Hvis uheldet er ude

Bukkejagten nærmer sig med hastige skridt. For de fleste af os, vil de afgivne skud træffe som tiltænkt, men ved du, hvad skal du gøre, hvis uheldet alligevel er ude?

I vinteren 2019 lancerede FADB den nye online lærebog om buejagt i Danmark. Heri finder du et velskrevet kapitel om eftersøg af bueskudt vildt forfattet af schweisshundeførerne Lars Knudsen og Jørgen Normann Christiansen.

Efter skuddet
Af største relevans for dette kapitel, så lad os begynde med at opfriske en af de jagtetiske regler for buejagt: Skyd kun med bue og pil til klovbærende vildt i sideskud …!

Denne regel er værd at bide mærke i, da skud hvor mindre end 70-80% af træfområdet er tilgængeligt, for en hver pris bør undgås. Sidder skuddet bare en lille smule ved siden af det ønskede træfpunkt, er der risiko for, at der vil opstå en grim anskydning i form af et strejfskud i bov eller kølle. Sandsynligheden for et sådant uheldigt skud vil selvfølgelige stige i takt med at træfområdet formindskes.

Efter skuddet er afgivet, skal du forholde dig roligt i min. et kvarter, men gerne længere tid. Er der tydelig schweiss fra en god pil på skudstedet, kan dette følges, men er du i tvivl så rekvirer en godkendt eftersøgningshund.

Illustrationen på dette link viser området med de vitale dele, hvor dyret hurtig vil forende, hvis dyret træffes af en pil. Men illustrationen viser også tydeligt risikoen for sekundære placeringer af en pil, hvor schweisshunden ofte må stoppe dyret med hetz.

Gode råd til buejægeren:
– efter du har afgivet dit skud, skal du forholde dig roligt i mindst et kvarter eller gerne længere tid.
– dyret sidder ofte tæt på skudstedet, gå derfor roligt og forsigtigt frem til dette.
– undgå at træde i pyrschtegnene.
– er dyret umiddelbart ikke på skudstedet, så forlad området hurtigt, men roligt.
– marker stedet, hvor dyret stod, med synlige markeringsbånd.
– sikre tegn på pilen fra dyret skal sikres imod evt. regn mv. Tag pilen med tilbage til bilen uden at fjerne de sikre pyrschtegn fra pilen.
– lad gerne dyret få ro i minimum 2 timer.
– tal ikke i mobiltelefon på anskudsstedet, men ring eksempelvis i stedet fra din bil.
– kontakt en legitimeret schweisshundefører, hvis du er det mindste i tvivl på anskudsstedet.
– kør ikke tilbage til anskudsstedet med en ikke kompetent jagtkammerat m.fl.

Skudtegn efter skud med bue og pil:
Når vi taler skudtegn, hvor et dyr bliver ramt af en pil, er der ikke den store forskel i forhold til skudtegn, hvor dyret bliver ramt af en kugle. Dog har pilen den fordel, at den som udgangspunkt kan vise sikre tegn på, om pilen har truffet dyret. Pilen kan dog have den ulempe, at hvis den bliver i dyret, er hetz med schweisshunden udelukket.

Træffets lyd
Hvis pilen går gennem dyret, vil den kunne findes på påskudsstedet og give et sikkert praj om, at dyret er ramt. Ofte høres anslaget som en kraftig gren, der knækker, hvis der er tale om et løbsskud og et svup, når der er tale om skud i dyrets bløde dele. Ligeledes høres en kraftig lyd, som når en glasstang knækkes, ved træf på hårde dele som eksempelvis boven, rygsøjlen og ribben. Vær opmærksom på at ved skud med mekaniske spidser, kan noget af lyden komme fra spidsen, når den åbner.

Forholdsregler inden eftersøgningen
Det er meget vigtigt, der er ro, når dyret er flygtet, idet unødige støj kan få det anskudte dyr til at forlade sit sårleje. Forstyrres det ikke, vil det blive siddende i sårlejet indtil schweisshundeføreren og hunden er kommet frem.

Dyr der sidder i sårleje, sidder i højeste beredskab og bruger alle dets sanser. Det lytter i alle retninger og er opmærksom på den allermindste fært. På grund af dette beredskab bør eftersøgningen generelt ikke starte, før der er gået et par timer.

Skudtegn
Buejægeren er generelt kendt som en dygtig pürschjæger og kan derfor godt, efter at have ventet et par timer, pürsche sig frem til dyret, hvis pyrschtegnene (blod og andre tegn) på anskudsstedet og pilen viser tegn på, at pilen sidder i hjerte-, lungeregionen.

Ved tegn på lunge-/hjerteskud:
– vil du kunne dufte jern fra blodet.
– vil du finde lyst, fedtet blod.
– reagerer dyret som ved et riffelskud, men kan også undlade at vise tydeligt skudtegn.

Tyder pyrschtegnene på træf uden for bladet vitale område (eksempelvis træf i løb (benene), waiden (maven) eller leveren skal man afholde sig fra at pürsche på dyret, da det sjældent vil ende positivt, men derimod i en lang eftersøgning for schweisshunden.

Ved tegn på waid-/maveskud:
– vil du kunne lugte maveindholdet.
– vil der være grønt og grynet sekret på pilen.
– skal du trække dig tilbage straks og ringe efter en legitimeret schweisshund.

Ved tegn på leverskud:
– kan du dufte lever på pilen.
– vil du finde mørkt og let grumset blod.
– går dyret fra stedet med krum ryg, men kan også undlade at vise tydeligt skudtegn.

Ved tegn på kæbe- løbsskud:
– du kan finde stykker af rørknogle
– der kan være mørkt blod.
– du vil måske finde korte hår.

Og tænk også over:
Hvis du undgår at ”forurene” anskudsstedet og i stedet ringer efter en legitimeret schweisshund med det samme, vil der ved råvildt være op mod 90% chance for, at dyret findes, hvis det er ramt.
Søger du selv ud ad sporet, for derefter at måtte opgive eller sætter en ikke registreret hund på sporet, som så må opgive, er der 90% chance for at dyret ikke findes.

Ovenstående information er udledt af Torben Barkholts bog – Schweisshunden – fra 1982.

Sårleje
Mange jægere har den opfattelse, at dyrene får sårfeber efter et par timer, men dette er ikke tilfældet. Når dyrene sidder mere fast i sårlejet, efter et par timer, skyldes det chokvirkningen. Dette især efter træf med en kugle, der ekspanderer i dyrets krop og efterlader fragmenter, eller når der opstår en fysisk svaghedstilstand, som for eksempel i forbindelse med et stort blodtab.

Der er ofte forskel i dyrets reaktion, når der er tale om skud med pil, idet pilen skærer et fint snit og ikke efterlader nogen form for fragmenter. Dyr, der er strejfskudt eller gennemskudt i muskler af en pil, er derfor ofte hurtige til at forlade sårlejet. Er der tale om, at pilen har smadret knogledele, sidder dyret mere fast i sårlejet, i stil med hvis dyret var ramt af en kugle.

Sårfeber
Sårfeber er noget dyret får efter et par dage, når såret bliver angrebet af betændelse, insekter, fluers spy, jord eller forurenet vand. Som udgangspunkt er 95% af de dyr, der ikke findes fra maj til november døde inden for et par uger, hvis dyret ikke bliver set og skudt af en jæger eller taget af ræv. Dyret har en større overlevelsesprocent i vintermånederne, hvor det er koldt, og hvor der stort set ikke er insekter.

Rådyr, der bliver strejfskudt med pil, har større chancer for at overleve om sommeren, end hvis de er truffet med kugle, idet pilespidsen laver et helt rent snit og ikke smadrer væv. Hvis dyret kan holde såret helt rent – ved egen hjælp – vil chancerne for at det overlever være høje. Buejægere har flere gange, oplevet at et tidligere påskudt dyr er blevet nedlagt nogle måneder senere, hvorefter man har konstateret, at såret er helet fint op, og at arvævet er synligt, når skindet bliver trukket af. Man har også observeret, at hårene bliver hvide på det sted, hvor pilen har strejfet dyret, hvorfor buejægerne efterfølgende har kunnet følge det specifikke dyr igennem længere tid.

Efter skudafgivelse så husk:
– at registrere dyrets skudtegn i skudøjeblikket.
– at følge dyret flugt, da denne kan give indikation om, hvor dyret er ramt.
– nogle gange er der næsten eller slet ikke skudtegn at se, når dyret rammes af en pil.
– at notere skudstedet og markere dette med pil eller andet.
– læg mærke til flugtretning og marker denne med pil eller andet.
– tag den med ro og bliv siddende i mindst 15 minutter, gerne meget længere.

Ved mistanke om anskydning:
– tilkald legitimeret schweisshund inden for 6 dagtimer efter skuddet.
– oplys denne at det drejer sig om bueskudt vildt.
– så husk at kun legitimerede schweisshundeførere må anvendes.
– forsøg ALDRIG at udrede sporet med en anden hund først.
– er du det mindste i tvivl så kontakt en legitimeret schweisshundefører.

Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=182140


Skriv et svar