens eks. en gnu, zebra eller andre store arter giver mulighed for lidt længere skudhold.

– Der er dog ingen tvivl om, at også i Afrika gælder det om at kende sin begrænsninger, læse dyrene og vurdere den enkelte situation, understreger den jyske buejagtsekspert.

– Skydning fra blind er også noget, jeg anbefaler, man skal træne i, da fiberpinden i sigtet i et blind ikke bliver ramt af naturligt lys. Skudplaceringen kan ganske enkelt ende med at være anderledes end tiltænkt, da der er forskel på, om man sigter i lys eller mørke, forklarer han.

Han nævner derefter et belyst sigte som en mulig løsning på udfordringen, ligesom han understreger, at det er vigtigt at vide, hvordan grejet i det hele taget reagerer i høje temperaturer.

– At tage højde for alle disse faktorer kan på en afrikatur, være forskellen på succes eller fiasko, slutter han.

Skriv et svar