Præcisering vedr. buejægertræf og FM

Efter åbning af tilmelding til FADBs buejægertræf har der været lidt forvirring om, hvad der betales for og hvor – hermed præcisering:

FADBs Buejægertræf afvikles i samarbejde med Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab i jagtbueskydning.

Der er tale om to skydninger lavet i samarbejde mellem to foreninger.

Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab er åbent for medlemmer af DJ. FADBs skydning er åben for medlemmer af FADB. Er du medlem af begge foreninger, kan du deltage i begge skydninger.

Der betales for de skydninger, du tilmelder dig:
Kr. 750,- til FADB ved tilmeldelse til vores træf
Kr. 150,- til DJ for deltagelse i FM.

Ved tilmelding til FADBs skydning er prisen (kr. 750,-) den samme, uanset om man bor i hytte eller telt. Linned er gratis, hvis du booker hytte.

De 60 pladser i hytte med linned tildeles efter første-til-mølle-princippet.

Skriv et svar