I sammenholdets tjeneste

Hvem er FADBs bestyrelsesmedlemmer egentlig? I en portrætserie vil vi i den næste tid tegne en række portrætter af de enkelte medlemmer – denne gang peger vi pilespidsen mod 1. suppleant Jørgen Vester.

 

– For mig er buejagten indbegrebet af stilhed og store naturoplevelser. Og så synes jeg, udfordringerne er større end ved jagt med krudtvåben, siger Jørgen Vester, der har været 1. suppleant i FADBs bestyrelse gennem de sidste seks år.

Jørgen er født i 1967 og uddannet tømrer, han bor i Ganløse, hvor han også har sin egen tømrerforretning. Jagt har altid interesseret ham, idet han som knægt fulgte faderen på Dianas stier. Alligevel fik han ikke taget jagttegn i sine unge år, men først da han som 30-årig blev del af en vennegruppe, hvor mange gik på jagt – han greb muligheden og tog tegnet.

Jagtoplevelser skal deles
– De første år efter jeg fik jagttegn, gik jeg på jagt med riffel og haglbøsse, men i 2005 syntes jeg, der skulle ske noget nyt, og jeg tog buejagttegn, fortæller den nordsjællandske buejæger.

For hver gang Jørgen er på jagt i Danmark med riflen, er han mindst ude fem gange med buen. Riflen bruger han stadig en del på udenlandske jagter, men herhjemme er den for så vidt blevet udskiftet med strengvåbnet. Krudtet er dog ikke helt lagt på hylden, Jørgen bruger stadig en del dage på jagt med sine cocker spaniels under haglbøssen på rough shooting.

– Jeg har et lille stykke land hjemme hos mig selv, som jeg kun driver buejagt på, og så er jeg med i et konsortium. Jeg vil tro, at jeg i gennemsnit nedlægger et par stykker råvildt pr. år samt fem-seks fasaner, fortæller han.

Jagtoplevelser skal deles, og Jørgen har bl.a. delt dem med sine to tøser – som han kalder døtrene Elena på 20 og Monica på 24. Elena var sandsynligvis den yngste kvindelige buejæger, da hun i en alder af 16 år tog buejagttegn. Hun er i dag bidt af netop den jagtform, mens den ældste er mere til riffel- og haglbøssejagt.

– Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi spiser det vildt, vi nedlægger. Det er en del af ideen med jagten. Jagt er så meget mere end at skyde et dyr, det er naturoplevelse, socialt samvær og kød til gryden … det har jeg lært mine døtre. Siden de var helt små, har jeg haft dem med på jagt, og jeg har gennem årene lært dem om naturen, om jagtteknikker, vildtpleje, forlægning af vildt og meget andet, fortæller den tydeligt stolte far.

Down Under
Jørgen driver ikke alene jagt under hjemlige himmelstrøg. Når det kommer til buejagt, har han prøvet jagtform i to lande, og han er begge gange rejst stort set så langt væk fra Danmark, som man kan komme.

– For fem år siden var jeg i New Zealand, hvor Monica arbejdede i en otte måneders periode, mens hun læste til dyrelæge. Jeg mistede min bue under rejsen derned, men købte en ny og skød under opholdet en stor keiler, et stykke dåvildt og en del posssums, fortæller han.

– Jeg var også på pyrsch efter scrub-bull (forvildede tamkreatur, red.), men det lykkedes os aldrig at komme tæt nok på, hvilket også gjorde sig gældende med kronhjortene, men den tur var nu også mere ferie end jagt, fortsætter han.

Under opholdet havde han også arrangeret en tahrjagt. Helikopteren, der skulle flyve dem ind i bjergene, blev dog grounded og turen blev aldrig til noget. Men selv om den del af turen ikke lykkedes, bider det ikke rigtigt på Jørgen.

– New Zealand er en sindssyg naturoplevelsen, og jagt er jo andet end at slå ihjel, siger han og glæder sig over bl.a. vildsvinet, han nedlagde med buen. Også datteren nedlagde vildsvin i New Zealand, og den første hun nedlagde blev stillet med hunde og stukket med kniv på traditionel newzealandsk.

– Den jagtform gjorde jeg hende efter for lidt over et år siden i Australien. Her tog jeg selv et vildsvin med kniv på en jagttur sammen med Claus Bo Hansen. Vi var af sted i godt og vel tre uger, og turen bød på jagtoplevelser med både vildgeder og kronvildt. Hverken Claus eller jeg er særligt trofæorienterede jægere, vi jager for jagtens skyld, så det var – selv om vi ikke kom hjem med mange store trofæer – en fed tur, fortæller bestyrelsesmedlemmet.

Se film fra jagtturen her: Jagttur til Australien

Projektleder på buebog
Jørgens arbejde i bestyrelsen startede, da han som formand for Ganløse jagtforening ville oprette en lokal bueforening. Brian Lisborg mente i den forbindelse at FADB kunne bruge en mand som Jørgen i bestyrelsen og gav ham opfordringen. Han startede efter næste generalforsamling i bestyrelsen, hvor han har siddet fra omkring 2012. I alle årene har han siddet som suppleant.

– Jeg er ikke typen, der sidder nede bagved og råbe op om, hvordan tingene skal laves om. Hvis man vil ændre noget, må man selv tage fat, og det gør jeg altså, forklarer han.

Ud over tillidsposten i bestyrelsen er Jørgen også tovholder på foreningens projekt omkring produktionen af den nye Lærebog om buejagt. Sammen med andre arbejder Jørgen på FADBs egen version af bogen, som vi alle har stiftet bekendtskab med under buejagttegnskurserne. Bogen vil – når den er færdig –kunne hentes online og kommer til at ligge frit tilgængelig for alle på vores hjemmeside.

Jørgen deltager ved stort set alle FADBs fællesskydninger og konkurrencer, men han er ikke et udpræget konkurrencemenneske.

– Jeg gør da, hvad jeg kan for at vinde de skydninger jeg deltager i, men om jeg bliver nr. 1 eller nr. 20 tæller ikke så meget for mig. For mig er det mest det sociale aspekt, der tæller. Jeg synes, det er spændende at møde medlemmer fra hele landet lige fra Bornholm til Vestjylland, fortæller han.

Jørgen fortæller derefter, at han med glæde fortsætter i bestyrelsen så længe klubbens medlemmer ønsker, at han sidder der, og der i øvrigt er positiv respons på hans arbejde.

– Og den dag jeg brænder ud, er der forhåbentligt en ny og yngre, der står klar til at tager over, slutter den nordsjællandske buejagtentusiast.

Skriv et svar