Kære buejæger! Har du to minutter?

I forbindelse med arbejdet frem mod en fusion mellem Foreningen Af Danske Buejægere (FADB) og Danmarks Jægerforbund har vi et par spørgsmål til Danmarks buejægere.

Tekst: Thomas Lindy Nissen
Foto: Jørgen Haller

Det tager kun et øjeblik at besvare spørgsmålene. I forbindelse med besvarelsen har du mulighed for at tilføje din navn og e-mail – dette er dog ikke et krav, men kun, hvis du vil deltage i vores lodtrækning. Du har nemlig mulighed for at vinde en weekendjagt med buen på Knuthenborg og to flasker rødvin. Vi trækker lod om præmien den 24. februar 2021. Vinderen får direkte besked.

Læs også: Køreplan til fusion mellem FADB og jægerforbundet

Lodtrækning og præmie
Den heldige vinder får mulighed for kvit og frit at deltage i en efterårs-weekendjagt på Knuthenborgs vildtrige arealer på Lolland. Arrangementet er med ankomst fredag aften. Jagten – anstand, pyrsch og muligvis trykjagt – starter lørdag morgen ved solopgang og slutter i løbet af søndag eftermiddag inden solnedgang. På jagten, hvor der også deltager andre buejægere, må der nedlægges råvildt (ikke buk), fasaner, harer og kaniner. Ophold og forplejning er inkluderet i præmien.

For yderligere information omkring jagten kan du kontakte Bjarne på bbjagt@mail.dk. Præmien har en værdi af 2.000 kroner. Jagten afvikles på en senere angivet dato i efteråret 2021.

Du finder spørgsmålene til besvarelse på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside: KLIK VIDERE HER

Skriv et svar