Portræt af Årets Buejæger 2016 – Rune Feldt-Rasmussen

Om ganske få dage skal vi have kåret Årets Buejæger 2017. Men inden den kåring finder sted og pokalen (måske) skifter hænder, vil det vel være på sin plads med et lille portræt af Årets Buejæger 2016, Rune Feldt-Rasmussen.
Rune kommer fra Viborg og er født i 1970. Han opdagede sin interesse for jagtformen med flitsbuen allerede i 1986, lige efter han havde fået jagttegn.
Igennem tiden har han været lidt fra bueskydningen, så lidt tilbage igen og så fra den, indtil han for alvor genvandt interessen i 2007.

En haglbøsse tilbage
Dengang han fik dispensation fra forbuddet mod jagt med bue og pil, som det hed, inden buejagttegnet blev indført, måtte man det, vi drømmer om at få mulighed for i dag.
Man måtte nedlægge de store hjortevildtarter, men alligevel nedlagde han med buen kun mindre vildtarter som fasaner og harer. Det blev end ikke til nedlagt råvildt, en art han dog kom efter det med, da han kom i gang med buejagten igen i 2007.
Indtil da var alt råvildt blevet nedlagt med hagl eller riffel. Alle riflede våben har Rune i dag har skilt sig af med for i stor stil at hellige sig buejagten. En enkelt haglbøsse er dog endnu at finde i våbenskabet, som ud over at have stor affektionsværdi for den jyske bueentusiast, også bringes i felten når legligheden byder sig.

Rune har aldrig skudt egentlig konkurrenceskydning, men blot med mellemrum deltaget i FADB skydningerne. Den første titel som Årets Buejæger vandt han i 1990, men siden da har konkurrenceskydningerne – lige som buejagten var det – i perioder været lidt on and off. Således var der ofte flere år mellem han deltog i FADB skydninger.

Højteknologi og stenaldervåben
Rune havde hørt en masse godt om træffet i Ribe og bestemte sig så for at deltage i 2016. Han tog derned sammen med en god jagtkammerat, og det gik jo rigtigt godt. Ikke bare vandt Rune titlen som Årets Buejæger, han havde også en rigtig fin oplevelse af banens opstilling. Han har kun ros tilovers for dens opbygning og udfordrende elementer, og på trods af at terrænet ikke var videre kuperet.
En ros, der hermed er givet videre til de ansvarlige for det!

Rune træner, selv om man måske skulle tro at han gør, ikke hele året, men blot op til jagtsæsonen, hvorfor tidspunktet for stævnet, der som bekendt tidligere lå sidst i april, faldt fint sammen med jagttræningen op mod bukkejagten.

Han har været officer ved Prinsens Livregiment i Viborg, hvor hans uddannelse lå på leopardkampvognene, hvilket må siges at være lidt af en kontrast til en fritidshobby med stenaldervåben.
Ydermere var han faglærer på håndvåben, hvilket dog ikke i samme grad som hans venskab med Niels Baldur har påvirket hans skydeevner med strengvåbnet.
Det var nemlig Niels, der overtalte Rune til at begynde at skyde med back tension release, og det har gjort rigtige gode ting for ham.

Overlegen lillebror
Rune vandt ikke bare titlen som Årets Buejæger, han vandt også første dags skydning og dermed Lillebror-pokalen og den famøse skåleret/-pligt med samtlige feltets øvrige deltagere.
Om det var skills vundet gennem en årrække i forsvaret, der gjorde, at han næste formiddag klarede sig uden at ryste på hænderne under den tredje skydning, vides ikke. Klarer det gjorde han i hvert fald.

I 2016 var skydning med back tension release stadig nyt for ham, så han startede skydningen i Ribe med tommelfingerrelease, men da det ikke gik så godt, greb han sin back tension release, hvorefter det kørte.

I år er det givet – uden at Rune dog selv har nævnt det – hans plan at genvinde titlen. Om han kan gøre det, er der nok flere gisninger om og i hvert fald forskellige planer imod.
Et er dog sikkert: Rune Feldt-Rasmussen, Årets Buejæger 2016, vil forsøge at genvinde titlen, ved at gennemføre alle tre skydninger med det nævnte release – om det lykkes kan kun tiden vise!

Vel mødt i Ribe

Link til omtale af Buejægertræffet.

Skriv et svar